Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet

Statsministeren har i fredags nok engang holdt et afgørende pressemøde om COVID-19. Flere forhold i Danmark kommer nu igen til at ændre sig med mere hjemmearbejde, skærpede krav til sikkerhed, mindre natteliv og færre sociale interaktioner i privatlivet.

Men for gæsterne på de mange historiske besøgssteder under ROMU i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner vil der kun være ganske få forskelle at bemærke. For ROMU har allerede forberedt sig på og tilpasset sig en situation med ekstra sikkerhed for publikum.

Åbne udstillinger med god plads 

Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.

Heldigvis er der god plads i udstillingerne. ROMU har over 10.000 kvadratmeter museumsarealer fordelt på en halv snes lokaliteter. Så selv ikke under de allerstørste dage med rekord mange gæster i sommer, nåede vi op til grænserne. Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum og få sig en stor kulturhistorisk oplevelse.

Tilmelding ved særlige arrangementer

Når der holdes særskilte arrangementer, foredrag, historiske vandringer, rundvisninger eller omvisninger er reglerne dog skærpet. Der er altid tilmelding, også ved gratis arrangementer. Tilmelding foregår online som regel via tjenesten billetto.dk.

15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.

Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.

Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.

– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.

Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.

Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.

“We were raised on Presley and new blue jeans, on Coca-Cola and American dreams. And that’s why we’re here today”, skråler Kim Larsen, på Gasolin’s hit “It’s all the same to an American Dane” fra 1976. Samme år drog bandet på turne i USA, med store ambitioner om at tage Amerika med storm. Men desværre gik det ikke, som de håbede på. Det amerikanske publikum var ikke imponeret, til gengæld var det danske publikum lykkelige over at have Gasolin’ hjemme i Danmark igen.

”Ingen havde på det tidspunkt gjort det Gasolin’ gjorde”, fortæller aftenens ene paneldeltager producer og musikekspert Henrik Milling. ”De satsede alt og gjorde det bare, hvilket på det tidspunkt var noget af det mest udanske, man overhovedet kunne gøre. De turde satse alt, selvom Danmark på det tidspunkt virkelig var et provinsland i Europa”.

Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen. I den aktuelle udstilling på Roskilde Museum forsøger hun at forstå og belyse sin fars modstandskamp og hans efterfølgende modstand mod alt, hvad der havde med krig at gøre.

I oktober måned 1956 modtager Erik Kristensen et brev fra Oberst C.F. Løkkegaard. Et brev af stor betydning. Det er en anerkendelse af Eriks aktive deltagelse i modstandsbevægelsen. Men det er mere end det. For brevet er også Eriks nøgle til at holde sig fri af svensk militærtjeneste, og set i lyset af, hvad vi ellers ved om Erik, må det have været en stor lettelse for ham.

Brevet kommer samme år, som datteren Anna kommer til verden i hjemmet i det nordlige Sverige, hvor Erik havde bosat sig sammen med sin kone. Erik havde forladt Danmark efter krigen i 1946, hvor han som aktiv modstandsmand havde samlet og var leder af modstandsgruppen Ostedgruppen fra 1943 til krigens afslutning. Som modstandsmand deltog Erik både i sabotage, tog imod våbenforsendelser fra England og beskæftigede sig med den illegale presse Frit Danmark. Frit Danmark var en vigtig illegal organisation og et tidsskrift, som i krigsårene var præget af venstreintellektuelle, og som Erik fortsat abonnerede på op gennem 50’erne.

