Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
Af Lene Steinbeck
D. 15.09.2022

De to hjelme er i dag en del af Nationalmuseets udstilling. Men i Egedal håber man på, at de på et tidspunkt finder hjem igen, så borgerne kan få lov til at se dem på hjemmebane – bare for en kort bemærkning. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
Den 15. september 1942 stødte en arbejdsmand sin tørvespade i Brøns Mose. Der skulle graves brændsel til den kommende vinter. Pludselig mødte spaden uventet modstand, og frem fra mosens mørke dukkede en samling bronzedele. Nationalmuseets fagfolk blev tilkaldt, og da stumperne blev samlet, så man, hvad mosen havde skjult: To næsten identiske hjelme i bronze, fint dekoreret, udstyret med snoede horn og et korsformet beslag hen over issen. I dag er de udstillet på Nationalmuseet i København.
”Veksøhjelmene er et af de mest ikoniske og karakteristiske oldtidsfund i Danmark. De har en størrelse og en form, der imponerer, og en mystisk og tankevækkende detaljerigdom,” fortæller Emil Winther Struve, arkæolog ved ROMU med arkæologisk ansvar for Egedal Kommune.
Et betydningsfuldt offer
Selv om de hornede hjelme måske leder tankerne hen på beskyttelse og slagsmål, er det misvisende at tro, at de har været brugt i kamp, fortæller Emil Winther Struve. Det er nemlig ikke særlig behændigt med horn på hjelmen, hvis man skal slås.
”Hjelmene har udelukkende med en religiøs sfære at gøre. Vi kender dem fra helleristninger, hvor man på illustrationer kan se skikkelser bære økser frem, blæse i lure og bære den slags hjelme. I bronzealderen er de meget gode til at illustrere deres religiøse forestillinger, derfor ved vi en masse om de ceremonier, der knytter sig til bronzealderens religion.”
At hjelmene er endt i mosen, må være sket i forbindelse med en ofring, siger arkæologen. Det er nemlig praksis, at ofring foregår i moser – og hjelmene har været et betydeligt offer.

Den daværende borgmester i Stenløse, Lone Lunding, beundrer de to hjelme sammen med Alfred Thomsen, der var med til at grave hjelmene op den 15. september 1942. Hjelmene blev i anledningen af 50-året for fundet i september 1992 udlånt fra Nationalmuseet til en udstilling på Veksø Skole. Foto: Finn Lustrup
Solens rejse gennem nat og dag
I bronzealderen (1700-500 f.v.t) var religionen i høj grad en dyrkelse af den livgivende sol, og illustrationer i form af blandt andet helleristninger viser, hvordan man formodede, at solen foretog sin rejse. Om dagen blev den trukket hen over himlen af heste, og om natten blev den med skib fragtet tilbage til udgangspunktet. Natterejsen foregik underjordisk, og måske derfor har moserne været et godt sted af ofre, siger Emil Winther Struve:
”Man har helt sikkert set moserne som et sted med en særlig forbindelse. Måske er det de her overgange mellem elementerne, der bliver tydelig her. Her kan man komme under vandet og under jorden, og solen skulle jo ned i underverdenen for at være klar til næste dag. Så måske har det haft noget med det at gøre,” fortæller Emil Winther Struve.
Netop denne forestilling om overgangen mellem verdener og elementer kan måske også spores i hjelmenes formgivning og ornamentik. De er nemlig prydet med øjne og krogede næb, og man mener, at hjelmene på kammen over issen og for enden af hornene har været prydet med fjer.
”Det taler for, at de, der har båret hjelmene, har påtaget sig en rolle som noget fuglerelateret. Det er især svømmefugle, som går igen i bronzealderens billedverden. De kan bevæge sig i luften, på jorden og i vandet, altså i de forskellige elementer og mellem verdener. Det har man gerne villet for at kunne komme i kontakt med guderne eller ånderne.”

Ved 50-års dagen for fundet genopførte en lokal teatertrup fundet af hjelmene i Brøns Mose. Til venstre ses Finn Lustrup, der gerne så, at hjelmene endnu engang kom på besøg i kommunen. Foto: Finn Lustrup
Hjelmene på udstilling?
Selvom hjelmene nu er en del af den permanente udstilling på Nationalmuseet, er de bestemt ikke glemt i Veksø, fortæller frivillig på Stenløse lokalarkiv, Finn Lustrup, der selv bor i Veksø:
”Hjelmene sætter jo Veksø på landkortet. Og vi bruger dem i logoer for en del foreninger og på Veksø Skole. De hjelme hører ligesom til os. Når vi laver byvandringer, går vi også forbi Brøns Mose. Det er en vigtig del af vores historie, at hjelmene er fundet her.”
Og i Egedal Kommune håber man på et tidspunkt, at Nationalmuseet vil udlåne hjelmene.
”Det ville være en stor drøm at få lov til at udstille dem på deres hjemmebane, så borgerne i Egedal kunne få mulighed for at se dem. Så vil de måske i højere grad blive opmærksom på, at hjelmene faktisk stammer herfra – og at det i den grad er noget at være stolt af,” fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiv og Museer.
Faktisk var hjelmene for 30 år siden på visit i Veksø. De blev nemlig på 50-årsdagen for fundet – den 15. september 1992 – udstillet på Veksø Skole. I den forbindelse var Finn Lustrup en del af en teatertrup, der lavede en happening, hvor de genopførte fundet. Han ser lige som Rolf Kjær-Hansen meget gerne, at Egedal får mulighed for at udstille dem igen.
”Sidst de var her, nåede jeg dårligt at se dem, så det ville betyde meget for mig at se dem her, hvor de hører til. Og jeg tror, det ville glæde mange andre borgere også,” siger Finn Lustrup.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Historien bag musikken 2024
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige
Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.
Odin fra Lejre skal på mission i rummet
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.
Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog
Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.
Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj
Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.
Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal
Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.