BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
Otte nye og gamle sange får hovedrollen, når store dele af Roskildes kulturliv igen inviterer til fællessang hver for sig, denne gang på Grundlovsdag. Og der er fortsat behov for at samles om fællessang hver for sig:
– Selv om de fleste af os vender gradvist tilbage til et mere udadvendt liv, så er der stadig mange mennesker, som er tvunget til fortsat at være forsigtige og isolere sig. Og det er endnu heller ikke muligt at samle mange mennesker fysisk til de store mærkedage, som vi plejer at samles om i løbet af et år – som for eksempel Grundlovsdag. Derfor er der stadig brug for begivenheder som denne, hvor vi kan synge sammen og opleve samhørigheden, vurderer Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet KorKor og sanglærer på Roskilde Musiske Skole.
Sammen med Martin Gerup, også fra sangfællesskabet KorKor, står hun for at guide folk musikalsk igennem sangene og synge for.
Tre sange vælges af brugerne
Fælles for de valgte sange er, at de alle på forskellige måder sætter ord på den tid, vi lever i nu, mangfoldighed og historien om at være dansker.
Af de otte sange er de fem valgt af arrangørerne. Det er:
De sidste tre skal vælges ved en afstemning af brugerne på facebook, som kan vælge mellem følgende seks sange:
Afstemningen foregår her: https://www.facebook.com/alsang4000/
Dagens gæst er sangeren Lars Grand, som i disse tider er ”gået viralt” fra folks altaner, fordi han forsyner baggårde i både København og Roskilde med sang og harmonikaspil.
Undervejs i programmet kan stemmebåndene få et øjebliks pause, når borgmester Tomas Breddam hylder demokratiet i en kort tale.
Tid:
Grundlovsdag, den 5. juni kl. 15-16
Sted:
Facebook-siden Alsang i Roskilde: https://www.facebook.com/alsang4000/
Vi offentliggør med vilje ikke lokaliteten, da vi passer på hinanden og opfordrer til at synge med hjemmefra – fra haven, fra plejecentrets kaffestue, fra gaden, fra havnen, eller hvor man nu befinder sig på dagen.
Bag arrangementet står KorKor4000, Roskilde Bibliotek, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media. Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune – Kultur & Idræt og DMF Roskilde.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
BEGIVENHED
Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør
Ole Thirup Kastholm ved den store skibssætning i Gl. Lejre, som manifesterer den magt kongen her besad. Foto: T. Sejthen, ROMU
Skibene selv – de er som oftest ved vandet. Men symbolerne kan være alle mulige steder, og man behøver ikke nødvendigvis få våde fødder for at finde dem. Det kan være store skibsformede stensætninger, indridsninger i klipper eller løse sten eller som motiver på forskellige genstande.
Tip nr. 1: Bronzealderskib i kirken
Må jeg foreslå en tur til Kr. Såby kirke? Tag bilen, eller bedre endnu, cyklen – men helst ikke bussen i disse tider. I våbenhuset mod syd, lidt til højre for indgangsdøren, sidder en stor natursten, muret ind i den hvidkalkede væg. Stenens overflade er nærmest koparret af små indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Imellem fordybningerne gemmer der sig et skibsbillede. Det er ikke let at se, for skibet står næsten på hovedet, og er bare en streg med en oprejst dobbeltstævn i hver ende. Imellem stævnene er der sat 20 små streger, det er menneskene i skibet, som vi i fagsproget kaldes ”mandskabsstreger”.
Ud fra sin form kan skibsbilledet dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Det at genbruge oldtidens billeder i kirkerne er ikke ualmindeligt, det har været en måde at skabe forbindelse mellem fortid og nutid på.
Stenen med bronzealderskibet i Kr. Såby kirkes våbenhus. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i bronzealderen
Skibet i Kr. Såby er et ud af tusinder fra Skandinavien. I Danmark optræder skibsbillederne oftest på bronzegenstande som knive og smykker (og man kan se nogle af dem på Roskilde Museum, når museet åbner igen), og i mindre omfang indhugget i sten. Det kan være løse sten, men på Bornholm er klippefladerne taget i brug. Og i Sverige og Norge findes sådanne ”helleristninger” (efter svensk ”häll”, flad sten) først og fremmest på klipperne. Skibsbillederne på klipper kan findes langt inde i landet, men det har vist sig, at de i bronzealderen ofte lå ved kysterne. Det er landet, som har hævet sig, og havet er trukket bort, så kystlinjen har flyttet sig over tid.
Her ses bronzealderskibet og de mange skåltegn i en opmalet version. Faktisk er der to skibe på stenen, det andet mindre og uden mandskabsstreger. Fra P.V. Globs bog ”Helleristninger i Danmark” (1969).
Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.
Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre
Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.
De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.
Skibssætningen ved Gammel Lejre. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i yngre jernalder
På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.
Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.
Skibsbilleder symboliserer magt
Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.
Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.
At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.
Læs mere
Ole Thirup Kastholm 2014: Under sejlet. Vikingetidens skibe i langtidsperspektiv. I: H. Lyngstrøm & L. Sonne (red.): Vikingetidens aristokratiske miljøer, s. 103-112. København.
https://www.academia.edu/6968794/Under_sejlet._Vikingetidens_skibe_i_langtidsperspektiv
Hvis du vil vide mere om de magtfulde sagnkonger i Lejre, så lyt til Politiken Histories ”Kongerækken”, som fra torsdag den 14. maj og de følgende uger udgiver en ny podcastserie, der fortæller om netop denne næsten glemte del af danmarkshistorien.
Du kan høre serien her, og læse meget mere om Lejre som
’Kongerigets vugge’ lige her.
Læs flere nyheder og artikler her.