Sabotage på Roskilde Station

Erik voksede op i Osted som søn af byens skolelærer og var som engageret i modstandsbevægelsen kendt under navnet Osted-Erik – en mand, der havde en stærk vilje og ikke var så let at skræmme. Han har selv fortalt om en gang, hvor han deltog i et sabotageforsøg mod et tysk troppetransporttog med tyske soldater på Roskilde Station. Erik og et par andre modstandsfolk havde fået ordre til at standse toget med alle midler. De gik ind på stationen med 25 kilo sprængstof i en sæk, kravlende ind unde togvognene, der stod tomme, og bandt sprængstoffet, som var forsynet med sprængblyanter, fast på vognens aksler. De tyske vagter gik på perronen uden at opdage noget. Desværre mislykkedes aktionen, da sprængstoffet faldt af under rangering – og tyskerne opdagede sabotageforsøget – men fik ikke fat i modstandsfolkene.

Der blev ikke udgydt meget blod i forbindelse med sabotager, da modstandsfolkene gjorde sig anstrengelser for at undgå at skade tysk personel fysisk, ligesom der blev taget betydelige hensyn for at undgå skader på civile danskere. Men det ændrede ikke ved, at sabotagen både for de involverede modstandsfolk og den danske befolkning i øvrigt var ekstremt grænseoverskridende, psykisk belastende og både fysisk og politisk farlig.

Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.

Naturen omkring Frederikssund Museum, Færgegården er helt fantastisk smuk og oplevelsesrig. Men sommetider skæmmes naturen af dåser og plastik i skoven, langs vejkanten og ved vandet. Frederikssund Museum, Færgegården har derfor valgt at være med i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling lørdag den 19. september.  

Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet

Statsministeren har i fredags nok engang holdt et afgørende pressemøde om COVID-19. Flere forhold i Danmark kommer nu igen til at ændre sig med mere hjemmearbejde, skærpede krav til sikkerhed, mindre natteliv og færre sociale interaktioner i privatlivet.

Men for gæsterne på de mange historiske besøgssteder under ROMU i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner vil der kun være ganske få forskelle at bemærke. For ROMU har allerede forberedt sig på og tilpasset sig en situation med ekstra sikkerhed for publikum.

Åbne udstillinger med god plads 

Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.

Heldigvis er der god plads i udstillingerne. ROMU har over 10.000 kvadratmeter museumsarealer fordelt på en halv snes lokaliteter. Så selv ikke under de allerstørste dage med rekord mange gæster i sommer, nåede vi op til grænserne. Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum og få sig en stor kulturhistorisk oplevelse.

Tilmelding ved særlige arrangementer

Når der holdes særskilte arrangementer, foredrag, historiske vandringer, rundvisninger eller omvisninger er reglerne dog skærpet. Der er altid tilmelding, også ved gratis arrangementer. Tilmelding foregår online som regel via tjenesten billetto.dk.

15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.

Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.

Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.

– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.

Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.

Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.

“We were raised on Presley and new blue jeans, on Coca-Cola and American dreams. And that’s why we’re here today”, skråler Kim Larsen, på Gasolin’s hit “It’s all the same to an American Dane” fra 1976. Samme år drog bandet på turne i USA, med store ambitioner om at tage Amerika med storm. Men desværre gik det ikke, som de håbede på. Det amerikanske publikum var ikke imponeret, til gengæld var det danske publikum lykkelige over at have Gasolin’ hjemme i Danmark igen.

”Ingen havde på det tidspunkt gjort det Gasolin’ gjorde”, fortæller aftenens ene paneldeltager producer og musikekspert Henrik Milling. ”De satsede alt og gjorde det bare, hvilket på det tidspunkt var noget af det mest udanske, man overhovedet kunne gøre. De turde satse alt, selvom Danmark på det tidspunkt virkelig var et provinsland i Europa”.

Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen. I den aktuelle udstilling på Roskilde Museum forsøger hun at forstå og belyse sin fars modstandskamp og hans efterfølgende modstand mod alt, hvad der havde med krig at gøre.

I oktober måned 1956 modtager Erik Kristensen et brev fra Oberst C.F. Løkkegaard. Et brev af stor betydning. Det er en anerkendelse af Eriks aktive deltagelse i modstandsbevægelsen. Men det er mere end det. For brevet er også Eriks nøgle til at holde sig fri af svensk militærtjeneste, og set i lyset af, hvad vi ellers ved om Erik, må det have været en stor lettelse for ham.

