Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
Af: Lene Steinbeck
D. 17.09.2022
![01 Emil Struve Foto ROMU-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/10/01-emil-struve-foto-romu-min-scaled.jpg)
Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.
”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”
Skeen i den anden hånd
Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.
”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”
Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.
”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)
Kulturarven skal i spil
Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.
”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”
Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?
Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
ROMU SØGER NY FORPAGTER TIL MUSEUMSCAFEERNE PÅ RAGNAROCK OG ROSKILDE MUSEUM
Fra 1. oktober er der mulighed for at overtage forpagtningen af museumscaféerne på de to populære ROMU-museer RAGNAROCK og Roskilde Museum. Her udløber aftalen med tidligere forpagter Freunde. Forpagtningerne udbydes samlet eller hver for sig.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS
I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.