BEGIVENHED
Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektør
Nærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Når ROMU sender fund til danefævurdering, plejer genstandene at have en datering til oldtiden eller middelalderen, og når det drejer sig om mønterne, er der en minimumsalder på ca. 500 år. Der er dog undtagelser, og det er derfor vigtigt at rådføre sig hos eksperterne på Nationalmuseet. En ganske “anderledes” fundgruppe er de såkaldte poletter. Her er der hverken tale om mønter eller medaljer, men derimod møntlignende genstande med en funktion eller handling bag sig. Der kan eksempelvis være tale om brødtegn fra 1800-tallet eller såkaldte ”satanmønter”, der på trods af møntbetegnelsen ikke har fungeret som en sådan valuta.
I 2019 blev en satanmønt fundet under hovedrengøring i Vor Frue Kirke. Kirketjener Heidi Frost fandt kobbermønten i våbenhuset, da hun flyttede på en stor træbænk. Måske var mønten kilet ind i en revne i bænken, og så var den faldet ud, da hun skubbede til den. Pludselig lå den der bare.
Hun kontaktede derefter ROMU, og vi sendte en hurtig forespørgsel ind til Nationalmuseets mønteksperter, der med det samme kunne oplyse, at fundet i dag betragtes som danefæ.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til. I 1982 blev den første mønt fundet bag ved stolestaderne i Roskilde Domkirke. I 1984 blev den anden mønt fundet. Det var i forbindelse med en udstilling om Roskilde Domkirke, hvor blandt andet den første satanmønt blev vist frem, sammen med de øvrige ting, der var fundet bag stolestaderne. Udstillingen var på Roskilde Museum, og det var under nedtagningen af den, at man opdagede, at nogen havde klemt en satanmønt ind under montren, hvori den første mønt var udstillet.
Satanmønter kendes i både sølv- og kobberlegering og med flere forskellige motiver. Den nyfundne kobbermønt fra Vor Frue er præget med ”13. MAJ ANHOLT 1973” på den ene side, og på den anden side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. De tidligere fundne satanmønter er med samme præg som den nye, og de er ligeledes af kobber.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til.
Datoen den 13. maj 1973 refererer til en hændelse på øen Anholt, hvor 13 steder med ”okkult karakter” blev fundet af de lokale øboer i det område, der hedder Ørkenen. Der var tale om fund af knogler, menneskehår, dæmonsymboler, bizarre effekter og sataniske tegn i sandet, som fik folk til at tro, at en satanistisk kult havde været på spil. Politiet blev sat på sagen, men der var øjensynlig ikke nogen, der var kommet til skade. Og der var heller ikke spor efter, hvem gerningsmændene var. De var øjensynlig kommet ubemærket til Anholt og havde forladt øen på samme vis.
Ophavsmændene bag ritualerne gav sig ikke til kende, og politiet kom ikke sagens opklaring nærmere. Begivenheden på Anholt i maj 1973 forblev omgærdet af mystik.
Der har, så vidt vides, ikke været lignende begivenheder siden, men bizarre breve, effekter og satanmønter er efterfølgende dukket op i kirker og på museer i hele Danmark. Det er især under restaurerings-arbejder i kirkerne, at mønterne dukker op. De har været kilet ind under døbefonten, mast ned mellem gulvbrædderne eller skubbet ind under kisterne i krypten. Gemt af vejen på en måde, så de ikke blev fundet lige med det samme, men findes, det ville de. På et tidspunkt.
De tre satanmønter. Fra venstre mod højre: mønten fundet i Roskilde Domkirke, mønten fundet på Roskilde Museum og den nye mønt fra Vor Frue kirke. Foto: ROMU, Cille Krause.
Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve … Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.
På mange af de mystiske breve er afsenderen Alice Mandragora ”Overheksen” ved satankulten på Anholt. De er skrevet på en gammeldags skrivemaskine og dekoreret med satanstempler. Der kan eksempelvis være tale om invitationer til sataniske møder på Anholt, om sære historier eller om forsøg på overtalelse til at deltage i kulten. Andre gange er der tale om følgebreve til en underskrevet kontrakt, skrevet til ypperstepræstinde Alice Mandragora ved satankulten på Anholt. Disse breve ser ud til at være forfattet af tilfældige borgere, hvor forfalskeren af brevet har skaffet deres navn og adresse og nogle gange adressestempel samt underskrift. Sådanne breve er også fundet i Roskilde Domkirke.
Kuverterne har påklistrede gamle frimærker, hvor poststemplerne ikke går ud på kuverten og dermed med al tydelighed er sat på efterfølgende. Adresserne er ligeledes skrevet på en gammeldags skrivemaskine. Andre gange indeholder kuverterne intet brev, men i stedet gamle fotos eller postkort, eller helt andre ting, såsom hinkesten, novellemanuskripter eller udklippede rationeringsmærker. Årstallet på frimærket, fra 1973, eller en maskinskrevet dato ”13. maj 1973” samt ligheden til de andre mystiske breve kæder dem sammen. Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve med reference til hændelsen i 1973 i Ørkenen på Anholt. Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.Brevene var også blevet sendt til private, som ofte havde tilknytning til kirken. Eksempelvis kirkegartnere og præster. Brevenes indhold var bizart, og mens nogle smed brevene ud, da de blev opfattet som tosserier, politianmeldte andre dem, da indholdet blev betragtet som truende. Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger. Af samme grund blev breve og andre fund i kirkerne fortiet. Man ville måske værne om kirkens omdømme?
I Københavns Domkirke blev der i 1995 fundet 50-75 breve under kirke-gulvet, da kirken skulle renoveres. Journalist Jens Rebensdorff fra Berlingske blev gjort opmærksom på fundene og fik fat i nogle af brevene. Han kontaktede enkelte af de personer, brevene var adresseret til, og de kunne fortælle, at de havde modtaget samme breve mange år tidligere.1
I 2013 kastede to journalister fra Politiken sig over den gådefulde historie. I en omfattende artikelserie gennemgik de mange af de små spor, der var efterladt rundt omkring i Danmark. Endvidere interviewede de personer, der på den ene eller anden måde kunne bidrage med viden til at løse det store puslespil om den formodede satankult på Anholt. Det viste sig, at der var tale om en enkelt mands værk. Små spor, som han selv havde plantet, afslørede, hvem han var. Men mellem et hav af forfalskede breve var det ikke lige til at gennemskue i begyndelsen. Der skulle gå 40 år efter hændelserne på Anholt, før gåden blev opklaret.
