Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj
21.06.2023
Af Cille Krause
Kraniet fra et af de øverste individer i graven. Kampestenen er efterfølgende lagt over den døde, eller den er væltet ned i graven, efterhånden som ligenes mange bløddele er gået i opløsning. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU.
På Køge Museum udstilles ”Vølvens grav”, det er en rekonstruktion af den spektakulære vikingegrav, der blev udgravet af ROMU’s arkæologer i 2005 i Trekroner Øst. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.
Graven, der kan dateres til vikingetiden, indeholdt flere individer samt en hest, hunde og dele af et får eller en ged. Graven var fyldt med flere store kampesten, og det hele var forseglet med en stor mængde flintknolde, kalk- og marksten. Ville man ikke have, at graven blev forstyrret, eller var man monstro bange for, at en person ville gå igen?
Hovedpersonen i graven var en ung kvinde på mellem 25-30 år. Blandt de genstande, hun er blevet gravlagt med, er et objekt, som mest af alt ligner et specialiseret værktøj med form som en stor ”pilespids”. Den er mestendels fremstillet af bronze, men selve spidsen er af jern, og denne er smedet på. En materialekombination der er højst usædvanlig og sjælden. Den modsatte ende af objektet slanker til, og spor af trærester og kobberbånd vidner om, at den har været monteret på en træstav. Genstanden tolkes derfor som et ceremonielt objekt, der måske blev brugt i forbindelse med udøvelse af sejd. I de islandske håndskrifter berettes om stave i forbindelse med vølver, der udøver sejd. Udøvelse af sejd var en kvindelig aktivitet – det var en særlig form for magi, vi kun kender lidt til.
Spidsen af vølvestaven. Foto: Cille Krause, ROMU.
Det var arkæolog Birgitte Borby Hansen fra Roskilde Museum, der var daglig leder af udgravningen i Trekroner Øst i 2005. Assisteret af to arkæologistuderende fra Københavns Universitet, registrerede de den komplekse grav i flere niveauer med mange tegninger. Det var et forløb, der tog flere uger, da dokumentationen var vigtig for at forstå hændelsesforløbet:
Den unge kvinde blev lagt i bunden af en større nedgravning på ca. 180×280 cm. Ved hendes hoved blev der sat en spand (i nutiden repræsenteret ved en jernhank). Ud for højre arm blev et træskrin (repræsenteret ved øskner, nitte og lukke) og en rund træbeholder, samt dele af jernknive placeret. Ved højre underarm lå det specielle objekt af bronze og jern, og ved højre skinneben lå en kraftig jernkrog. Ved bækkenområdet lå en tredje kniv, og spredt på kroppen lå nogle små jernnitter. Ved kvindens fødder blev der lagt en hund af mellemstor race. Den blev lagt på højre side i en bagudvendt og vredet positur, desuden lå der dele af får/ged. Ved hundens hals lå en jernkæde – måske dens halsbånd? Oven på hundens bagkrop var sat en sten. Derpå blev en hest placeret langs kvindens venstre side. Den hvilede på bugen med bøjede ben, og med hovedet lagt på venstre side hen over hundens bagparti, bag om stenen. Hesten blev lagt ind over størstedelen af kvinden. Bag kvindens hoved, samt langs med og tildels oven på hestens krop, blev derpå sat fire store kampesten. Oven på det hele dumpedes en stor mængde kraftige flinteskærver samt mindre marksten som tildækning. Under og mellem stenene fandt man knogler fra en mand og en kvinde samt dele af endnu en hund. Det ene menneskekranie var kilet ind under én af de store kampesten. Det viser, at de øverste to individer i graven er anlagt inden kampestenene blev sat. Efterhånden som ligenes mange bløddele i graven er gået i opløsning, er stenpakningen sunket, og kampestenene er væltet ned i graven, hvor knogler er blevet skubbet til. Hele gravhændelsen kan således have foregået på én gang.
Den komplicerede grav, med de mange døde mennesker, dyr og ikke mindst flere lag af sten, tog lang tid at dokumentere og udgrave. Sidst i forløbet deltog arkæolog Jens Ulriksen fra Roskilde Museum. Jens er i dag forskningsleder på Museum Sydøstdanmark og det er på hans initiativ, at vølvegraven nu er blevet genfortolket, rekonstrueret og udstillet på Køge Museum. Vi ønsker dem tillykke med udstillingen.
Ovenfor ses rentegningerne af arkæologernes dokumentation af graven. Niveau 1 var det ”billede” der først mødte dem, mens niveau 3 er bundniveauet i graven med den gravlagte vølve. Illustration: Cille Krause, ROMU.
Undervejs i udgravningen af graven. Hestekraniet i den sydlige ende af graven. Foto: Birgitte Borby Hansen, ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.
Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.
Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande
Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.
Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre
Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.
