BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.
Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.
I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.
Hvor skal grænsen gå?
Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.
Versaillestraktaten
Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.
Genforeningsdagen den 15. juni 1920
Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.
Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ
Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.
Genforeningsstenen i Jyllinge
På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.
Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.
Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.
Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU
Besøg din genforeningssten
På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.
Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december. Foto: ROMU
Selvom dørene fortsat er lukkede i disse dage på de ti besøgssteder under museumsorganisationen ROMU, ja, så arbejdes der målrettet på de indre linjer for at gøre alt klar til en længe ventet begivenhed.
”Det har været århundredets forsømte forår med COVID-19 for landets kulturinstitutioner, men nu ser vi meget frem til en sommer med åbne udstillinger og besøgssteder og håb om bedre tider”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Mens krisen med COVID-19 har raset i hele samfundet, har ROMU skruet markant op for sin digitale kommunikation, åbnet web-butik, skabt flere elektroniske nyhedsbreve, gennemført virtuelle arrangementer og foretaget indsamlinger online af beretninger og genstande, der illustrerer livet med COVID-19.
”Men vores hjerter banker for det ægte møde mellem mennesker og den autentiske oplevelse af de historiske genstande i museernes smukke rum. Så genåbningen og gensynet med publikum er noget, vi glæder os enormt til”, siger Morten Thomsen Højsgaard, der sammen med kollegerne har forberedt flere nye tiltag for at åbne og udbrede kulturarven i området omkring Roskilde Fjord.
På Frederikssund Museum, Færgegården udvides åbningstiden nu med to dage ugentligt, så der fremover er åbent hver dag, undtagen mandag, fra kl. 11-15. På samme besøgssted vises fra 1. juli syv markante og spektakulære arkæologiske fund fra egnen.
På Lejre Museum kan publikum fra 16. juni under overskriften ”Skelettet i hallen” se særskilt samling af fund, der knytter sig til vikingetidens kongesæde i Gl. Lejre.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december for at give mange flere mulighed for at opleve Danmarks største rockband som museumsfortælling.
På grund af forsamlingsforbuddet er der dog også flere forandringer og aflysninger af ellers normalt meget velbesøgte arrangementer for ROMU denne sommer. Sankt Hans-fester er således aflyst på alle besøgssteder. Kildemarked og mølledag afholdes ikke på Tadre Mølle. Der vil ikke være sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Træskibsfestival ved Roskilde Fjord er udskudt til næste sommer.
Samtlige foredrag og events på Roskilde Museum, herunder en særudstilling om etiske og historiske dilemmaer i kølvandet på 2. verdenskrig er udskudt til efteråret.
”Da krisen ramte Danmark, ja, verden, forberedte vi os på tre måneder helt uden gæster og dernæst en periode frem til efteråret på halv kraft. Og sådan ser det ud til at gå. Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger om afstand, om sikkerhed, om rengøring, om afspritning, om forsamlingers størrelser og så fremdeles. Derfor vil det i praksis også tage flere måneder, før museerne er tilbage med det meget omfattende udbud af store begivenheder, som vi ellers har haft succes med”, siger Morten Thomsen Højsgaard og sammenfatter budskabet:
”Åbningen er ROMU bliver gradvis og kontrollet – som resten af genåbningen af Danmark. Men hold da op, hvor vi glæder os til at byde gæster og publikum varmt velkommen til nye og spændende oplevelser på museerne”.
Læs mere om kommende events i kalenderen her.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.
Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.
I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.
Hvor skal grænsen gå?
Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.
Versaillestraktaten
Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.
Genforeningsdagen den 15. juni 1920
Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.
Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ
Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.
Genforeningsstenen i Jyllinge
På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.
Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.
Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.
Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU
Besøg din genforeningssten
På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.
Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december. Foto: ROMU
Selvom dørene fortsat er lukkede i disse dage på de ti besøgssteder under museumsorganisationen ROMU, ja, så arbejdes der målrettet på de indre linjer for at gøre alt klar til en længe ventet begivenhed.
”Det har været århundredets forsømte forår med COVID-19 for landets kulturinstitutioner, men nu ser vi meget frem til en sommer med åbne udstillinger og besøgssteder og håb om bedre tider”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Mens krisen med COVID-19 har raset i hele samfundet, har ROMU skruet markant op for sin digitale kommunikation, åbnet web-butik, skabt flere elektroniske nyhedsbreve, gennemført virtuelle arrangementer og foretaget indsamlinger online af beretninger og genstande, der illustrerer livet med COVID-19.
”Men vores hjerter banker for det ægte møde mellem mennesker og den autentiske oplevelse af de historiske genstande i museernes smukke rum. Så genåbningen og gensynet med publikum er noget, vi glæder os enormt til”, siger Morten Thomsen Højsgaard, der sammen med kollegerne har forberedt flere nye tiltag for at åbne og udbrede kulturarven i området omkring Roskilde Fjord.
På Frederikssund Museum, Færgegården udvides åbningstiden nu med to dage ugentligt, så der fremover er åbent hver dag, undtagen mandag, fra kl. 11-15. På samme besøgssted vises fra 1. juli syv markante og spektakulære arkæologiske fund fra egnen.
På Lejre Museum kan publikum fra 16. juni under overskriften ”Skelettet i hallen” se særskilt samling af fund, der knytter sig til vikingetidens kongesæde i Gl. Lejre.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december for at give mange flere mulighed for at opleve Danmarks største rockband som museumsfortælling.
På grund af forsamlingsforbuddet er der dog også flere forandringer og aflysninger af ellers normalt meget velbesøgte arrangementer for ROMU denne sommer. Sankt Hans-fester er således aflyst på alle besøgssteder. Kildemarked og mølledag afholdes ikke på Tadre Mølle. Der vil ikke være sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Træskibsfestival ved Roskilde Fjord er udskudt til næste sommer.
Samtlige foredrag og events på Roskilde Museum, herunder en særudstilling om etiske og historiske dilemmaer i kølvandet på 2. verdenskrig er udskudt til efteråret.
”Da krisen ramte Danmark, ja, verden, forberedte vi os på tre måneder helt uden gæster og dernæst en periode frem til efteråret på halv kraft. Og sådan ser det ud til at gå. Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger om afstand, om sikkerhed, om rengøring, om afspritning, om forsamlingers størrelser og så fremdeles. Derfor vil det i praksis også tage flere måneder, før museerne er tilbage med det meget omfattende udbud af store begivenheder, som vi ellers har haft succes med”, siger Morten Thomsen Højsgaard og sammenfatter budskabet:
”Åbningen er ROMU bliver gradvis og kontrollet – som resten af genåbningen af Danmark. Men hold da op, hvor vi glæder os til at byde gæster og publikum varmt velkommen til nye og spændende oplevelser på museerne”.
Læs mere om kommende events i kalenderen her.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Genforeningen med Christian 10.s ridt over den tidligere grænse. Maleri af Alfred V. Jensen. Museum Sønderjylland.
Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Blandt de dansksindede i Nordslesvig var der et håb om, at Slesvig en dag kunne vende tilbage til Danmark. I januar 1918 fremlagde den amerikanske præsident Wilson fjorten punkter, der skulle sikre fred efter 1. verdenskrig. Wilson krævede, at nationalitetsprincippet skulle lægges til grund for den kommende fredsslutning.
I oktober 1918 stod det klart, at Tyskland havde tabt krigen, og den 4. oktober 1918 anmodede den tyske rigskansler Max von Baden de allierede om våbenhvile. I den tyske anmodning blev der henvist til Wilsons fjorten punkter. Med det tyske nederlag forelå nu muligheden for at få løst det dansk-tyske grænsespørgsmål. H.P. Hansen, der var de danske nordslesvigeres repræsentant i den tyske Rigsdag, rejste officielt spørgsmålet i Rigsdagen. Ligeledes lykkedes det at få den danske regerings opbakning til en folkeafstemning. For at opretholde et godt forhold til den store nabo mod syd var det vigtigt for den danske regering, at grænsespørgsmålet blev løst gennem folkenes selvbestemmelsesret.
Hvor skal grænsen gå?
Der var flere ønsker til, hvor grænsen skulle gå. H.P. Hansen ønskede en naturlig grænsedragning, der desuden fulgte grænsen mellem dansk og tysk kirkesprog – til og med 1888 også mellem tysk og dansk skolesprog. H.P. Hansens forslag blev vedtaget af Vælgerforeningen for Nordslesvig og betegnes Aabenraa-resolutionen. Dannevirkebevægelsen ønskede en grænse ved Dannevirke baseret på en historisk ret. Bevægelsen lagde vægt på, at Danmark og Slesvig havde en fælles historie og dermed havde Danmark retten til at indlemme hele området. Man så her stort på, at mange i dette område følte sig som tyske.
