Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning

Af: Linda Corfitz Jensen

16.12.2021

Foto: Kristian Grøndahl/ROMU. 

Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.

I Roskilde Museums butik er der lige blevet leveret en stak af det arkæologiske tidsskrift Gefjon. Omslaget er mørkeblåt, og på forsiden er en arkæolog i gang med en udgravning.

Billedet er sigende. For dét er lige præcis, hvad arkæologer ofte gør: De graver. Arkæologer graver efter viden i de spor mennesker har efterladt – i jorden eller i eksisterende bygningsværker.

Begge disse discipliner bliver belyst i de syv videnskabelige artikler, som er med i dette års Gefjon. I år har arkæologer fra museumsorganisationen ROMUs endda bidraget med hele tre artikler.

Ole Thirup Kastholm er arkæolog i ROMU og en af redaktørerne på årets udgivelse. Og han er godt tilfreds:

“Det er et meget vellykket og varieret Gefjon. Artiklerne spænder fra yngre stenalder til renæssance, og emnerne er så forskelligartede som glasproduktion og kirkearkæologi, og rummer både by- og landarkæologi.”

Gefjon byder på flere overraskende fund

Hvilken artikel vil du fremhæve?

Især er artiklen om middelalderlig landbebyggelse særlig sjælden. Middelalderlig landbebyggelse er nemlig ikke et emne, der er særligt velbelyst. Vi har mange studier af bybebyggelse fra den tid, men ikke af huse på landet. Forfatteren viser os en lang række huskonstruktioner fra middelalderen, og den store variation, der var i mellem husene.”

Hvilke artikel var mest overraskende?

“Titlen siger det nærmest selv: Et våbenhus skifter hænder. Her er altså tale om, at noget hænger sammen på en anden måde, end man troede. Vi bringer også artiklen om fundet af en kælder i Roskilde, som formentlig kan kædes sammen med Margrete 1. Kælderen lå i udkanten af middelalderbyen, og det er ikke oplagt sted at finde et hus, der kan kobles til landets hersker. Så det er også et dejligt overraskende resultat.”

Hvorfor skal andre end arkæologer læse et tidsskrift som Gefjon?

“Det skal man for at blive klogere på forhistorien. Man kan godt læse artiklerne, hvis man er kulturhistorisk interesseret. Det er ikke så utilgængeligt som fx. naturvidenskabelige forskningsartikler kan være, hvis man ikke kender til stofområdet. Selvom du ikke er specialist, kan du sagtens læse Gefjon. Men det er da for den interesserede læser.”

ROMU bidrager med tre artikler

Gefjon er et tidsskrift, som optager bidrag fra hele Danmark, men i år er hele fire artikler fra Roskilde og området omkring Roskilde fjord, heraf tre artikler fra ROMU og en fra Formidlingsfonden Roskilde Domkirke.

Her kommer et kort resume af hver af de fire forskningsartikler:

Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord

Af arkæolog Ole Thirup Kastholm, arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen og metal-ekspert Arne Jouttijärvi.

To arkæologer og en såkaldt metallurg – en ekspert i metal – beretter om fundet af klinknagler og andre genstande af jern, som blev fundet nogle hundrede meter vest for Kronprinsesse Marys Bro vestlige landfæste på Hornsherred. Fundet kunne antyde, at den sene vinkingetids folk her afmonterede udtjente skibe, inden de blev skubbet i fjorden for at spærre for fjendens skibe. Fjorden er på dette sted kendt for mange undersøiske spærringer, hvormed man kunne kontrollere, hvem der sejlede ind og ud af fjorden.

Ydermere finder arkæologerne rester af, hvad der måske er et Ulfberth-sværd – vikingetidens supersværd. Arkæologerne fandt i hvert fald et fragment af en mulig sværdklinge i damasceret stål, som er noget af det, der kendetegner Ulfberth-sværdet.

En by bliver til – Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde

Af arkæolog Julie Nielsen og arkæolog Jens Ulriksen.

Hvornår blev Roskilde brolagt? Altså hvornår fik indbyggerne i Roskilde fast grund under fødderne i form af stenbelagte gader? Netop det spørgsmål beskæftiger arkæologerne artiklen sig med. Arkæologernes fund viser, at den spirende by allerede i 1000-tallet får udlagt sten til at stabilisere underlaget i byen. Arkæologerne sandsynliggør, at vejene har været planlagt fra centralt hold, formentlig af kongemagten.

Margrete 1.’s kælder? – En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde

Af arkæolog Jesper Langkilde og arkæolog Alexander B.E. Banck.

I 2019 skulle ejerne af en grund bygge ud, og her stødte de på en meget gammel kælder bygget af mursten. Arkæologer fra ROMU udgravede kælderen, som viste sig at stamme fra middelalderen. Kælderen er placeret uden for den middelalderlige bymidte og magtcentrum, men via skriftlige kilder fandt arkæologer ud af, at kælderen og den tilhørende bygning muligvis har været en del af Margrete 1.s residens i Roskilde.

Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde Domkirke

Af arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og historiker David Høyer.

Studiet fortæller historien om, hvordan forskerne fandt ud af, at historien skulle skrives om for et af Roskilde Domkirkes våbenhuse. Korets våbenhus, også kendt som Oluf Mortensens våbenhus, var slet ikke bygget under benævnte biskops embedsperiode (1461-1485). I stedet må biskop Niels Jakobsen (død 1395) have opført våbenhuset. Opdagelsen rykker ved selve opfattelsen af Niels Jakobsen som en prominent biskop i forbindelse med opførelsen af Roskilde Domkirke.

Tidsskriftet Gefjon koster 250 kr. og kan købes i museumsbutikken på Roskilde Museum, samt i ROMUs webshop.

FAKTA
Tidsskriftet GEFJON

Gefjon er er arkæologisk tidsskrift, der er udkommet hvert år i slutningen af året. Årets udgave er nummer seks i rækken, siden lanceringen i 2016. Tidsskriftet er grundlagt af arkæologer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark og udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Gefjon modtager og publicerer arkæologiske forskningsartikler fra hele Danmark, og alle artikler er fagfællebedømt.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER  TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?

Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.