Danmark spillede en central rolle, da Fordismen kom til Europa
Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU
22.09.2021
Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde
”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.
Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.
Nordens Detroit
Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.
Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.
Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.
Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.
Ford møder fagforenings-Danmark
Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.
Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.
Fordismen i ny form
Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.
De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.
Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.
Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fotoserie om ligestilling får status som kulturarv
Fotoprojektet ‘50/50’, der sætter fokus på manglende ligestilling i den danske musikbranche, har fået status som officiel del af den danske kulturarv, og billederne indgår nu i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling. Optagelsen sker i samme uge, hvor Kvindernes Kampdag finder sted.
Chef-arkæolog vender stenene i Lejres skibssætninger: ”Anlæggene har en mytisk karakter”
ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk05.02.2025Af Christine ChristiansenOle Kastholm har forsket i fortidens søvej mellem søsterdynastierne i Lejre og Uppsala. Her ses han ved et mere symbolsk skib, nemlig ved på den...
Vandreguitar genstarets med kvindeballade på rockmuseum 8. marts
På kvindernes internationale kampdag fylder Danmarks rockmuseum eventscenen med kvindelige artister til et arrangement med musik, fortællinger og en helt særlig guitar. Det er Vandreguitaren, der efter en lang pause igen skal på tur.
Valkyrien fra Kirke Hyllinge
I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af de ture, der for alvor gav bid. Kaare stødte nemlig på en valkyrie fra vikingetiden.
ROMU henter ny kommerciel chef fra Arbejdermuseet
Det bliver Stine Groth Rasmussen, der fra 1. marts er ny kommerciel chef for museumsorganisationen ROMU. Stine Groth Rasmussen kommer fra en stilling som ansvarlig for kommunikation og partnerskaber på Arbejdermuseet og skal fremover videreføre udviklingen af den positive gæsteoplevelse på ROMUs ti besøgssteder.
Ny fotoudstilling viser musikkens mange magiske øjeblikke
Stærke close ups af en koncentreret kunstner eller en vild energi blandt publikum – musikfotos, der fanger de stemningsfulde øjeblikke, er en kategori for sig. Fra slutningen af januar kan man opleve nogle af de bedste fra året, der er gået, når Danmarks rockmuseum udstiller en række stærke bidrag fra fotokonkurrencen Gaffa Photo Awards.
Giv verden en pause – lad musikken fylde din vinterferie på rockmuseet
Bliv MGP-klar i det kreative værksted eller giv den gas som rockstjerne. Der er ingen undskyldning for ikke at spendere en vinterferiedag eller to på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Ikke mindst, fordi musikken er en kærkommen påmindelse om, at selv om verden kan være tumultarisk, så skal det hele nok gå.
To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste29.01.2025Af Lene SteinbeckSværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther...