Postkortet sammen med rationeringsmærker og et lille papirflag, lå i kuverten adresseret til Roskilde Domkirke. Den blev fundet under Prins Viggos kiste i krypten under Frederik 5.s kapel i august måned 2019. Læg mærke til julemærket, som er fra 1973, og den maskinskrevne dato ”13 maj 1973” på postkortet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger
Det var én person, der havde bekostet produktionen af flere hundrede satanmønter, og som fra 1973 til sin død i 2003 havde formuleret og kreeret et hav af ejendommelige breve, skaffet gamle postkort og fotografier samt mystiske rekvisitter. Personen havde brugt tid på at rejse rundt i Danmark og gemme effekterne i kirker og på museer. De blev gemt så godt, at de ikke ville blive fundet med det samme.
Mønterne er blevet produceret hos en medaljør, der har kunnet holde så tilpas meget tæt med hemmeligheden, at oplysningerne ikke er sivet ud til offentligheden. Det er dog sandsynligt, at man i ”møntmiljøet”, i et eller andet omfang, har været bevidst om, hvem der har produceret dem.
Der er formodentlig stadig mønter og breve, der endnu ikke er blevet fundet. Konklusionen på historien er, at der ikke var tale om en satankult med tilknytning til Anholt, men derimod om en enkelt person, der brugte en stor del af sit liv på at skabe, hvad man måske kan betegne som en af de mest gennemførte kulturhistoriske happenings i Danmark.
Det er på den baggrund, satanmønterne i dag lever op til kriterierne som danefæ – det er i høj grad den fortælling, der omgiver dem, der bidrager til denne status.
Måske har historien en fortsættelse. Når man betragter de tre satanmønter fra Roskilde Domkirke, Roskilde Museum og Vor Frue Kirke, er der små forskelle på de to første og den sidste. Den nye mønt er ikke nær så detaljeret. Stregen i tegningen er tykkere, og teksten er kraftigere og ikke nær så skarp. Den nye mønt vejer også lidt over to gram mere end de andre. Når man kigger på motivet med djævlen, er den pjuskede pels tydelig på ben, hale og arme på de to gamle mønter, og det samme gælder fingre, trefork, horn og øre. Dette er ikke tilfældet for den nye mønt. Kan der mon være tale om en kopi? Og i så tilfælde, hvem er så den ”copycat”, der står bag, og er det for nylig mønten blev gemt i kirken?
Nationalmuseet fik i 2002 overdraget dét, der tolkes som restoplaget af satanmønter samt fem møntstempler i stål. De fem stempler har kunnet fremstille tre ud af de fire typer satanmønter. Der var tale om en anonym gave. Om djævlen med treforken er blandt stemplerne, vides ikke på nuværende tidspunkt. Snart kommer den nyfundne mønt til Nationalmuseets møntsamling. Her må eksperterne sammenligne den med de øvrige og vurdere, om der er tale om en ny serie satanmønter og dermed en fortsættelse af historien.
Hvis du kunne lide artiklen her, så glæd dig til endnu mere spændende viden fra det forgangne år i ROMU Årbog 2019. Den lækre årbog vil kunne købes i museumsbutikkerne, når vores museer åbner igen.
NOTER
1 Rebensdorff 2011.
2 Schmidt & Stockmann 2013.
LITTERATUR
Rebensdorff, J. 2011. De sataniske breve. Berlingske, 1. sektion, 16-17, 26.1.2011. https://journalisten.dk/files/http_files/Sek1_s16-17.pdf hentet 29.11.2019.
Schmidt, G.M. & C. Stockmann: Satanmønterne. En artikelserie på 6 kapitler i Politiken, fra 19.10.2013. https://politiken.dk/kultur/art5504276/ Kapitel-1-Satanisten-på-Sjælland hentet 29.11.2019.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
Otte nye og gamle sange får hovedrollen, når store dele af Roskildes kulturliv igen inviterer til fællessang hver for sig, denne gang på Grundlovsdag. Og der er fortsat behov for at samles om fællessang hver for sig:
– Selv om de fleste af os vender gradvist tilbage til et mere udadvendt liv, så er der stadig mange mennesker, som er tvunget til fortsat at være forsigtige og isolere sig. Og det er endnu heller ikke muligt at samle mange mennesker fysisk til de store mærkedage, som vi plejer at samles om i løbet af et år – som for eksempel Grundlovsdag. Derfor er der stadig brug for begivenheder som denne, hvor vi kan synge sammen og opleve samhørigheden, vurderer Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet KorKor og sanglærer på Roskilde Musiske Skole.
Sammen med Martin Gerup, også fra sangfællesskabet KorKor, står hun for at guide folk musikalsk igennem sangene og synge for.
Tre sange vælges af brugerne
Fælles for de valgte sange er, at de alle på forskellige måder sætter ord på den tid, vi lever i nu, mangfoldighed og historien om at være dansker.
Af de otte sange er de fem valgt af arrangørerne. Det er:
De sidste tre skal vælges ved en afstemning af brugerne på facebook, som kan vælge mellem følgende seks sange:
Afstemningen foregår her: https://www.facebook.com/alsang4000/
Dagens gæst er sangeren Lars Grand, som i disse tider er ”gået viralt” fra folks altaner, fordi han forsyner baggårde i både København og Roskilde med sang og harmonikaspil.
Undervejs i programmet kan stemmebåndene få et øjebliks pause, når borgmester Tomas Breddam hylder demokratiet i en kort tale.
Tid:
Grundlovsdag, den 5. juni kl. 15-16
Sted:
Facebook-siden Alsang i Roskilde: https://www.facebook.com/alsang4000/
Vi offentliggør med vilje ikke lokaliteten, da vi passer på hinanden og opfordrer til at synge med hjemmefra – fra haven, fra plejecentrets kaffestue, fra gaden, fra havnen, eller hvor man nu befinder sig på dagen.
