Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
Af Lene Steinbeck
D. 15.09.2022

De to hjelme er i dag en del af Nationalmuseets udstilling. Men i Egedal håber man på, at de på et tidspunkt finder hjem igen, så borgerne kan få lov til at se dem på hjemmebane – bare for en kort bemærkning. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
Den 15. september 1942 stødte en arbejdsmand sin tørvespade i Brøns Mose. Der skulle graves brændsel til den kommende vinter. Pludselig mødte spaden uventet modstand, og frem fra mosens mørke dukkede en samling bronzedele. Nationalmuseets fagfolk blev tilkaldt, og da stumperne blev samlet, så man, hvad mosen havde skjult: To næsten identiske hjelme i bronze, fint dekoreret, udstyret med snoede horn og et korsformet beslag hen over issen. I dag er de udstillet på Nationalmuseet i København.
”Veksøhjelmene er et af de mest ikoniske og karakteristiske oldtidsfund i Danmark. De har en størrelse og en form, der imponerer, og en mystisk og tankevækkende detaljerigdom,” fortæller Emil Winther Struve, arkæolog ved ROMU med arkæologisk ansvar for Egedal Kommune.
Et betydningsfuldt offer
Selv om de hornede hjelme måske leder tankerne hen på beskyttelse og slagsmål, er det misvisende at tro, at de har været brugt i kamp, fortæller Emil Winther Struve. Det er nemlig ikke særlig behændigt med horn på hjelmen, hvis man skal slås.
”Hjelmene har udelukkende med en religiøs sfære at gøre. Vi kender dem fra helleristninger, hvor man på illustrationer kan se skikkelser bære økser frem, blæse i lure og bære den slags hjelme. I bronzealderen er de meget gode til at illustrere deres religiøse forestillinger, derfor ved vi en masse om de ceremonier, der knytter sig til bronzealderens religion.”
At hjelmene er endt i mosen, må være sket i forbindelse med en ofring, siger arkæologen. Det er nemlig praksis, at ofring foregår i moser – og hjelmene har været et betydeligt offer.

Den daværende borgmester i Stenløse, Lone Lunding, beundrer de to hjelme sammen med Alfred Thomsen, der var med til at grave hjelmene op den 15. september 1942. Hjelmene blev i anledningen af 50-året for fundet i september 1992 udlånt fra Nationalmuseet til en udstilling på Veksø Skole. Foto: Finn Lustrup
Solens rejse gennem nat og dag
I bronzealderen (1700-500 f.v.t) var religionen i høj grad en dyrkelse af den livgivende sol, og illustrationer i form af blandt andet helleristninger viser, hvordan man formodede, at solen foretog sin rejse. Om dagen blev den trukket hen over himlen af heste, og om natten blev den med skib fragtet tilbage til udgangspunktet. Natterejsen foregik underjordisk, og måske derfor har moserne været et godt sted af ofre, siger Emil Winther Struve:
”Man har helt sikkert set moserne som et sted med en særlig forbindelse. Måske er det de her overgange mellem elementerne, der bliver tydelig her. Her kan man komme under vandet og under jorden, og solen skulle jo ned i underverdenen for at være klar til næste dag. Så måske har det haft noget med det at gøre,” fortæller Emil Winther Struve.
Netop denne forestilling om overgangen mellem verdener og elementer kan måske også spores i hjelmenes formgivning og ornamentik. De er nemlig prydet med øjne og krogede næb, og man mener, at hjelmene på kammen over issen og for enden af hornene har været prydet med fjer.
”Det taler for, at de, der har båret hjelmene, har påtaget sig en rolle som noget fuglerelateret. Det er især svømmefugle, som går igen i bronzealderens billedverden. De kan bevæge sig i luften, på jorden og i vandet, altså i de forskellige elementer og mellem verdener. Det har man gerne villet for at kunne komme i kontakt med guderne eller ånderne.”

Ved 50-års dagen for fundet genopførte en lokal teatertrup fundet af hjelmene i Brøns Mose. Til venstre ses Finn Lustrup, der gerne så, at hjelmene endnu engang kom på besøg i kommunen. Foto: Finn Lustrup
Hjelmene på udstilling?
Selvom hjelmene nu er en del af den permanente udstilling på Nationalmuseet, er de bestemt ikke glemt i Veksø, fortæller frivillig på Stenløse lokalarkiv, Finn Lustrup, der selv bor i Veksø:
”Hjelmene sætter jo Veksø på landkortet. Og vi bruger dem i logoer for en del foreninger og på Veksø Skole. De hjelme hører ligesom til os. Når vi laver byvandringer, går vi også forbi Brøns Mose. Det er en vigtig del af vores historie, at hjelmene er fundet her.”
Og i Egedal Kommune håber man på et tidspunkt, at Nationalmuseet vil udlåne hjelmene.
”Det ville være en stor drøm at få lov til at udstille dem på deres hjemmebane, så borgerne i Egedal kunne få mulighed for at se dem. Så vil de måske i højere grad blive opmærksom på, at hjelmene faktisk stammer herfra – og at det i den grad er noget at være stolt af,” fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiv og Museer.
Faktisk var hjelmene for 30 år siden på visit i Veksø. De blev nemlig på 50-årsdagen for fundet – den 15. september 1992 – udstillet på Veksø Skole. I den forbindelse var Finn Lustrup en del af en teatertrup, der lavede en happening, hvor de genopførte fundet. Han ser lige som Rolf Kjær-Hansen meget gerne, at Egedal får mulighed for at udstille dem igen.
”Sidst de var her, nåede jeg dårligt at se dem, så det ville betyde meget for mig at se dem her, hvor de hører til. Og jeg tror, det ville glæde mange andre borgere også,” siger Finn Lustrup.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér!
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.