Brevet kommer samme år, som datteren Anna kommer til verden i hjemmet i det nordlige Sverige, hvor Erik havde bosat sig sammen med sin kone. Erik havde forladt Danmark efter krigen i 1946, hvor han som aktiv modstandsmand havde samlet og var leder af modstandsgruppen Ostedgruppen fra 1943 til krigens afslutning. Som modstandsmand deltog Erik både i sabotage, tog imod våbenforsendelser fra England og beskæftigede sig med den illegale presse Frit Danmark. Frit Danmark var en vigtig illegal organisation og et tidsskrift, som i krigsårene var præget af venstreintellektuelle, og som Erik fortsat abonnerede på op gennem 50’erne.

Sabotage på Roskilde Station

Erik voksede op i Osted som søn af byens skolelærer og var som engageret i modstandsbevægelsen kendt under navnet Osted-Erik – en mand, der havde en stærk vilje og ikke var så let at skræmme. Han har selv fortalt om en gang, hvor han deltog i et sabotageforsøg mod et tysk troppetransporttog med tyske soldater på Roskilde Station. Erik og et par andre modstandsfolk havde fået ordre til at standse toget med alle midler. De gik ind på stationen med 25 kilo sprængstof i en sæk, kravlende ind unde togvognene, der stod tomme, og bandt sprængstoffet, som var forsynet med sprængblyanter, fast på vognens aksler. De tyske vagter gik på perronen uden at opdage noget. Desværre mislykkedes aktionen, da sprængstoffet faldt af under rangering – og tyskerne opdagede sabotageforsøget – men fik ikke fat i modstandsfolkene.

Der blev ikke udgydt meget blod i forbindelse med sabotager, da modstandsfolkene gjorde sig anstrengelser for at undgå at skade tysk personel fysisk, ligesom der blev taget betydelige hensyn for at undgå skader på civile danskere. Men det ændrede ikke ved, at sabotagen både for de involverede modstandsfolk og den danske befolkning i øvrigt var ekstremt grænseoverskridende, psykisk belastende og både fysisk og politisk farlig.

Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.

Naturen omkring Frederikssund Museum, Færgegården er helt fantastisk smuk og oplevelsesrig. Men sommetider skæmmes naturen af dåser og plastik i skoven, langs vejkanten og ved vandet. Frederikssund Museum, Færgegården har derfor valgt at være med i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling lørdag den 19. september.  

Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet

Statsministeren har i fredags nok engang holdt et afgørende pressemøde om COVID-19. Flere forhold i Danmark kommer nu igen til at ændre sig med mere hjemmearbejde, skærpede krav til sikkerhed, mindre natteliv og færre sociale interaktioner i privatlivet.

Men for gæsterne på de mange historiske besøgssteder under ROMU i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner vil der kun være ganske få forskelle at bemærke. For ROMU har allerede forberedt sig på og tilpasset sig en situation med ekstra sikkerhed for publikum.

Åbne udstillinger med god plads 

Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.

Heldigvis er der god plads i udstillingerne. ROMU har over 10.000 kvadratmeter museumsarealer fordelt på en halv snes lokaliteter. Så selv ikke under de allerstørste dage med rekord mange gæster i sommer, nåede vi op til grænserne. Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum og få sig en stor kulturhistorisk oplevelse.

Tilmelding ved særlige arrangementer

Når der holdes særskilte arrangementer, foredrag, historiske vandringer, rundvisninger eller omvisninger er reglerne dog skærpet. Der er altid tilmelding, også ved gratis arrangementer. Tilmelding foregår online som regel via tjenesten billetto.dk.

15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.

Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.

Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.

– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.

Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.

Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.

