Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.
Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.
“Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.
Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.
“Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.
Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter
Forskning i neandertalere har været ugleset
Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.
“Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.
Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:
“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.
I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum
Tankevækkende fund i Ejby Klint
Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:
“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.
Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:
“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.
Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.