Derfor er vikingegraven fra Gerdrup stadig gådefuld
Af Ole Thirup Kastholm, forhistorisk arkæolog, museumsinspektør ved ROMU
12.03.2021
Gerdrupgraven udgraves i december 1981. Arkæologerne finder to skeletter i graven. Det ene er en mand, der ser ud til at være bundet om anklerne og hængt før gravlæggelsen. Den anden er en kvinde med et nålehylster og en lansespids. Graven dateres til 800-tallet. Foto: Tom Christensen.
Arkæologerne er med tiden blevet klogere på den sensationelle dobbeltgrav, der blev fundet for fyrre år siden, som indgår i udstillingen på Roskilde Museum. Men hver gang de finder nye svar, dukker nye spørgsmål op. Arkæolog Ole Thirup Kastholm fortæller her om fundet, der bliver ved med at give – alt andet end klare svar.
Det var ikke til at vide det – dengang i 1981, da arkæologerne fra Roskilde Museum traskede ud over en efterårstung pløjemark ved landsbyen Gerdrup nord for Roskilde – at det skulle være netop her, at et af museets nøglefund snart ville dukke op.
Men et bronzesværd var blevet pløjet op og havde tiltrukket sig arkæologisk opmærksomhed. Ude på marken kunne nogle mørke pletter ses, formentlig begravelser, som var ved at blive pløjet i stykker. Museet iværksatte hurtigt en lille nødudgravning af stedet.
To grave dukkede op under mulden. Den ene, grav A, blot en lille hul med resterne af et kremeret menneske. Den anden, grav B, var større, og viste sig at være en jordfæstegrav med to menneskeskeletter side om side. Skeletterne var velbevarede nok til, at køn og omtrentlig alder kunne fastslås. Det ene fra en mand på 35-40, som lå på ryggen med krydsede ankler, og hovedet vredet unaturligt ned mod venstre skulder. Det indikerede, at han havde været bundet om anklerne og var blevet hængt før gravlæggelsen. Det andet skelet var efter en midaldrende kvinde, også lagt på ryggen og desuden tynget ned af store sten. Ved hendes bæltested lå et lille nålehylster, og nær hendes højre skinneben en lansespids i jern. Ud fra lansens form kunne arkæologerne datere graven til 800-tallet, altså i vikingetiden.
Den første tolkning
Fundet var fra starten en mindre sensation. Den hængte mand var et særsyn i sig selv – var han en gravgave, en ihjelslået træl, ligesom man havde fundet i enkelte andre grave? Og den bevæbnede kvinde – et tilsyneladende helt unikt fund – var det en kvindelig kriger, en valkyrie, en troldkvinde? De store sten kunne opfattes som et middel mod gengangeri. Udgraveren Tom Christensen skrev en lille artikel om fundet i museets årbog og har fortalt, hvordan nogle arkæologer stillede spørgsmålstegn ved, om graven nu var ordentligt udgravet, og om man overhovedet kunne stole på den kønsbestemmelse. Kunne det være en kvinde, når nu der lå et våben?
Arkæolog og museumsinspektør Ole Thirup Kastholm beskriver hvordan Gerdrupgraven fortsat beriger arkæologerne med nye spørgsmål. Spørgsmål der kan udvide forståelsen af vikingetiden og måden at se fortiden på. Foto: ROMU.
Efterhånden som man i stadig stigende grad begyndte at bestemme kønnet ud fra knoglerne, viste der sig nye ting – man kunne nemlig ikke altid stole på den genstandsbaserede kønsbestemmelse.
Nye udgravninger
I 1983 vendte museet tilbage til stedet for at se, om graven var del af en større vikingetidsgravplads. Og der blev da også fundet flere begravelser, nogle var fra bronzealderen, mens andre ikke umiddelbart kunne dateres. Men det var ikke nogen rigtig vikingetidsgravplads, sådan som arkæologerne kendte dem dengang, og 1983-udgravningens resultater nåede aldrig videre end museets arkiv. På den måde kom dobbeltgraven fra 1981 i faglitteraturen til at fremstå som en grav, der lå på et øde sted – noget som understøttede idéen om, at de gravlagte på en eller anden måde var afvigere i datidens samfund og – pariaer –, som derfor var blevet begravet uden for lands lov og ret.