“We were raised on Presley and new blue jeans, on Coca-Cola and American dreams. And that’s why we’re here today”, skråler Kim Larsen, på Gasolin’s hit “It’s all the same to an American Dane” fra 1976. Samme år drog bandet på turne i USA, med store ambitioner om at tage Amerika med storm. Men desværre gik det ikke, som de håbede på. Det amerikanske publikum var ikke imponeret, til gengæld var det danske publikum lykkelige over at have Gasolin’ hjemme i Danmark igen.

”Ingen havde på det tidspunkt gjort det Gasolin’ gjorde”, fortæller aftenens ene paneldeltager producer og musikekspert Henrik Milling. ”De satsede alt og gjorde det bare, hvilket på det tidspunkt var noget af det mest udanske, man overhovedet kunne gøre. De turde satse alt, selvom Danmark på det tidspunkt virkelig var et provinsland i Europa”.

Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen. I den aktuelle udstilling på Roskilde Museum forsøger hun at forstå og belyse sin fars modstandskamp og hans efterfølgende modstand mod alt, hvad der havde med krig at gøre.

I oktober måned 1956 modtager Erik Kristensen et brev fra Oberst C.F. Løkkegaard. Et brev af stor betydning. Det er en anerkendelse af Eriks aktive deltagelse i modstandsbevægelsen. Men det er mere end det. For brevet er også Eriks nøgle til at holde sig fri af svensk militærtjeneste, og set i lyset af, hvad vi ellers ved om Erik, må det have været en stor lettelse for ham.

Brevet kommer samme år, som datteren Anna kommer til verden i hjemmet i det nordlige Sverige, hvor Erik havde bosat sig sammen med sin kone. Erik havde forladt Danmark efter krigen i 1946, hvor han som aktiv modstandsmand havde samlet og var leder af modstandsgruppen Ostedgruppen fra 1943 til krigens afslutning. Som modstandsmand deltog Erik både i sabotage, tog imod våbenforsendelser fra England og beskæftigede sig med den illegale presse Frit Danmark. Frit Danmark var en vigtig illegal organisation og et tidsskrift, som i krigsårene var præget af venstreintellektuelle, og som Erik fortsat abonnerede på op gennem 50’erne.

Sabotage på Roskilde Station

Erik voksede op i Osted som søn af byens skolelærer og var som engageret i modstandsbevægelsen kendt under navnet Osted-Erik – en mand, der havde en stærk vilje og ikke var så let at skræmme. Han har selv fortalt om en gang, hvor han deltog i et sabotageforsøg mod et tysk troppetransporttog med tyske soldater på Roskilde Station. Erik og et par andre modstandsfolk havde fået ordre til at standse toget med alle midler. De gik ind på stationen med 25 kilo sprængstof i en sæk, kravlende ind unde togvognene, der stod tomme, og bandt sprængstoffet, som var forsynet med sprængblyanter, fast på vognens aksler. De tyske vagter gik på perronen uden at opdage noget. Desværre mislykkedes aktionen, da sprængstoffet faldt af under rangering – og tyskerne opdagede sabotageforsøget – men fik ikke fat i modstandsfolkene.

Der blev ikke udgydt meget blod i forbindelse med sabotager, da modstandsfolkene gjorde sig anstrengelser for at undgå at skade tysk personel fysisk, ligesom der blev taget betydelige hensyn for at undgå skader på civile danskere. Men det ændrede ikke ved, at sabotagen både for de involverede modstandsfolk og den danske befolkning i øvrigt var ekstremt grænseoverskridende, psykisk belastende og både fysisk og politisk farlig.

Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.

Naturen omkring Frederikssund Museum, Færgegården er helt fantastisk smuk og oplevelsesrig. Men sommetider skæmmes naturen af dåser og plastik i skoven, langs vejkanten og ved vandet. Frederikssund Museum, Færgegården har derfor valgt at være med i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling lørdag den 19. september.