Arkæologer skal lede efter brikker til puslespil om stenalderens gravskikke
12.10.2021
Emil Winther Struve (her ved en anden udgravning) er spændt på, om udgravningerne ved Kildedal Nord kan kaste nyt lys på de tidligere fund fra Knardrup-graven. Foto: ROMU.
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
Over jorden er det bare en mark, der snart skal byudvikles. Men under jorden gemmer der sig forhåbentligt spor efter de mennesker, der for 2.500 år siden levede, døde og blev begravet her.
Marken ligger i Egedal Kommune, og planen er, at området – Kildedal Nord – om nogle år skal være en levende bydel. Først skal marken altså bare lige efterses af arkæologer fra ROMU, så man sikrer sig, at man ikke beskadiger væsentlige fortidsminder.
For der er faktisk sandsynlighed for, at jorden gemmer på noget spændende.
”Tidligere har der været registreret gravhøje på den mark. Dem ved vi ikke så meget om. De er undersøgt i slutningen af 1800-tallet, og der er ikke registreret ret meget. Men de giver anledning til at tro, at der kan være mere,” siger Emil Winther Struve, der er museumsinspektør og arkæolog hos ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.
Nye kulturelle strømninger
I området omkring marken er der tidligere udgravet bopladser fra bronze- og jernalderen, samt et gravanlæg, som vi vender tilbage til. De tidligere fund giver håb om, at jorden gemmer på mere. For området omkring ådalen har været et oplagt sted at bosætte sig i oldtiden.
”Ådalen har selvfølgelig været en naturlig grænse, men den har også været en kontaktflade, en transportkorridor, en hovedfærdselsåre. Det gør det til et godt sted at bo – og et oplagt sted at blive introduceret til nye ideer,” fortæller Emil Winther Struve.
Og det er netop spor efter nye ideer, arkæologen er særligt interesseret i her. Da der for godt 30 år siden blev anlagt en omfartsvej på nabomarken, fandt arkæologerne et gravanlæg fra stenalderen. Det blev fundet nær Knardrup og viste sig at være et temmelig specielt fund. For graven, der er fra ca. år 2.500 før hvor tidsregning, er fra en verden i forandring.
Både på europæisk plan og i store dele af Danmark skete der på det tidspunkt store, kulturelle skift. Blandt andet i måden, hvorpå man begravede sine døde. Fra de store stenanlæg – stendysserne og jættestuerne – overgik vi til en gravkultur med enkeltgrave, der ikke blev genbrugt. I graven lagde man gaver, der skulle vise den dødes status i samfundet.
”Tidligere blev der flyttet rundt på ting i gravkammeret, og man kunne ikke udrede det enkelte menneske og dets prestige. Men med de nye gravmetoder begynder individet at træde frem,” fortæller Emil Winther Struve.
Lerkarrene, der har en højde på ca. 20 cm, var svajede i formen, og det er karakteristisk for enkeltgravskulturens keramik. Fundene er udstillet på Roskilde Museum sammen med skiveformede ravperler, pilespidser af flint samt en økse fra samme grav. Foto: ROMU.
Interessant skift i genstandsmaterialet
Graven ved Knardrup er et af de tidligste eksempler på den nye gravskik på Sjælland. Skiftet fra den gamle verden til den nye skete over en lang periode på Sjælland, og enkeltgravene var på det tidspunkt faktisk sjældne, forklarer Emil Winther Struve.
”Men Knardrup-graven er netop sådan en undtagelse. Der er godt nok to mennesker i graven, men de er lagt i en stenkiste med gravgaver, som kan udtrykke deres status. Derfor er den et meget sjældent eksempel på, at der er nogle få mennesker på Sjælland, der har taget de nye ideer til sig.”
Om det er tilflyttere – for eksempel fra Jylland, hvor gravskikkene var hurtigere til at slå igennem – eller om det er lokalbefolkningen, der har taget ideer udefra til sig, kan man ikke sige noget om. Men uanset hvad vidner fundet om forandring.
”Når man beskæftiger sig med den her periode af stenalderen, er det utrolig spændende at kigge på de her store skift i genstandsmaterialet. Er det et udtryk for en reel indvandring til stedet eller for nye ideer, der begynder at sprede sig blandt de lokale?”
I første omgang skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra ROMU lave en forundersøgelse af jorden. Hvis de påviser, at der er fortidsminder, indstilles området til en egentlig arkæologisk udgravning. Og så kan arkæologerne begynde at drømme om at samle puslespilsbrikkerne.
”Hvis vi finder noget ved Kildedal Nord, kan vi tilføje den viden til Knardrup-graven og blive klogere på de gravlagte. De har været optaget af nogle af de nye ideer, der knytter sig til kulturelle ændringer. Kan vi finde flere grave og bopladsspor, kan vi også gå længere ned i detaljen med, hvilken slags mennesker, der levede her. Vi kan få nye perspektiver på Knardrup-graven og få sat den i relation til, hvad der skete i området,” slutter Emil Winther Struve.
FAKTA
Knardrup-graven, som er fra midten af bondestenalderen, blev fundet og udgravet i 1993, da der skulle anlægges en ny omfartsvej. I graven fandt man to mennesker, der er gravlagt i en stenkiste. Med sig har de gravgaver, der skal udtrykke deres status i samfundet. Graven er særlig, fordi den er en af de første enkeltgrave på Sælland og markerer en forandring i den måde, man begravede de døde i stenalderen. Genstandene fra graven kan i dag ses på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Jobopslag: Praktisk og serviceorienteret medarbejder til ROMU
Statsanerkendt museumsorganisation søger medarbejder på fuld tid til stilling i afdeling for teknisk service.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