Versaillestraktaten
Det blev ideen om folkenes selvbestemmelsesret, der kom til at indgå i Versaillestraktatens artikler om løsningen af det slesvigske spørgsmål. Her blev det fastlagt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig, der skulle stemme en-bloc. Zone 2 omfattede Flensborg og en række distrikter i Mellemslesvig. Stemmerne i zone 2 skulle tælles kommunevis. Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og gav et dansk flertal på 75 %. I zone 2 foregik afstemningen den 14. marts 1920 og her var der et klart tysk flertal på 80%. Grænsen kom derfor til at gå imellem de to afstemningszoner, der også medførte, at to nationale mindretal opstod på begge sider af grænsen.
Genforeningsdagen den 15. juni 1920
Tysk militær og tyske embedsmænd forlod Slesvig den 10. januar 1920, og afstemningsområdet blev styret af en international kommission (CIS), der også overvågede afstemningen. Den 5. juli 1920 overtog Danmark suveræniteten over Sønderjylland med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 1920, der derfor regnes som den officielle genforeningsdag. Den 9. juli underskrev Christian 10. ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”. Dermed kunne festlighederne begynde.
Genforeningssten – et unikt europæisk monumentbyggeri på lokalt initiativ
Rundt i Danmark blev der i 1920 og i årene frem rejst op imod 600 genforeningssten. Rejsningen af stenene skete på lokalt initiativ, og ofte er genforeningsstenene store marksten, som man selv transporterede. Denne måde, hvorpå vi mindes en af de største begivenheder i dansk historie er, ifølge tidligere museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, Danmarks mest originale bidrag til europæiske monumentkultur. I anledning af markeringen af 100-året for Genforeningen er genforeningsstenene nu fredet. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Inskriptioner på stenene viser befolkningens glæde over Genforeningen, som blev anset som hel naturlig. At Nordslesvig eller Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig og dermed ikke var en del af Danmark lå ikke i tankerne hos de fleste. En tur rundt til genforeningsstenene i vores område viser, hvorledes befolkningen opfattede Genforeningen. Det er desuden interessant at læse uddrag af de festtaler, der blev holdt i forbindelse med afsløringsfesterne.
Genforeningsstenen i Jyllinge
På genforeningsdagen den 15. juni 1930 var der afsløringsfest for mindestenen i Jyllinge, der både er et minde om de to slesvigske krige og Genforeningen 1920. Førstelærer V.R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, hvor han påpegede: ”… at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret… Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen… Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter… om håbet om fremtidig fred”.
Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De lyserøde prikker markerer de fem udvalgte sten, som du kan læse mere om ved at følge linket nederst i artiklen. Copyright Geodatastyrelsen.
Ordene fra førstelæreren kan i bagklogskabens lys lyde naive, når man tænker på 2. verdenskrig, der begyndte 9 år efter. Talen viser dog, at der i starten af 1930’erne var en tro på og et håb om fred i Europa. I de senere år har vi set eksempler på folkeafstemninger, der bruges for at løse statslige tilhørsforhold. I 2014 stemte Skotland om uafhængighed fra Storbritannien. Samme år stemte Krim om indlemmelse i Rusland, og i 2017 forsøgte man i Catalonien at gennemføre en afstemning om uafhængighed fra Spanien. Resultaterne af og omstændighederne omkring nogle disse folkeafstemninger har været omdiskuteret, men de viser, at folkeafstemninger som den vi så i forbindelse med Genforeningen 1920 fortsat anvendes i International politik.
Genforeningssten i Jyllinge. Foto: ROMU
Besøg din genforeningssten
På kortet kan du se, hvor der er rejst en genforeningssten i ROMU’s område. Ønsker du flere oplysninger om den enkelte stens historie, kan du besøge Grænseforeningens hjemmeside, der i forbindelse med genforeningsjubilæet har samlet oplysninger om alle 600 sten: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten eller http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/.
Klik her og læs om fem genforeningssten i ROMUs område. God tur.
BEGIVENHED
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Morten Thomsen Højsgaard (@mortenthomsenhojsgaard) den
Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.
I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.
Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.
Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.
Kulturens rum er åbne for samtale
Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.
Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:
På Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.
På Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.
På RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.
I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.
På Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.
På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.
Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.
Kaffe, caféer og nye tider
Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.
Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.
Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.
Åben for nye indtryk
COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.
På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.
Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!
