Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
Af: Lene Steinbeck
D. 17.09.2022
![01 Emil Struve Foto ROMU-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/10/01-emil-struve-foto-romu-min-scaled.jpg)
Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.
”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”
Skeen i den anden hånd
Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.
”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”
Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.
”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)
Kulturarven skal i spil
Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.
”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”
Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?
Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.