Vi tabte ude, men kan stadig vinde hjemme
Af: Morten Thomsen Højsgaard
09.07.2021
Fodboldhelten med den formidable sparketeknik Mikkel Damsgaard er fra Jyllinge ved Roskilde Fjord. Et område med kultur og historie man med fordel kan udforske for at genvinde hømeret efter den tabte semifinale forleden. Foto: Pa Wire/PA Images/Ritzau Scanpix.
SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.
Hvor kommer Mikkel Damsgaard egentlig fra?
I Jyllinge var der ingen tvivl, da fodboldspilleren scorede elegant til 1-0 forleden i semifinalen ved EM. Damsgaard, der begyndte at spille fodbold i den lokale klub i byen ved Roskilde Fjord, var en helt – fra Jyllinge.
For andre borgere, der fulgte landsholdets kamp mod England, var der også jubel, da Damsgaard scorede direkte på frispark. Hos familier i Trekroner eller blandt folk på Stændertorvet midt i domkirkebyen kunne man lune sig ved, at manden med den formidable sparketeknik var fra Roskilde Kommune.
I resten af landet var Damsgaard fra Nordsjælland, fra Sjælland, ja, fra Danmark. Nogle kommentatorer kaldte den unge mand med det sublime spark for Damsinho, som var han fra Brasilien. Mens man i det italienske formentlig mest har bidt mærke i, at Damsgaard nu engang til daglig spiller for klubben Sampdoria i norditalienske Genova.
Alle mennesker kommer et eller andet sted fra, hvad enten de så er kendte fodboldspillere eller ukendte tilskuere foran små eller store skærme rundt omkring i verden. Vi fødes et sted. Vi vokser op. Vi flytter måske væk fra vores “hjemegn” på grund af uddannelse, arbejde, kærlighed eller udlængsel.
Men før eller siden kommer så spørgsmålet: Hvor kommer du fra? Og hvad svarer vi så? Hvad svarer du selv?
At samle sig om noget større
”Hvor kommer det fra, hvor ender det henne?”, spørger også popduoen Nik & Jay.
Vi skal ikke hjem, vi skal videre, lød parolen for landsholdet undervejs. Nu er vi så hjemme igen. For der var, og der er næsten altid et hjem, et tilhørsforhold.
Når fodboldhold spiller om trofæer, ære og værdighed, bliver spørgsmålet om, hvor vi kommer fra, særdeles tydeligt: For hvem vi holder med, afhænger som oftest netop af, hvor vi kommer fra, hvilket land, hvilken by, hvilken egn, vi føler os hjemme i eller mest knyttet til.
Fodbold kan samle nationer, som det er sket under dette EM i Danmark, fordi landsholdets mange spillere tilsammen overskrider og forener de mange lokale tilhørsforhold. Her er for en gangs skyld i den samlede trup ikke ret mange forskelle mellem by og land. Hovedstad og udkant udgør et samlet og større “vi”, når de rødhvide spiller.
Til gengæld skærpes modsætningerne mellem nationerne som et “os” mod “dem”.
“Skuffelsen kan med fordel dulmes og humøret genvindes ved at gå på hjemlig opdagelse i storheden i fortidens historier.”
Kulturens hjemsteder
På museerne har det en vigtig betydning, hvor vi kommer fra, og hvor vi hører til. Ligesom i fodbold.
Vi optager på museerne principielt kun genstande i vores samlinger, som har tilknytning til vores ansvarsområde. Og vi formidler hele tiden historien set med briller, der er farvet af, hvor ting hører til, hvor de er fundet, hvor de har været, hvem har skabt eller ejet det, hvad enten det så er fiskegrej fra Jyllinge, dragtspænder fra oldtidens Lejre, udgravninger af verdens største vikingeskibe eller samlinger af skilderier fra guldalderens Roskilde.
I en aktuel sag diskuteres det mellem museumsfolk, hvor den berømte Egtved-pige egentlig stammede fra. Hun levede godt nok i bronzealderen længe før, der var noget, som hed Danmark. Men hvor kom hun fra? Var hun lokal og en af “vore egne”? Eller var hun fra det store udland og dermed måske sværere at identificere sig med?
Det endelige svar er ikke fundet i den sag, men de mange spørgsmål og den store interesse også fra internationale forskere understreger, hvor vigtigt det er for os som mennesker at tage stilling til, hvor vi hører til, hvor vi kommer fra, hvad der er er vores hjem, hvilken gruppe vi er en del af.
Den sidste rejse ender et sted
Vi ved ikke præcis, hvor Egtved-pigen kom fra, men vi ved, hvor hun endte sine dage og blev gravlagt. Derfor vil hun altid forblive en del af vores fælles arvegods her til lands.
Flere og flere danskere oplever, at de gennem livet bor flere steder, bestrider mange forskellige jobs, og for så vidt hører til flere steder. Men ved afslutningen på livets rejse ender det for de fleste med én ceremoni, et gravsted, en sten, en jordisk forankring.
Vi har i øvrigt også et Kongehus, hvis medlemmers oprindelse har tråde ud til det meste af Europa, ja, verden. Men traditionen i Danmark byder, at regenterne til slut så at sige vender hjem og stedes til hvile i Roskilde Domkirke. Dermed bliver domkirken et sted, der også symbolsk samler os på tværs af andre skel om noget fælles, noget større, noget historisk.
Mens landsholdets bedrifter i de seneste uger med usædvanlige resultater har samlet nationen fra Jyllinge over Jyderup til Jerslev, så er det i det lange løb institutioner som netop Kongehuset og de monumentale kirkerum med deres århundredlange kulturhistorie, der stabilt kan binde os sammen.
Roskilde er som sådan ikke kun landets tiende største by. Roskilde er ej heller blot en kommune, hvor en super dygtig fodboldspiller med succes kommer fra.
“Byen med domkirken og de kongelige grave er symbolsk, formelt og konkret et forankringspunkt for landet”.
Roskilde som nationalt samlingspunkt
Byen med domkirken og de kongelige grave er symbolsk og formelt et forankringspunkt for landet. Et sted, som både kan levere svar på, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Som sådan er og vil Roskilde være et fælles stykke arvegods for nationen.
Det forpligter, det fascinerer, det kalder på nysgerrighed, ikke mindst i en sommerperiode, hvor grænserne til det store udland endnu ikke står på vid gab.
Hvad udad tabes, kan indad vindes, sagde man engang i 1800-tallet i en svær periode efter nogle forsmædelige nederlag.
Så nu, hvor landsholdet desværre trods den gode start i semifinalen alligevel endte med at tabe derovre i London til englænderne, ja, så kan skuffelsen med fordel dulmes og humøret genvindes ved at gå på hjemlig opdagelse i storheden i fortidens historier.
Og hvorfor ikke søge indad via kultur og historie i Roskilde og i området omkring Roskilde Fjord, hvor Mikkel Damsgaard tilfældigvis og heldigvis også kommer fra. Det kan der komme rigtig meget godt ud af. Helt sikkert.
Rigtig god sommer!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
SOLID DIGITAL VÆKST FOR ROMU I ÅR MED CORONA
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme