Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
Af: Lene Steinbeck
D. 17.09.2022
Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.
”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”
Skeen i den anden hånd
Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.
”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”
Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.
”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)
Kulturarven skal i spil
Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.
”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”
Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?
Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER
Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil”
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.
WEEKEND MED FORTIDSMINDER OG FORÅRSFORNEMMELSER
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021