Bag arrangementet står KorKor4000, Roskilde Bibliotek, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media. Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune – Kultur & Idræt og DMF Roskilde.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
BEGIVENHED
Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør
Ole Thirup Kastholm ved den store skibssætning i Gl. Lejre, som manifesterer den magt kongen her besad. Foto: T. Sejthen, ROMU
Skibene selv – de er som oftest ved vandet. Men symbolerne kan være alle mulige steder, og man behøver ikke nødvendigvis få våde fødder for at finde dem. Det kan være store skibsformede stensætninger, indridsninger i klipper eller løse sten eller som motiver på forskellige genstande.
Tip nr. 1: Bronzealderskib i kirken
Må jeg foreslå en tur til Kr. Såby kirke? Tag bilen, eller bedre endnu, cyklen – men helst ikke bussen i disse tider. I våbenhuset mod syd, lidt til højre for indgangsdøren, sidder en stor natursten, muret ind i den hvidkalkede væg. Stenens overflade er nærmest koparret af små indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Imellem fordybningerne gemmer der sig et skibsbillede. Det er ikke let at se, for skibet står næsten på hovedet, og er bare en streg med en oprejst dobbeltstævn i hver ende. Imellem stævnene er der sat 20 små streger, det er menneskene i skibet, som vi i fagsproget kaldes ”mandskabsstreger”.
Ud fra sin form kan skibsbilledet dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Det at genbruge oldtidens billeder i kirkerne er ikke ualmindeligt, det har været en måde at skabe forbindelse mellem fortid og nutid på.
Stenen med bronzealderskibet i Kr. Såby kirkes våbenhus. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i bronzealderen
Skibet i Kr. Såby er et ud af tusinder fra Skandinavien. I Danmark optræder skibsbillederne oftest på bronzegenstande som knive og smykker (og man kan se nogle af dem på Roskilde Museum, når museet åbner igen), og i mindre omfang indhugget i sten. Det kan være løse sten, men på Bornholm er klippefladerne taget i brug. Og i Sverige og Norge findes sådanne ”helleristninger” (efter svensk ”häll”, flad sten) først og fremmest på klipperne. Skibsbillederne på klipper kan findes langt inde i landet, men det har vist sig, at de i bronzealderen ofte lå ved kysterne. Det er landet, som har hævet sig, og havet er trukket bort, så kystlinjen har flyttet sig over tid.
Her ses bronzealderskibet og de mange skåltegn i en opmalet version. Faktisk er der to skibe på stenen, det andet mindre og uden mandskabsstreger. Fra P.V. Globs bog ”Helleristninger i Danmark” (1969).
Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.
Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre
Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.
De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.
Skibssætningen ved Gammel Lejre. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i yngre jernalder
På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.
Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.
Skibsbilleder symboliserer magt
Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.
Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.
At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.
Læs mere
Ole Thirup Kastholm 2014: Under sejlet. Vikingetidens skibe i langtidsperspektiv. I: H. Lyngstrøm & L. Sonne (red.): Vikingetidens aristokratiske miljøer, s. 103-112. København.
https://www.academia.edu/6968794/Under_sejlet._Vikingetidens_skibe_i_langtidsperspektiv
Hvis du vil vide mere om de magtfulde sagnkonger i Lejre, så lyt til Politiken Histories ”Kongerækken”, som fra torsdag den 14. maj og de følgende uger udgiver en ny podcastserie, der fortæller om netop denne næsten glemte del af danmarkshistorien.
Du kan høre serien her, og læse meget mere om Lejre som
’Kongerigets vugge’ lige her.
Læs flere nyheder og artikler her.
BEGIVENHED
Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektør
Nærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Når ROMU sender fund til danefævurdering, plejer genstandene at have en datering til oldtiden eller middelalderen, og når det drejer sig om mønterne, er der en minimumsalder på ca. 500 år. Der er dog undtagelser, og det er derfor vigtigt at rådføre sig hos eksperterne på Nationalmuseet. En ganske “anderledes” fundgruppe er de såkaldte poletter. Her er der hverken tale om mønter eller medaljer, men derimod møntlignende genstande med en funktion eller handling bag sig. Der kan eksempelvis være tale om brødtegn fra 1800-tallet eller såkaldte ”satanmønter”, der på trods af møntbetegnelsen ikke har fungeret som en sådan valuta.
I 2019 blev en satanmønt fundet under hovedrengøring i Vor Frue Kirke. Kirketjener Heidi Frost fandt kobbermønten i våbenhuset, da hun flyttede på en stor træbænk. Måske var mønten kilet ind i en revne i bænken, og så var den faldet ud, da hun skubbede til den. Pludselig lå den der bare.
Hun kontaktede derefter ROMU, og vi sendte en hurtig forespørgsel ind til Nationalmuseets mønteksperter, der med det samme kunne oplyse, at fundet i dag betragtes som danefæ.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til. I 1982 blev den første mønt fundet bag ved stolestaderne i Roskilde Domkirke. I 1984 blev den anden mønt fundet. Det var i forbindelse med en udstilling om Roskilde Domkirke, hvor blandt andet den første satanmønt blev vist frem, sammen med de øvrige ting, der var fundet bag stolestaderne. Udstillingen var på Roskilde Museum, og det var under nedtagningen af den, at man opdagede, at nogen havde klemt en satanmønt ind under montren, hvori den første mønt var udstillet.
Satanmønter kendes i både sølv- og kobberlegering og med flere forskellige motiver. Den nyfundne kobbermønt fra Vor Frue er præget med ”13. MAJ ANHOLT 1973” på den ene side, og på den anden side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. De tidligere fundne satanmønter er med samme præg som den nye, og de er ligeledes af kobber.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til.
Datoen den 13. maj 1973 refererer til en hændelse på øen Anholt, hvor 13 steder med ”okkult karakter” blev fundet af de lokale øboer i det område, der hedder Ørkenen. Der var tale om fund af knogler, menneskehår, dæmonsymboler, bizarre effekter og sataniske tegn i sandet, som fik folk til at tro, at en satanistisk kult havde været på spil. Politiet blev sat på sagen, men der var øjensynlig ikke nogen, der var kommet til skade. Og der var heller ikke spor efter, hvem gerningsmændene var. De var øjensynlig kommet ubemærket til Anholt og havde forladt øen på samme vis.
