”Corona-krisen har vist os, at religion også er dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab”
Af: Camilla Wass
17.09.2021
Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!
Religion i bevægelse
Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.
”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.
Kreativt blik på religiøse ritualer
Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.
Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?
”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”
Kristi blod udgik af nadveren
Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.
”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer:
”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”
Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.
”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”
Sociale dimensioner af religion
Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.
”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”
I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.
”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.
Tror du vi havde glemt det?
-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze.
I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.
Lyt til podcasten herunder eller find den her.
Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE
Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.
GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID
Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét
EN MORDGÅDE, EN VILD HALSRING OG FORTÆLLINGER OM AFFALD I SKOLERNES VINTERFERIE
Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd
TILBUD OM GRATIS SKOLEFORLØB FORLÆNGES MED ET HALVT ÅR
Museumskoncernen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK
SØMANDSKONGENS BEGRAVELSE ER LADET MED BETYDNING
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
KULTUREN HOLDER AFTENÅBENT FREDAG DEN 28. JANUAR
Lysfestugen i Roskilde byder på en uge med lys og gode historier – og på en helt særlig fredag aften, hvor Kulturstrøgets institutioner holder aftenåbent med et væld af spændende aktiviteter for alle aldre og interesser
ROMU MARKERER GENÅBNING VED AT TRILLE KUNSTVÆRK GENNEM ROSKILDES GADER
”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar
CYKLENDE BORGERE SKAL SAMMEN SKABE LYSKUNST PÅ STÆNDERTORVET
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt tråd skal lyse torvet op
INDSAMLING: HUSKER DU, DA HELE DANMARK TOG AFSKED MED FREDERIK 9.?
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
ROMU-FUND IGEN PÅ TOP-10: I EN GRUSGRAV VED ROSKILDE LÅ ET AF 2021’S VILDESTE FUND
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
