Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?

07.01.2022

Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.

Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse

Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.

Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.

Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.

I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.

Fortsat stor betydning i dag

”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.

Folkelig og utraditionel

Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:

”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”

Fortæl din historie

Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?

Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.

Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.

Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.

FAKTA

Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.

Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.

Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.