BEGIVENHED
Der var sus i skørterne og fart på metaldetektorerne sidste år. Mens særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78 trak folk fra nær og fjern ind i RAGNAROCK, lokkede drømmen om den helt store opdagelse amatørarkæologer ud i al slags vejr. Og begge dele har defineret 2019 i så høj grad, at de optræder i artikler i ROMU 2019 – årbogen med udvalgte nedslag i ROMU’s arbejde sidste år.
Allerede på forsiden af bogen bliver man suget med ind i et univers, der har fejet benene væk under RAGNAROCK’s besøgende i efteråret 2019. Her åbnede særudstillingen Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78, der markerede 50-året for det ikoniske bands grundlæggelse. Men hvordan laver man egentlig en udstilling om et af Danmarks største rockbands? Og hvordan fortæller man historien om en band, som de fleste kender og er blevet præget af i deres egen historie? I artiklen En følelse af Gasolin’ kan du komme med behind the scenes på udstillingen.
ROMU 2019 er smukt illustreret med billeder fra blandt andet museernes udstillinger og fantastiske fund af danefæ som kobberøkser, mønter og smykker. Og en fotoreportage fra en forladt kommandocentral under Klostermarksskolen i Roskilde tager os med tilbage til civilforsvarets beredskabforberedelser under den kolde krig.
Satanmønten bag kirkebænken
Det er museets egne fagfolk, der står bag artiklerne. Med udgravningsskeen i den ene hånd og pennen i den anden levendegør de historierne i og omkring Roskilde. Bogen tager dig med ned i mulden, hvor arkæologer – både professionelt og på amatørplan – beriger os med gamle fund, der bliver til nye linjer i Danmarkshistorien.
Men spændende fund gøres ikke kun med spade og graveske og behøver ikke have tusindvis af år på bagen. Under en hovedrengøring i Vor Frue Kirke dukkede en satanmønt op bag en træbænk. Mønten, der er præget med en opretstående djævel med trefork og horn, er med sine knap 50 år på bagen årets yngste danefæfund. Den fascinerende historie om okkulte ritualer på Anholt er i bogen levende beskrevet af en museumsinspektør.
ÅRBOGEN ROMU udkommer hvert år med et bredt udvalg af artikler, der viser alsidigheden i museumsarbejdet. ROMU 2019 indeholder 11 artikler, der er skrevet af museets faglige medarbejdere – fra arkæologer til historikere.
Udgivet af: ROMU
Redaktion: Stefanie Høy Brink
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen
Antal sider: 200
Pris: 149 kr./75 kr. for ROMU klubmedlemmer
ROMU 2019 kan købes på https://shop.museumragnarock.dk/ (i webshoppen sælges årbogen kun til normalpris 149 kr.).
Klub ROMU-medlemmer kan få den til særpris i museumsbutikkerne på RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og Lützhøfts Købmandsgård.
Museerne åbner gradvist og kontrolleret fra den 8. juni.
For yderligere info:
Direktør Morten Thomsen Højsgaard
Tlf: 40 17 84 16
E-mail: mortenth@romu.dk
BEGIVENHED
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december. Foto: ROMU
Selvom dørene fortsat er lukkede i disse dage på de ti besøgssteder under museumsorganisationen ROMU, ja, så arbejdes der målrettet på de indre linjer for at gøre alt klar til en længe ventet begivenhed.
”Det har været århundredets forsømte forår med COVID-19 for landets kulturinstitutioner, men nu ser vi meget frem til en sommer med åbne udstillinger og besøgssteder og håb om bedre tider”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Mens krisen med COVID-19 har raset i hele samfundet, har ROMU skruet markant op for sin digitale kommunikation, åbnet web-butik, skabt flere elektroniske nyhedsbreve, gennemført virtuelle arrangementer og foretaget indsamlinger online af beretninger og genstande, der illustrerer livet med COVID-19.
”Men vores hjerter banker for det ægte møde mellem mennesker og den autentiske oplevelse af de historiske genstande i museernes smukke rum. Så genåbningen og gensynet med publikum er noget, vi glæder os enormt til”, siger Morten Thomsen Højsgaard, der sammen med kollegerne har forberedt flere nye tiltag for at åbne og udbrede kulturarven i området omkring Roskilde Fjord.
På Frederikssund Museum, Færgegården udvides åbningstiden nu med to dage ugentligt, så der fremover er åbent hver dag, undtagen mandag, fra kl. 11-15. På samme besøgssted vises fra 1. juli syv markante og spektakulære arkæologiske fund fra egnen.
