ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!

ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!

ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!