Ophavsmændene bag ritualerne gav sig ikke til kende, og politiet kom ikke sagens opklaring nærmere. Begivenheden på Anholt i maj 1973 forblev omgærdet af mystik.
Der har, så vidt vides, ikke været lignende begivenheder siden, men bizarre breve, effekter og satanmønter er efterfølgende dukket op i kirker og på museer i hele Danmark. Det er især under restaurerings-arbejder i kirkerne, at mønterne dukker op. De har været kilet ind under døbefonten, mast ned mellem gulvbrædderne eller skubbet ind under kisterne i krypten. Gemt af vejen på en måde, så de ikke blev fundet lige med det samme, men findes, det ville de. På et tidspunkt.
De tre satanmønter. Fra venstre mod højre: mønten fundet i Roskilde Domkirke, mønten fundet på Roskilde Museum og den nye mønt fra Vor Frue kirke. Foto: ROMU, Cille Krause.
Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve … Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.
På mange af de mystiske breve er afsenderen Alice Mandragora ”Overheksen” ved satankulten på Anholt. De er skrevet på en gammeldags skrivemaskine og dekoreret med satanstempler. Der kan eksempelvis være tale om invitationer til sataniske møder på Anholt, om sære historier eller om forsøg på overtalelse til at deltage i kulten. Andre gange er der tale om følgebreve til en underskrevet kontrakt, skrevet til ypperstepræstinde Alice Mandragora ved satankulten på Anholt. Disse breve ser ud til at være forfattet af tilfældige borgere, hvor forfalskeren af brevet har skaffet deres navn og adresse og nogle gange adressestempel samt underskrift. Sådanne breve er også fundet i Roskilde Domkirke.
Kuverterne har påklistrede gamle frimærker, hvor poststemplerne ikke går ud på kuverten og dermed med al tydelighed er sat på efterfølgende. Adresserne er ligeledes skrevet på en gammeldags skrivemaskine. Andre gange indeholder kuverterne intet brev, men i stedet gamle fotos eller postkort, eller helt andre ting, såsom hinkesten, novellemanuskripter eller udklippede rationeringsmærker. Årstallet på frimærket, fra 1973, eller en maskinskrevet dato ”13. maj 1973” samt ligheden til de andre mystiske breve kæder dem sammen. Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve med reference til hændelsen i 1973 i Ørkenen på Anholt. Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.Brevene var også blevet sendt til private, som ofte havde tilknytning til kirken. Eksempelvis kirkegartnere og præster. Brevenes indhold var bizart, og mens nogle smed brevene ud, da de blev opfattet som tosserier, politianmeldte andre dem, da indholdet blev betragtet som truende. Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger. Af samme grund blev breve og andre fund i kirkerne fortiet. Man ville måske værne om kirkens omdømme?
I Københavns Domkirke blev der i 1995 fundet 50-75 breve under kirke-gulvet, da kirken skulle renoveres. Journalist Jens Rebensdorff fra Berlingske blev gjort opmærksom på fundene og fik fat i nogle af brevene. Han kontaktede enkelte af de personer, brevene var adresseret til, og de kunne fortælle, at de havde modtaget samme breve mange år tidligere.1
I 2013 kastede to journalister fra Politiken sig over den gådefulde historie. I en omfattende artikelserie gennemgik de mange af de små spor, der var efterladt rundt omkring i Danmark. Endvidere interviewede de personer, der på den ene eller anden måde kunne bidrage med viden til at løse det store puslespil om den formodede satankult på Anholt. Det viste sig, at der var tale om en enkelt mands værk. Små spor, som han selv havde plantet, afslørede, hvem han var. Men mellem et hav af forfalskede breve var det ikke lige til at gennemskue i begyndelsen. Der skulle gå 40 år efter hændelserne på Anholt, før gåden blev opklaret.
Postkortet sammen med rationeringsmærker og et lille papirflag, lå i kuverten adresseret til Roskilde Domkirke. Den blev fundet under Prins Viggos kiste i krypten under Frederik 5.s kapel i august måned 2019. Læg mærke til julemærket, som er fra 1973, og den maskinskrevne dato ”13 maj 1973” på postkortet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger
Det var én person, der havde bekostet produktionen af flere hundrede satanmønter, og som fra 1973 til sin død i 2003 havde formuleret og kreeret et hav af ejendommelige breve, skaffet gamle postkort og fotografier samt mystiske rekvisitter. Personen havde brugt tid på at rejse rundt i Danmark og gemme effekterne i kirker og på museer. De blev gemt så godt, at de ikke ville blive fundet med det samme.
Mønterne er blevet produceret hos en medaljør, der har kunnet holde så tilpas meget tæt med hemmeligheden, at oplysningerne ikke er sivet ud til offentligheden. Det er dog sandsynligt, at man i ”møntmiljøet”, i et eller andet omfang, har været bevidst om, hvem der har produceret dem.
Der er formodentlig stadig mønter og breve, der endnu ikke er blevet fundet. Konklusionen på historien er, at der ikke var tale om en satankult med tilknytning til Anholt, men derimod om en enkelt person, der brugte en stor del af sit liv på at skabe, hvad man måske kan betegne som en af de mest gennemførte kulturhistoriske happenings i Danmark.
Det er på den baggrund, satanmønterne i dag lever op til kriterierne som danefæ – det er i høj grad den fortælling, der omgiver dem, der bidrager til denne status.
Måske har historien en fortsættelse. Når man betragter de tre satanmønter fra Roskilde Domkirke, Roskilde Museum og Vor Frue Kirke, er der små forskelle på de to første og den sidste. Den nye mønt er ikke nær så detaljeret. Stregen i tegningen er tykkere, og teksten er kraftigere og ikke nær så skarp. Den nye mønt vejer også lidt over to gram mere end de andre. Når man kigger på motivet med djævlen, er den pjuskede pels tydelig på ben, hale og arme på de to gamle mønter, og det samme gælder fingre, trefork, horn og øre. Dette er ikke tilfældet for den nye mønt. Kan der mon være tale om en kopi? Og i så tilfælde, hvem er så den ”copycat”, der står bag, og er det for nylig mønten blev gemt i kirken?
