Raffinaderiet satte spor

Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

Pisk til døde og grusom undertrykkelse

Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

Hvad vidste Holst og interessenterne

Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

Litteratur

Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

Det er gratis

ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

Sæt museet på skemaet

Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

”I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

Genforeningsstenen i Jyllinge

På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

Kaffe, caféer og nye tider

Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

Åben for nye indtryk

COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!

Raffinaderiet satte spor

Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

Pisk til døde og grusom undertrykkelse

Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

Hvad vidste Holst og interessenterne

Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

Litteratur

Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

Det er gratis

ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

Sæt museet på skemaet

Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

”I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

Genforeningsstenen i Jyllinge

På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

Kaffe, caféer og nye tider

Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

Åben for nye indtryk

COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!

Raffinaderiet satte spor

Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.

Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.

Pisk til døde og grusom undertrykkelse

Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.

”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.

Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.

Hvad vidste Holst og interessenterne

Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.

Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.

Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.

Litteratur

Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik :  Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.

Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne:  Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.

Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

Det er gratis

ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

Sæt museet på skemaet

Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

”I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

Genforeningsstenen i Jyllinge

På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.

Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.

På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

Kaffe, caféer og nye tider

Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

Åben for nye indtryk

COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!