”Corona-krisen har vist os, at religion også er dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab”
Af: Camilla Wass
17.09.2021
Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!
Religion i bevægelse
Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.
”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.
Kreativt blik på religiøse ritualer
Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.
Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?
”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”
Kristi blod udgik af nadveren
Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.
”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer:
”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”
Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.
”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”
Sociale dimensioner af religion
Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.
”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”
I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.
”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.
Tror du vi havde glemt det?
-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze.
I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.
Lyt til podcasten herunder eller find den her.
Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden.
Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle
Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark
Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt
I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe
Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt.
Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en
