Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie
24/04/2024
Foto: Kristian Grøndahl / ROMU
Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024
Kulturhistoriske analyser af Roskildes og Lejres historie, af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har ca. 100 højt specialiserede ansatte.
Nu søger ROMU to universitetspraktikanter, som vil indgå i arbejdet med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.
ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU to praktikanter inden for følgende udviklingsområder:
Lützhøfts Købmandsgaard, hvor du vil bidrage til den generelle udvikling af formidlingen samt at løse en hovedopgave:
- Udvikling af en omvisning, evt. med fokus på jul.
- Udvikle et undervisningsforløb målrettet daginstitutioner.
- Videreudvikle og projektmodne koncept om nyudvikling af Håndværksmuseet.
Tadre Mølle, som er Sjællands smukkeste vandmølle med en historie, der går helt tilbage til 1300-tallet. Du vil komme til at bidrage til udviklingen af en ny permanent udstillingen med opgaver som:
- Arkivundersøgelser.
- Feltarbejde.
- Interviews.
- Kreativ udvikling.
Praktikstillingerne er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.
Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.
Du bliver også en del af et netværksforløb for museets praktikanter, hvor du bliver introduceret for nogle af de mange opgaver ROMU løfter og personerne bagved.
Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.
For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.
Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.
Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest mandag 13. maj kl. 12.00, gerne før.
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger kulturhistorisk konservator
Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.
At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling
At være praktikant hos ROMU har været meget mere end et midlertidigt job for Sif Hermansen. Det har været en rejse fyldt med oplevelser og personlig udvikling.
Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger
’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.
Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge
Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.
Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie
Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang
Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.
VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
ROMU søger tre arkæologiske inspektører til feltarkæologien
Tre faste stillinger opslås i afdeling for arkæologi og rekvireret arbejde i den statsanerkendte kulturhistoriske museumsorganisationen ROMU.
Katedraler, vikingeskibe og historiske håndværk skal inspirere unge på DM i Skills – og kalde stoltheden frem
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.