Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser
04.11.2024
Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media
Den sidste fredag i januar iklæder Roskilde sig Lysfesten og fejrer, at lyset snart vender tilbage. Aftenen byder på smukke lysværker, det ikoniske optog med live musik og masser af muligheder for selv at lege med lyset.
Januar kan føles som en lang, mørk tunnel – men bare rolig, der er et lys for enden. Fredag den 31. januar fortrænges mørket for en aften, når Roskildes bymidte bades i Lysfest. Det er traditionen tro Kulturstrøget, der står bag arrangementet. Og netop Kulturstrøget, som strækker sig fra Byens Hus til Bibliotekshaven, bliver lyst op af små og store lyskunstinstallationer. Samtidig har kulturinstitutionerne denne ene aften udvidet åbningstiden, så man helt til kl. 21 kan komme ind og opleve aktiviteter særligt til Lysfesten. I år med udgangspunkt i temaet ’Forbindelser.’
”Det skal handle om, hvordan kulturen og lyset binder os sammen. Lyset selvfølgelig som samlende element til selve Lysfesten. Kulturen og Kulturstrøget forbinder os mennesker med hinanden året rundt, men forbinder os også med fortiden og bærer os ind i fremtiden. Det er alt det, vi vil lyse på til Lysfesten,” fortæller projektleder Sif Vincent Brunemark.
Optog, live musik og smukke værker
Igen i år vil et festligt optog følge lyset rundt i byen med flotte kostumer, musik og dans. I år flankeres optoget af Roskilde Garden, som giver en musikalsk live oplevelse på ruten.
Der er rig mulighed for selv at deltage i Lysfesten. Blandt andet i optoget – med eller uden dragt. Op til selve aftenen vil der være workshops, hvor man kan man lave sin egen lysende kreation. Det foregår fire torsdage i januar på INSP! og er gratis, men kræver tilmelding via Kulturstrøgets hjemmeside.
”Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger, for vi har allieret os med dygtige tøjdesignere fra Amager Heick Productions, som kan hjælpe med, at man kommer i mål med sin kreation. Jo flere vi er, jo flottere ser det ud – og så er det jo bare sindssygt fedt at være med,” fortæller Sif Vincent Brunemark.
Som sædvanligt lyses bykernen op af store og små lysværker. Blandt andet vender kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbage til Lysfesten med et værk, der tager beskueren med ned under havets overflade. Bibliotekshaven vil være badet i smukke lyssætninger, og ved Roskilde Kloster kan man opleve Jakob Fälling og Ole Samsøes værk ’Krig og kærlighed’. Det består af reportagetegninger om kærlighedsskæbner fra det krigsramte Ukraine.
Alle kan være med
I Kreativt hus for børn opstår et magisk univers for børn og barnlige sjæle, og også Stændertorvet vil ulme af lys og sjove projekter. Dansestudiet Casa Bailar byder op til festlige, lysende danse, som kan jage januarkulden ud af knoglerne, og Orange Makers står for sjove, naturvidenskabelige aktiviteter – og her må man for en gangs skyld godt lege med lyset.
”Vores primære aktivitet er en sandkasse, hvor vi laver noget augmented reality – altså, en slags virkelighed med et computer overlay. Her kan man komme og bygge søer, dale og bjerge i sand, og så har vi en projektor, der oplyser højdekurverne. Det landskab, som projektionen skaber, ændrer sig alt efter, om folk former søer eller bakker. Det er nørdede forsøg og installationer, som sammen med vores formidling gør, at man kan blive lidt klogere på naturvidenskaben,” fortæller Bo Hagensten Møller fra Orange Makers.
Praktisk information
Al praktisk info om programmet samt tilmeldinger til workshops sker på Lysfest 2025 – Kulturstrøget (roskilde.dk)
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.
