ARKIV

Artikler artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-10472

SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET

BEGIVENHED

I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.

Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.

Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.

Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.

Forretningen tog form

Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.

Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.

Raffinaderiet satte spor

Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

Pisk til døde og grusom undertrykkelse

Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

Hvad vidste Holst og interessenterne

Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

Bygningens historie og funktioner gennem tiden.

  • 1763-1779: Sukkerraffinaderi
  • 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
  • 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
  • 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
  • 1925-1984: Byens Brandstation.
  • 1986-nu: Roskilde Museum

Litteratur

Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-10417

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

BEGIVENHED

En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

Museet som eksternt læringsrum

Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

Det er gratis

ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

Sæt museet på skemaet

Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

post-10195

FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN

BEGIVENHED

Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De fem sten er markeret med lyserøde prikker.

Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.

Frederikssundstenen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund.

I Frederikssund vajede flagene i byens gader den 10. juli 1920 samme dag som den store fest på Dybbøl. Byens butikker lukkede kl. 11, der afholdtes festgudstjeneste i kirken, og efter denne mødtes man på festpladsen, hvor stenen blev afsløret. Som inskription er anvendt første vers fra Henrik Pontoppidans genforeningsdigt ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918 og udtrykker håbet om Sønderjyllands snarlige genforening. Med ord som datter, søster, moder og sønner henvises til familiebåndet mellem Danmark og Sønderjylland. De afsluttende vers berører de lidelser sønderjyderne har været igennem, ikke mindst tabet af seks tusind sønner i 1. verdenskrig. Stenen er et eksempel på den almindelig tradition, hvor man mindes, at den dansksindede del af Slesvig er kommet ”hjem” til Danmark, og hvor den uretfærdige grænse fra 1864 er overvundet. 

Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

Referencer:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

https://graenseforeningen.dk/genforeningen-2020

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag, 2019.

Per Steenholdt: Falsk genforeningssten er alligevel ægte. I Roskilde Avis, uge 7, 2020.

post-10180

”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.

BEGIVENHED

Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.

Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.

Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.

I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.

Hvor skal grænsen gå?

Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.

Versaillestraktaten

Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.

Genforeningsdagen den 15. juni 1920

Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.

Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ

Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.

Genforeningsstenen i Jyllinge

På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.

Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU

Besøg din genforeningssten

På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.

Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.

post-10172

SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY

BEGIVENHED

Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser. 

Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.

I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.

Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.

Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.

Kulturens rum er åbne for samtale

Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.

Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:

Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

Kaffe, caféer og nye tider

Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

Åben for nye indtryk

COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-10472

    SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET

    BEGIVENHED

    Sukkerhus i Roskilde byggede på slavehandel i 1700-tallet

    Af historiestuderende og omviser Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

    I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

    Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.

    Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.

    Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.

    Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.

    Forretningen tog form

    Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.

    Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.

    Raffinaderiet satte spor

    Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

    Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

    Pisk til døde og grusom undertrykkelse

    Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

    ”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

    Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

    Hvad vidste Holst og interessenterne

    Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

    Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

    Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

    Bygningens historie og funktioner gennem tiden.

    • 1763-1779: Sukkerraffinaderi
    • 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
    • 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
    • 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
    • 1925-1984: Byens Brandstation.
    • 1986-nu: Roskilde Museum

    Litteratur

    Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

    Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-10417

    BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

    BEGIVENHED

    Brug museet – også til dit skolebarn

    Af museumsinspektør og ansvarlig for ROMUs skoletjeneste, Louise Dahl Christensen

    En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

    Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

    Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

    Museet som eksternt læringsrum

    Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

    Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

    Det er gratis

    ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

    ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

    Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

    Sæt museet på skemaet

    Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

    Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

    På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

    post-10195

    FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN

    BEGIVENHED

    Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De fem sten er markeret med lyserøde prikker.

    Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.

    Frederikssundstenen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund.

    I Frederikssund vajede flagene i byens gader den 10. juli 1920 samme dag som den store fest på Dybbøl. Byens butikker lukkede kl. 11, der afholdtes festgudstjeneste i kirken, og efter denne mødtes man på festpladsen, hvor stenen blev afsløret. Som inskription er anvendt første vers fra Henrik Pontoppidans genforeningsdigt ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918 og udtrykker håbet om Sønderjyllands snarlige genforening. Med ord som datter, søster, moder og sønner henvises til familiebåndet mellem Danmark og Sønderjylland. De afsluttende vers berører de lidelser sønderjyderne har været igennem, ikke mindst tabet af seks tusind sønner i 1. verdenskrig. Stenen er et eksempel på den almindelig tradition, hvor man mindes, at den dansksindede del af Slesvig er kommet ”hjem” til Danmark, og hvor den uretfærdige grænse fra 1864 er overvundet. 

    Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

    Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

    Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

    En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

    I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

    På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

    Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

    Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

    På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

    På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

    Referencer:

    https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

    https://graenseforeningen.dk/genforeningen-2020

    http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

    Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag, 2019.

    Per Steenholdt: Falsk genforeningssten er alligevel ægte. I Roskilde Avis, uge 7, 2020.

    post-10180

    ”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.

    BEGIVENHED

    Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage. En røvet datter dybt begrædt, er kommen frelst tilbage” – Genforeningen 1920.

    Henrik Pontoppidans genforeningsdigt, 1918.

    Af museumsinspektør Louise Dahl Christensen

    Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.

    Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.

    Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.

    I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.

    Hvor skal grænsen gå?

    Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.

    Versaillestraktaten

    Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.

    Genforeningsdagen den 15. juni 1920

    Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.

    Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ

    Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.

    Genforeningsstenen i Jyllinge

    På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

    Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.

    Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

    Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU

    Besøg din genforeningssten

    På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.

    Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.

    post-10172

    SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY

    BEGIVENHED

    Smil og glade oplevelser: Så kom ugen endelig, hvor museerne kunne slå dørene op på ny

    Af Morten Thomsen Højsgaard

    Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser. 

    Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.

    I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.

    Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.

    Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.

    Kulturens rum er åbne for samtale

    Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.

    Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:

    Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

    Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

    RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

    I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

    Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

    På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

    Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

    Kaffe, caféer og nye tider

    Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

    Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

    Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

    Åben for nye indtryk

    COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

    På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

    Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-10472

    SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET

    BEGIVENHED

    I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

    Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.

    Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.

    Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.

    Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.

    Forretningen tog form

    Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.

    Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.

    Raffinaderiet satte spor

    Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

    Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

    Pisk til døde og grusom undertrykkelse

    Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

    ”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

    Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

    Hvad vidste Holst og interessenterne

    Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

    Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

    Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

    Bygningens historie og funktioner gennem tiden.

    • 1763-1779: Sukkerraffinaderi
    • 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
    • 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
    • 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
    • 1925-1984: Byens Brandstation.
    • 1986-nu: Roskilde Museum

    Litteratur

    Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

    Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-10417

    BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

    BEGIVENHED

    En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

    Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

    Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

    Museet som eksternt læringsrum

    Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

    Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

    Det er gratis

    ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

    ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

    Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

    Sæt museet på skemaet

    Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

    Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

    På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

    post-10195

    FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN

    BEGIVENHED

    Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De fem sten er markeret med lyserøde prikker.

    Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.

    Frederikssundstenen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund.

    I Frederikssund vajede flagene i byens gader den 10. juli 1920 samme dag som den store fest på Dybbøl. Byens butikker lukkede kl. 11, der afholdtes festgudstjeneste i kirken, og efter denne mødtes man på festpladsen, hvor stenen blev afsløret. Som inskription er anvendt første vers fra Henrik Pontoppidans genforeningsdigt ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918 og udtrykker håbet om Sønderjyllands snarlige genforening. Med ord som datter, søster, moder og sønner henvises til familiebåndet mellem Danmark og Sønderjylland. De afsluttende vers berører de lidelser sønderjyderne har været igennem, ikke mindst tabet af seks tusind sønner i 1. verdenskrig. Stenen er et eksempel på den almindelig tradition, hvor man mindes, at den dansksindede del af Slesvig er kommet ”hjem” til Danmark, og hvor den uretfærdige grænse fra 1864 er overvundet. 

    Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

    Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

    Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

    En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

    I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

    På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

    Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

    Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

    På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

    På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

    Referencer:

    https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

    https://graenseforeningen.dk/genforeningen-2020

    http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

    Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag, 2019.

    Per Steenholdt: Falsk genforeningssten er alligevel ægte. I Roskilde Avis, uge 7, 2020.

    post-10180

    ”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.

    BEGIVENHED

    Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.

    Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.

    Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.

    I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.

    Hvor skal grænsen gå?

    Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.

    Versaillestraktaten

    Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.

    Genforeningsdagen den 15. juni 1920

    Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.

    Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ

    Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.

    Genforeningsstenen i Jyllinge

    På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

    Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.

    Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

    Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU

    Besøg din genforeningssten

    På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.

    Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.

    post-10172

    SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY

    BEGIVENHED

    Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser. 

    Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.

    I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.

    Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.

    Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.

    Kulturens rum er åbne for samtale

    Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.

    Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:

    Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

    Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

    RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

    I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

    Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

    På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

    Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

    Kaffe, caféer og nye tider

    Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

    Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

    Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

    Åben for nye indtryk

    COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

    På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

    Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.