De frivillige har savnet hinanden – og den gamle mølle

Af: Lene Steinbeck

01.07.2021

Skenkelsø Mølle Museum får liv af Egedals frivillige, som blandt andet arrangerer aktivitetsdage på møllen. Her kan man komme lidt tættere på livet i gamle dage, hvor en vaskemaskine havde to arme og kørte på knofedt. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.

Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.

I mange måneder har der været lukket for offentligheden på Skenkelsø Mølle ved Ølstykke. En gammel hollandsk vindmølle, der også fungerer et museum. Derfor har den, lige som resten af kulturlivet, siden sidste forår været underlagt restriktioner på grund af corona.

For de frivillige, der har en meget stor andel i art drive stedet som mølle og museum, er det ikke kun de manglende gæster, der har været hårdt. De frivillige blev nemlig også sendt hjem – senest lige før jul, da smitten igen var i kraftig stigning.

”Det var meget mærkeligt. Vi havde jo lagt en arbejdsplan for alt det, vi skulle nå i januar og februar. Men det blev ikke til noget,” fortæller Anne Marie Dam, der har været frivillig ved møllen i syv år.

Nedlukningen ramte også Winnie Bjørn Andersen, der i de fleste af sine 13 år som frivillig på møllen har været møllekone. Det seneste år dog uden at være ret meget på møllen. 

”Jeg syntes ikke, det var sjovt. Jeg har virkelig savnet møllen og de andre møllerkoner. Hele den sociale del,” supplerer hun.

Som møllerkone har man en finger med i spillet, når der skal planlægges, hvad der skal ske på møllen. Møllerkonerne plejer at mødes hver 14. dag for at vende, om noget skal laves om i udstillingerne, og hvad der skal være af tilbud til gæsterne. Men det har været sat på pause i en lang periode.

”DET har jeg savnet under coronaen. Det er alle sammen nogle hyggelige mennesker, fra kaffedamerne til dem, der sidder og spinder. Der er et fantastisk godt sammenhold, og vi tager os så godt af hinanden. Efter jeg blev enke for et par år siden, har det betydet så meget at kunne komme der,” siger Winnie Bjørn Andersen.

Som en god arbejdsplads

Når gæsterne besøger Skenkelsø Mølle for at se den i funktion, sidder Anne Marie Dam ofte ved kværnene. Hun er glad for tjansen og er efterhånden blevet en slags ekspert i forskellige typer mel. Men det er primært den menneskelige kontakt, hun sætter pris på som frivillig. Hun ser møllen som en slags forlængelse af arbejdslivet.

”Det giver virkelig meget socialt. Det er ikke sådan, at det bliver til venskaber lige med det samme. Men det kommer alligevel hurtigt. Når vi er på møllen, griner vi meget og spørger til hinandens liv. Det er meget lig det, man har på en arbejdsplads – hvis det altså er en god arbejdsplads,” fortæller Anne Marie Dam.

Nedlukningen er blevet brugt fornuftigt, så møllen står skarpt, nu hvor gæsterne begynder at vende tilbage. Der er blevet skiftet døre og vinduer, et utæt tag over magasinbygningen er blevet erstattet med et nyt, og der er kommet ny gårdsplads.

Det har krævet hjælp fra de frivillige, dog i mindre grupper. Og den manøvre har givet plads til en stærkere tilknytning til stedet, synes Winnie Bjørn Andersen. Da vinduer og døre skulle skiftes, blev alle møbler flyttet ud fra væggene, som også fik en kærlig omgang maling.

”Jeg føler personligt, at jeg kender møllen meget bedre nu. Når man har været med til at røre ved alt inventaret, møblerne og tingene, været med til at sætte det hele på plads igen, så føler jeg, at jeg kender den bedre. Jeg kan ikke undvære den mølle, jeg holder utroligt meget af den. Det er blevet MIN mølle efter hånden.”

Winnie Dam Andersen håber, at den gamle mølle snart kan vende tilbage til hverdagen med gæster og en høj grad af socialt samvær for de frivillige omkring museet og mølledriften. Foto: Privat.

Møllen fra 1891 er stadig i drift, så hvis man vil lære mere om processen med formaling af korn, er den helt sikkert et besøg værd. Møllen drives i dag af Egedal Kommune. Foto: Finn Jørgensen, Egedal Arkiver og Museum.

Besøg Møllen:
Man kan bestille tid til at se Skenkelsø Mølle Museum tirsdag og torsdag formiddage. Der er dog også åbent for besøgende, der kommer forbi i dagstimerne. Det koster ikke noget at komme ind. Læs mere om møllen her.

I 2021 har museumsorganisationen ROMU fået det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. ROMU skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER  TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?

Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.