D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober
24.03.2024
Af: Lene Steinbeck
![Jesper Binzer Historien bag musikken 2024 02 Kreditering Kristian Grøndahl ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2024/03/jesper-binzer-historien-bag-musikken-2024-02-kreditering-kristian-groendahl-romu-scaled.jpg)
Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.
Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.
![Jesper Binzer Historien bag musikken 2024 08 Kreditering Kristian Grøndahl ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2024/03/jesper-binzer-historien-bag-musikken-2024-08-kreditering-kristian-groendahl-romu.png)
Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
To singler ude før sommerens koncerter
Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.
”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.
De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.
”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.
”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”
Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.
![Jesper Binzer Historien bag musikken 2024 11 Kreditering Kristian Grøndahl ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2024/03/jesper-binzer-historien-bag-musikken-2024-11-kreditering-kristian-groendahl-romu.png)
Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.
Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.
Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.
Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.