Nationalmuseet fik i 2002 overdraget dét, der tolkes som restoplaget af satanmønter samt fem møntstempler i stål. De fem stempler har kunnet fremstille tre ud af de fire typer satanmønter. Der var tale om en anonym gave. Om djævlen med treforken er blandt stemplerne, vides ikke på nuværende tidspunkt. Snart kommer den nyfundne mønt til Nationalmuseets møntsamling. Her må eksperterne sammenligne den med de øvrige og vurdere, om der er tale om en ny serie satanmønter og dermed en fortsættelse af historien.
Hvis du kunne lide artiklen her, så glæd dig til endnu mere spændende viden fra det forgangne år i ROMU Årbog 2019. Den lækre årbog vil kunne købes i museumsbutikkerne, når vores museer åbner igen.
NOTER
1 Rebensdorff 2011.
2 Schmidt & Stockmann 2013.
LITTERATUR
Rebensdorff, J. 2011. De sataniske breve. Berlingske, 1. sektion, 16-17, 26.1.2011. https://journalisten.dk/files/http_files/Sek1_s16-17.pdf hentet 29.11.2019.
Schmidt, G.M. & C. Stockmann: Satanmønterne. En artikelserie på 6 kapitler i Politiken, fra 19.10.2013. https://politiken.dk/kultur/art5504276/ Kapitel-1-Satanisten-på-Sjælland hentet 29.11.2019.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
Otte nye og gamle sange får hovedrollen, når store dele af Roskildes kulturliv igen inviterer til fællessang hver for sig, denne gang på Grundlovsdag. Og der er fortsat behov for at samles om fællessang hver for sig:
– Selv om de fleste af os vender gradvist tilbage til et mere udadvendt liv, så er der stadig mange mennesker, som er tvunget til fortsat at være forsigtige og isolere sig. Og det er endnu heller ikke muligt at samle mange mennesker fysisk til de store mærkedage, som vi plejer at samles om i løbet af et år – som for eksempel Grundlovsdag. Derfor er der stadig brug for begivenheder som denne, hvor vi kan synge sammen og opleve samhørigheden, vurderer Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet KorKor og sanglærer på Roskilde Musiske Skole.
Sammen med Martin Gerup, også fra sangfællesskabet KorKor, står hun for at guide folk musikalsk igennem sangene og synge for.
Tre sange vælges af brugerne
Fælles for de valgte sange er, at de alle på forskellige måder sætter ord på den tid, vi lever i nu, mangfoldighed og historien om at være dansker.
Af de otte sange er de fem valgt af arrangørerne. Det er:
De sidste tre skal vælges ved en afstemning af brugerne på facebook, som kan vælge mellem følgende seks sange:
Afstemningen foregår her: https://www.facebook.com/alsang4000/
Dagens gæst er sangeren Lars Grand, som i disse tider er ”gået viralt” fra folks altaner, fordi han forsyner baggårde i både København og Roskilde med sang og harmonikaspil.
Undervejs i programmet kan stemmebåndene få et øjebliks pause, når borgmester Tomas Breddam hylder demokratiet i en kort tale.
Tid:
Grundlovsdag, den 5. juni kl. 15-16
Sted:
Facebook-siden Alsang i Roskilde: https://www.facebook.com/alsang4000/
Vi offentliggør med vilje ikke lokaliteten, da vi passer på hinanden og opfordrer til at synge med hjemmefra – fra haven, fra plejecentrets kaffestue, fra gaden, fra havnen, eller hvor man nu befinder sig på dagen.
Bag arrangementet står KorKor4000, Roskilde Bibliotek, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media. Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune – Kultur & Idræt og DMF Roskilde.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
BEGIVENHED
Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør
Ole Thirup Kastholm ved den store skibssætning i Gl. Lejre, som manifesterer den magt kongen her besad. Foto: T. Sejthen, ROMU
Skibene selv – de er som oftest ved vandet. Men symbolerne kan være alle mulige steder, og man behøver ikke nødvendigvis få våde fødder for at finde dem. Det kan være store skibsformede stensætninger, indridsninger i klipper eller løse sten eller som motiver på forskellige genstande.
Tip nr. 1: Bronzealderskib i kirken
Må jeg foreslå en tur til Kr. Såby kirke? Tag bilen, eller bedre endnu, cyklen – men helst ikke bussen i disse tider. I våbenhuset mod syd, lidt til højre for indgangsdøren, sidder en stor natursten, muret ind i den hvidkalkede væg. Stenens overflade er nærmest koparret af små indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Imellem fordybningerne gemmer der sig et skibsbillede. Det er ikke let at se, for skibet står næsten på hovedet, og er bare en streg med en oprejst dobbeltstævn i hver ende. Imellem stævnene er der sat 20 små streger, det er menneskene i skibet, som vi i fagsproget kaldes ”mandskabsstreger”.
Ud fra sin form kan skibsbilledet dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Det at genbruge oldtidens billeder i kirkerne er ikke ualmindeligt, det har været en måde at skabe forbindelse mellem fortid og nutid på.
Stenen med bronzealderskibet i Kr. Såby kirkes våbenhus. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i bronzealderen
Skibet i Kr. Såby er et ud af tusinder fra Skandinavien. I Danmark optræder skibsbillederne oftest på bronzegenstande som knive og smykker (og man kan se nogle af dem på Roskilde Museum, når museet åbner igen), og i mindre omfang indhugget i sten. Det kan være løse sten, men på Bornholm er klippefladerne taget i brug. Og i Sverige og Norge findes sådanne ”helleristninger” (efter svensk ”häll”, flad sten) først og fremmest på klipperne. Skibsbillederne på klipper kan findes langt inde i landet, men det har vist sig, at de i bronzealderen ofte lå ved kysterne. Det er landet, som har hævet sig, og havet er trukket bort, så kystlinjen har flyttet sig over tid.
