Til kamp mod det levende smuds

Af Line Jandoria Jørgensen

Det er ikke første gang renlighed og hygiejne har stået højt på dagsordenen i de danske hjem. Også fortidens husmoder var skolet i at bekæmpe smudsets usynlige fjende.  Foto: Benjamin Lamberth

”Forkølelseslommetørklæder er farlige Smittespredere; de bør skoldes straks og ikke henlægges snavsede til det øvrige Vasketøj; det samme gælder Sengelinned fra smittefarlige Patienter. Spisebestik og lign. fra saadanne Patienter bør holdes for sig og koges eller desinficeres. Ogsaa ved den daglige Rengøring gælder det om at undgaa Spredning af Smitte. Ansamlinger af Støv indeholder altid mere eller mindre skadelige Bakterier og maa derfor aldrig hvirvles op f.eks. ved Fejning, men fjernes bedst muligt med Støvsuger eller fugtig Klud

Det kunne lyde som en COVID-19 rengøringsanvisning fra sundhedsmyndighederne, men det er det ikke. Citatet er fra Dansk Husmoder Leksikon udgivet i 1951-54 og er en anvisning til, hvordan den flittige husmoder med det rette samfundssind forvalter den daglige rengøring.

Husmoderen befinder sig nemlig i en evig krig mod det levende og usynlige smuds, som lurer i selv de mest propre og rene hjem. Fjenden er de bakterier, sygdomsspirer og sygdomskim, der usynligt gemmer sig alle vegne. Særligt støvet rummer den helt store fare. Derfor oplæres hun på husholdningsskoler, gennem diverse håndbøger og via blade i brugen af våde støvklude og i kunsten at støvsuge lampeskærme.

Samfundskroppen oprustes

Den nye hygiejnesans opstår på baggrund af en række nye videnskabelige opdagelser i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Blandt andet opdager man bakterien, og man får viden om specifikke årsager til sygdom, som man ikke kendte før. Det er de videnskabelige landvindingers store tid.

Men med nye opdagelser kommer nye farer. En frygt for et generelt forfald i befolkningskvaliteten og for samfundets velbefindende melder sig; Forudsætningen for en sund og velfungerende samfundskrop er, at det enkelte individs krop er sund og rask.

Der iværksættes derfor et større opdragelsesprojekt med et klart budskab; det usynlige er potentielt farligt og smittespredningen kan lure alle vegne. Ikke helt ulig det ”opdragelsesprojekt” som sundhedsmyndighederne er kastet ud i disse dage, hvor råd og retningslinier i en corona-tid bestandigt ruller over vores TV-skærme og fylder vores radiokanaler.

Lys, luft og renlighed

Det bliver husmoderens moralske forpligtelse at holde sig selv, sine børn og sit hjem i orden og med sin fugtige klud og sin støvsuger transformere hjemmet til en sober verden. Men mestring af den daglige, ugentlige og månedlige rengøring – og hovedrengøringen ikke at forglemme – er det ikke gjort alene. Renligheden er en del af en treenighed, og også lys og luft må der til. I disse corona-tider får vi af vide, at det er vigtigt at lufte ud og lave gennemtræk. Socialt samvær skal om muligt foregå ude i den friske luft, hvor vira smitter mindre effektivt. I begyndelsen af 1900-tallet sagde man, at lyset og luften forhindrede de sygdomsfremkaldende mikroorganismer i at formere sig og trives.

For datidens sundhedsapostle og hygiejnikere, handlede det dog mest om at styrke legemets modstandskraft. De gik ind for en naturlig kamp mod det levende smuds, hvor man i stedet for at bekæmpe sygdomme, aktivt kæmpede for sundheden. Resultatet var en friluftsstrategi, hvor man opfordrede folk til at komme væk fra byerne og ud i naturen. Det kaldes også gymnastiklærerens strategi, da styrkelse af legemet gennem gymnastikken kom til at stå helt centralt og gav den moderne gymnastik sit gennembrud.

Husk at svedrense dit legeme

Sygdom såvel som ubalance i den mentale tilstand (dårlig moral inklusiv) skyldtes efter datidens opfattelse smuds og forrådnelse i kroppen. Den opstod, fordi man havde dårlig fordøjelse, ikke var fysisk aktiv nok eller ikke fik lys og luft nok.

Alle disse dårligdomme kunne man dog komme af med ved at svede dem ud. Som en dam med stillestående vand, der forplumrer, ville det indre smuds også forurene en stillesiddende krop. Sådan forklaredes det i hvert fald i Sundhedsbladet i 1899. De gymnastiske øvelser er den strøm, der renser forplumringen væk. De er et indre bad, en indre renselse.

Flere af tidens store hygiejnikere som fx Kaptajn Jespersen og Sophus Müller formaner danskerne op af sofaen og i gang med legemstugten. Uden de daglige legemsøvelser risikerer man, at det indre smuds sætter sig som sure væsker i muskelfibrene – eller endnu værre; forgifter hjernen og afføder dårlig moral og urene tanker. Den, der ikke holder sit legeme fuldstændig rent, ”kan ej heller vente at have rene ædle tanker”. ”Rent skind er rent sind.” Kun med konsekvente og systematiske legemsøvelser kan man opnå den ønskede sundhed, og kæmpe den uundgåelige kamp mod den usynlige fjende. Gennem 25 år og under parolen ”En sund sjæl i et sundt legeme” guide gymnastikikonet Kaptajn Jespersen (J. P. Jespersen 1883-1963) danskerne igennem morgengymnastikken i deres radio.

Har du husket at svedrense dit legeme i dag? Når du nu alligevel sidder derhjemme hensumpet i Corona-karantæne, kunne du jo lave dine daglige gymnastiske øvelser sammen med Kaptajn Jespersen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZzH8KcWLgCA

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.