Danmark spillede en central rolle, da Fordismen kom til Europa

Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU

22.09.2021

Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.

Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde

”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.

Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.

Nordens Detroit

Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.

Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.

Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.

Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.

Ford møder fagforenings-Danmark

Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.

Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.

Fordismen i ny form

Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.

De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.

 

Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.

Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den smukke og historiske Tadre Mølle, når årets traditionsrige julemarked løber af stablen den 3. december.

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Juletræet er pyntet med spiselige lækkerier, bålgryden buldrer med svinefedt, og værkstederne bugner af garn, silkepapir, stearinlys og juleneg, der venter på at blive forvandlet til det fineste julepynt. Traditionen tro skal de danske juletraditioner smages, duftes og røres, når Færgegården inviterer til julearrangement den 16. og 17. december.

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

Trænger du til at få renset ørerne for bjældeklang? Så slå vejen forbi RAGNAROCK, som for første gang hylder julens musik. I udstillingen kan du støde på de uundgåelige, danske julehits og de store crooneres snebløde ørehængere om juleromancer. Men forbered dig også på at møde julens mere beskidte, perverse og spraglede lydside. Med den nye juletradition ønsker hele Danmarks rockmuseum alle en Merry Freakin’ Jul!

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2024

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

Museumspraktik i Roskildes historie

Museumspraktik i Roskildes historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2024

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.