Her ses bronzealderskibet og de mange skåltegn i en opmalet version. Faktisk er der to skibe på stenen, det andet mindre og uden mandskabsstreger. Fra P.V. Globs bog ”Helleristninger i Danmark” (1969).
Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.
Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre
Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.
De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.
Skibssætningen ved Gammel Lejre. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i yngre jernalder
På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.
Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.
Skibsbilleder symboliserer magt
Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.
Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.
At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.
Læs mere
Ole Thirup Kastholm 2014: Under sejlet. Vikingetidens skibe i langtidsperspektiv. I: H. Lyngstrøm & L. Sonne (red.): Vikingetidens aristokratiske miljøer, s. 103-112. København.
https://www.academia.edu/6968794/Under_sejlet._Vikingetidens_skibe_i_langtidsperspektiv
Hvis du vil vide mere om de magtfulde sagnkonger i Lejre, så lyt til Politiken Histories ”Kongerækken”, som fra torsdag den 14. maj og de følgende uger udgiver en ny podcastserie, der fortæller om netop denne næsten glemte del af danmarkshistorien.
Du kan høre serien her, og læse meget mere om Lejre som
’Kongerigets vugge’ lige her.
Læs flere nyheder og artikler her.
BEGIVENHED
Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektør
Nærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Når ROMU sender fund til danefævurdering, plejer genstandene at have en datering til oldtiden eller middelalderen, og når det drejer sig om mønterne, er der en minimumsalder på ca. 500 år. Der er dog undtagelser, og det er derfor vigtigt at rådføre sig hos eksperterne på Nationalmuseet. En ganske “anderledes” fundgruppe er de såkaldte poletter. Her er der hverken tale om mønter eller medaljer, men derimod møntlignende genstande med en funktion eller handling bag sig. Der kan eksempelvis være tale om brødtegn fra 1800-tallet eller såkaldte ”satanmønter”, der på trods af møntbetegnelsen ikke har fungeret som en sådan valuta.
I 2019 blev en satanmønt fundet under hovedrengøring i Vor Frue Kirke. Kirketjener Heidi Frost fandt kobbermønten i våbenhuset, da hun flyttede på en stor træbænk. Måske var mønten kilet ind i en revne i bænken, og så var den faldet ud, da hun skubbede til den. Pludselig lå den der bare.
Hun kontaktede derefter ROMU, og vi sendte en hurtig forespørgsel ind til Nationalmuseets mønteksperter, der med det samme kunne oplyse, at fundet i dag betragtes som danefæ.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til. I 1982 blev den første mønt fundet bag ved stolestaderne i Roskilde Domkirke. I 1984 blev den anden mønt fundet. Det var i forbindelse med en udstilling om Roskilde Domkirke, hvor blandt andet den første satanmønt blev vist frem, sammen med de øvrige ting, der var fundet bag stolestaderne. Udstillingen var på Roskilde Museum, og det var under nedtagningen af den, at man opdagede, at nogen havde klemt en satanmønt ind under montren, hvori den første mønt var udstillet.
Satanmønter kendes i både sølv- og kobberlegering og med flere forskellige motiver. Den nyfundne kobbermønt fra Vor Frue er præget med ”13. MAJ ANHOLT 1973” på den ene side, og på den anden side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det andet. De tidligere fundne satanmønter er med samme præg som den nye, og de er ligeledes af kobber.
Den nyfundne satanmønt er den tredje fra museets ansvarsområde, som ROMU har kendskab til.
Datoen den 13. maj 1973 refererer til en hændelse på øen Anholt, hvor 13 steder med ”okkult karakter” blev fundet af de lokale øboer i det område, der hedder Ørkenen. Der var tale om fund af knogler, menneskehår, dæmonsymboler, bizarre effekter og sataniske tegn i sandet, som fik folk til at tro, at en satanistisk kult havde været på spil. Politiet blev sat på sagen, men der var øjensynlig ikke nogen, der var kommet til skade. Og der var heller ikke spor efter, hvem gerningsmændene var. De var øjensynlig kommet ubemærket til Anholt og havde forladt øen på samme vis.
Ophavsmændene bag ritualerne gav sig ikke til kende, og politiet kom ikke sagens opklaring nærmere. Begivenheden på Anholt i maj 1973 forblev omgærdet af mystik.
Der har, så vidt vides, ikke været lignende begivenheder siden, men bizarre breve, effekter og satanmønter er efterfølgende dukket op i kirker og på museer i hele Danmark. Det er især under restaurerings-arbejder i kirkerne, at mønterne dukker op. De har været kilet ind under døbefonten, mast ned mellem gulvbrædderne eller skubbet ind under kisterne i krypten. Gemt af vejen på en måde, så de ikke blev fundet lige med det samme, men findes, det ville de. På et tidspunkt.
De tre satanmønter. Fra venstre mod højre: mønten fundet i Roskilde Domkirke, mønten fundet på Roskilde Museum og den nye mønt fra Vor Frue kirke. Foto: ROMU, Cille Krause.
Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve … Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.
På mange af de mystiske breve er afsenderen Alice Mandragora ”Overheksen” ved satankulten på Anholt. De er skrevet på en gammeldags skrivemaskine og dekoreret med satanstempler. Der kan eksempelvis være tale om invitationer til sataniske møder på Anholt, om sære historier eller om forsøg på overtalelse til at deltage i kulten. Andre gange er der tale om følgebreve til en underskrevet kontrakt, skrevet til ypperstepræstinde Alice Mandragora ved satankulten på Anholt. Disse breve ser ud til at være forfattet af tilfældige borgere, hvor forfalskeren af brevet har skaffet deres navn og adresse og nogle gange adressestempel samt underskrift. Sådanne breve er også fundet i Roskilde Domkirke.