På Lejre Museum kan publikum fra 16. juni under overskriften ”Skelettet i hallen” se særskilt samling af fund, der knytter sig til vikingetidens kongesæde i Gl. Lejre.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december for at give mange flere mulighed for at opleve Danmarks største rockband som museumsfortælling.
På grund af forsamlingsforbuddet er der dog også flere forandringer og aflysninger af ellers normalt meget velbesøgte arrangementer for ROMU denne sommer. Sankt Hans-fester er således aflyst på alle besøgssteder. Kildemarked og mølledag afholdes ikke på Tadre Mølle. Der vil ikke være sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Træskibsfestival ved Roskilde Fjord er udskudt til næste sommer.
Samtlige foredrag og events på Roskilde Museum, herunder en særudstilling om etiske og historiske dilemmaer i kølvandet på 2. verdenskrig er udskudt til efteråret.
”Da krisen ramte Danmark, ja, verden, forberedte vi os på tre måneder helt uden gæster og dernæst en periode frem til efteråret på halv kraft. Og sådan ser det ud til at gå. Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger om afstand, om sikkerhed, om rengøring, om afspritning, om forsamlingers størrelser og så fremdeles. Derfor vil det i praksis også tage flere måneder, før museerne er tilbage med det meget omfattende udbud af store begivenheder, som vi ellers har haft succes med”, siger Morten Thomsen Højsgaard og sammenfatter budskabet:
”Åbningen er ROMU bliver gradvis og kontrollet – som resten af genåbningen af Danmark. Men hold da op, hvor vi glæder os til at byde gæster og publikum varmt velkommen til nye og spændende oplevelser på museerne”.
Læs mere om kommende events i kalenderen her.
BEGIVENHED
Petra Ulriksen var kun lige begyndt som nyuddannet sygeplejerske, da patient 0 blev konstateret på samme adresse som hendes arbejdsplads.
“Vi har fået rigtig mange spændende bidrag. Savnet af nærvær er tydeligt i fortællingerne, og der er mange, der er bekymrede for fremtiden. Men vi hører også om kreativitet og omstillingsparathed. Folk finder nye måder at mødes på, og nye måder at bidrage til kampen mod Corona-epidemien,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj, der står bag indsamlingen på ROMU.
De indsamlede fortællinger vil stå tilbage som et øjebliksbillede af tiden under Corona-krisen, både fra dem hvis hverdag blev præget af hjemmearbejde og hjemmeundervisning, og fra dem der kom til at stå helt i frontlinjen:
“Jeg nåede knap nok at starte som sygeplejerske, før patient 0 blev konstateret på samme adresse som min arbejdsplads. Og kun små to uger efter at jeg var startet på mit nye erhverv som sygeplejerske, lukkede Danmark ned,” skriver den nyuddannede sygeplejerske Petra Ulriksen, men understreger:
“Sammenholdet mellem mine kollegaer er fantastisk, og støtten fra det danske samfund varmer virkelig i en svær tid, hvor ingen rigtig ved hvad fremtiden bringer.”
ROMU hører meget gerne fra flere af hverdagens helte, som fx kassedamen, sosu-assistenten og buschaufføren.
Genstande kan fortælle fremtidens museumsgæster om Corona-krisen
ROMU er også interesseret i fysiske genstande, som knytter sig til krisen. Museet har allerede sikret sig sine første genstande:
“Vi får fx et 3D-printet visir fra den lille virksomhed ‘3D Infill’ i Slangerup. De havde kun lige åbnet deres virksomhed, da Corona-epidemien brød ud, og valgte at omstille deres produktion til at printe visirer til sundhedsfagligt personale,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
Museet efterspørger også hverdagsting, som fx den tomme flaske med håndsprit, det færdiglagte puslespil eller plastikposen der blev brugt til at bringe dagligvarer ud til et familiemedlem.
“De indsamlede genstande og fortællinger skal gemmes til eftertiden, og bliver til gavn for fremtidens forskere og museumsgæster, hvor de kan være med til at fortælle en lokal og personlig historie om en global krise,” fortæller leder af Kulturarvsafdelingen Mette Høj.
De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed. For eksempel valgte en lille 3D-print-virksomhed i Slangerup at omstille produktionen til at printe visirer til sundhedsfagligt personale.
Sådan bidrager du med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling kan du skrive et håndskrevet brev eller udfylde vores online formular, hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