Kuverterne har påklistrede gamle frimærker, hvor poststemplerne ikke går ud på kuverten og dermed med al tydelighed er sat på efterfølgende. Adresserne er ligeledes skrevet på en gammeldags skrivemaskine. Andre gange indeholder kuverterne intet brev, men i stedet gamle fotos eller postkort, eller helt andre ting, såsom hinkesten, novellemanuskripter eller udklippede rationeringsmærker. Årstallet på frimærket, fra 1973, eller en maskinskrevet dato ”13. maj 1973” samt ligheden til de andre mystiske breve kæder dem sammen. Fælles for dem alle er, at der er tale om falske breve med reference til hændelsen i 1973 i Ørkenen på Anholt. Gemt i al ubemærkethed, i kirker og på museer, hvor de ikke burde ligge.Brevene var også blevet sendt til private, som ofte havde tilknytning til kirken. Eksempelvis kirkegartnere og præster. Brevenes indhold var bizart, og mens nogle smed brevene ud, da de blev opfattet som tosserier, politianmeldte andre dem, da indholdet blev betragtet som truende. Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger. Af samme grund blev breve og andre fund i kirkerne fortiet. Man ville måske værne om kirkens omdømme?
I Københavns Domkirke blev der i 1995 fundet 50-75 breve under kirke-gulvet, da kirken skulle renoveres. Journalist Jens Rebensdorff fra Berlingske blev gjort opmærksom på fundene og fik fat i nogle af brevene. Han kontaktede enkelte af de personer, brevene var adresseret til, og de kunne fortælle, at de havde modtaget samme breve mange år tidligere.1
I 2013 kastede to journalister fra Politiken sig over den gådefulde historie. I en omfattende artikelserie gennemgik de mange af de små spor, der var efterladt rundt omkring i Danmark. Endvidere interviewede de personer, der på den ene eller anden måde kunne bidrage med viden til at løse det store puslespil om den formodede satankult på Anholt. Det viste sig, at der var tale om en enkelt mands værk. Små spor, som han selv havde plantet, afslørede, hvem han var. Men mellem et hav af forfalskede breve var det ikke lige til at gennemskue i begyndelsen. Der skulle gå 40 år efter hændelserne på Anholt, før gåden blev opklaret.
Postkortet sammen med rationeringsmærker og et lille papirflag, lå i kuverten adresseret til Roskilde Domkirke. Den blev fundet under Prins Viggos kiste i krypten under Frederik 5.s kapel i august måned 2019. Læg mærke til julemærket, som er fra 1973, og den maskinskrevne dato ”13 maj 1973” på postkortet. Foto: ROMU, Cille Krause.
Man vidste jo ikke, om der var tale om en rigtig satankult, og hvad de kunne finde på, eller om det blot var drengestreger
Det var én person, der havde bekostet produktionen af flere hundrede satanmønter, og som fra 1973 til sin død i 2003 havde formuleret og kreeret et hav af ejendommelige breve, skaffet gamle postkort og fotografier samt mystiske rekvisitter. Personen havde brugt tid på at rejse rundt i Danmark og gemme effekterne i kirker og på museer. De blev gemt så godt, at de ikke ville blive fundet med det samme.
Mønterne er blevet produceret hos en medaljør, der har kunnet holde så tilpas meget tæt med hemmeligheden, at oplysningerne ikke er sivet ud til offentligheden. Det er dog sandsynligt, at man i ”møntmiljøet”, i et eller andet omfang, har været bevidst om, hvem der har produceret dem.
Der er formodentlig stadig mønter og breve, der endnu ikke er blevet fundet. Konklusionen på historien er, at der ikke var tale om en satankult med tilknytning til Anholt, men derimod om en enkelt person, der brugte en stor del af sit liv på at skabe, hvad man måske kan betegne som en af de mest gennemførte kulturhistoriske happenings i Danmark.
Det er på den baggrund, satanmønterne i dag lever op til kriterierne som danefæ – det er i høj grad den fortælling, der omgiver dem, der bidrager til denne status.
Måske har historien en fortsættelse. Når man betragter de tre satanmønter fra Roskilde Domkirke, Roskilde Museum og Vor Frue Kirke, er der små forskelle på de to første og den sidste. Den nye mønt er ikke nær så detaljeret. Stregen i tegningen er tykkere, og teksten er kraftigere og ikke nær så skarp. Den nye mønt vejer også lidt over to gram mere end de andre. Når man kigger på motivet med djævlen, er den pjuskede pels tydelig på ben, hale og arme på de to gamle mønter, og det samme gælder fingre, trefork, horn og øre. Dette er ikke tilfældet for den nye mønt. Kan der mon være tale om en kopi? Og i så tilfælde, hvem er så den ”copycat”, der står bag, og er det for nylig mønten blev gemt i kirken?
Nationalmuseet fik i 2002 overdraget dét, der tolkes som restoplaget af satanmønter samt fem møntstempler i stål. De fem stempler har kunnet fremstille tre ud af de fire typer satanmønter. Der var tale om en anonym gave. Om djævlen med treforken er blandt stemplerne, vides ikke på nuværende tidspunkt. Snart kommer den nyfundne mønt til Nationalmuseets møntsamling. Her må eksperterne sammenligne den med de øvrige og vurdere, om der er tale om en ny serie satanmønter og dermed en fortsættelse af historien.
Hvis du kunne lide artiklen her, så glæd dig til endnu mere spændende viden fra det forgangne år i ROMU Årbog 2019. Den lækre årbog vil kunne købes i museumsbutikkerne, når vores museer åbner igen.
NOTER
1 Rebensdorff 2011.
2 Schmidt & Stockmann 2013.
LITTERATUR
Rebensdorff, J. 2011. De sataniske breve. Berlingske, 1. sektion, 16-17, 26.1.2011. https://journalisten.dk/files/http_files/Sek1_s16-17.pdf hentet 29.11.2019.
Schmidt, G.M. & C. Stockmann: Satanmønterne. En artikelserie på 6 kapitler i Politiken, fra 19.10.2013. https://politiken.dk/kultur/art5504276/ Kapitel-1-Satanisten-på-Sjælland hentet 29.11.2019.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