Gender-arkæologi og metodiske udfordringer
I 1990’erne tog nye strømninger inden for arkæologien fat, og det medførte et større fokus på kønnet i oldtiden, både det biologiske køn og det socialt konstruerede, ”kulturelle” køn. Det betød et spirende opgør med den klassiske opfattelse af mands- og kvinderoller, som i høj grad var et produkt af 1800-tallets borgerlige kønsnormer, som arkæologifaget havde fået med fra sin barndom. Kort fortalt havde man altid sat lighedstegn mellem for eksempel våben og mænd på den ene side og kvinder og synåle på den anden side. Her passede Gerdrupgraven jo dårligt ind, i og med at kvinden havde både våben og synåle. Det var udtryk for et problem af større omfang end for en enkelt gravs vedkommende. Arkæologerne havde længe haft for vane at kønsbestemme gravlagte ud fra de genstande, de havde fået med i graven, og når der forekom ”blandet” gravgods, blev det undskyldt med, at der nok var tale om flere grave, der var blandet sammen på grund af uprofessionel udgravning eller dårlige bevaringsforhold. Men efterhånden som man i stadig stigende grad begyndte at bestemme kønnet ud fra knoglerne (osteologisk kønsbestemmelse), viste der sig nye ting – man kunne nemlig ikke altid stole på den genstandsbaserede kønsbestemmelse. Nogle gange var (biologiske) kvinder gravlagt med våben, andre gange havde (biologiske) mænd fået smykker med sig, som normalt optrådte hos kvinder.
Set i dét lys kunne man måske sige, at Gerdrupgraven ikke var så afvigende igen?
Sådan så det ud, da Roskilde Avis i 1981 bragte nyheden om fundet af den mystiske dobbeltgrav. Man vidste på daværende tidspunkt ikke, at graven gennem årene fortsat ville være anledning til nye fortolkninger og skabe flere spørgsmål end svar. Foto: ROMU.
Nye analyser
Afvigende eller ej. Graven fik lov til at ligge fredeligt i sin montre, og sagen i sin arkivskuffe, indtil 2015. Nu blev knoglerne igen undersøgt, og kønsbestemmelsen fra 1981 blev stadfæstet. I tilgift fik vi at vide, at kvinden havde født mindst én gang, og at hun var delvist tandløs, da hun døde. Hun har altså fremstået som en gammel kone. Der blev også taget DNA-prøver fra de to, som skulle indgå i et større projekt ved Center for Geogenetik. Resultatet vender vi tilbage til.
Vi foretog også C14-dateringer af de omkringliggende grave fra stedet, som lå opbevaret i museets magasin, og de gamle udgravningsplaner blev nærstuderet. Det samme blev det omgivende landskab og de nærmeste andre fortidsminder. Konklusionen blev, at Gerdrupgraven var del af en gravplads. Ikke en med mange grave, men med grave fra mange perioder – den ældste fra ca. 2000 f.Kr. Gravpladsen lå neden for markante gravhøje, og ved et sted i ådalen, som formentlig var vadested, når man skulle nord- eller sydpå. De to var altså gravlagt et centralt og prominent sted i landskabet. Det var en vigtig grav.
En stor overraskelse
DNA-prøverne viste – heldigvis –, at den osteologiske kønsbestemmelse var retvisende. Men de kunne mere end det. Helt overraskende viste de også, at det med al sandsynlighed er mor og søn, der ligger i graven. Det var nyt og vendte op og ned på sagen. De to er gravlagt samtidig og må også være døde nogenlunde samtidig. Men tager vi fejl, når vi antager, at manden blev slået ihjel? Kom mor og søn helt tilfældigt ulykkeligt af dage samtidig og blev begravet sammen? Eller har vi ret, og blev en søn dræbt for at følge sin gamle mor i graven? Det sidste forekommer ufatteligt set fra det moderne menneskes perspektiv, men – ligesom med kønsstereotyperne fra før – så skal vi være varsomme med at overføre vores egen virkelighed på fortidens samfund. I stedet må vi glæde os over, at dette særprægede, arkæologiske fund bliver ved at berige os med flere spørgsmål end svar. Spørgsmål, der udvider vores forståelse, både af vikingetiden som periode og af vores egen måde at se fortiden på.
Fra Maglemose å ved Gerebro har man frit udsyn til der hvor Gerdrupgraven (rød prik) blev fundet. Det har vist sig, at Gerdrupgraven var en del af en gravplads med grave fra forskellige perioder – den ældste fra ca. 2000 f.Kr. Foto: Ole Kastholm.
Vil du læse endnu mere om emnet? Så tjek litteraturen her:
Arwill-Nordbladh, E. 2001: Genusforskning inom arkeologin. Stockholm.
Christensen, T. 1982: Gerdrup-graven. ROMU II 1981, 19-28.
Kastholm, O.T. 2016: Spydkvinden og den myrdede. Gerdrupgraven 35 år efter. ROMU 2015, 62-85.
Lauritsen, T. & O.T. Kastholm Hansen 2003: Transvestite Vikings? Viking Heritage Magazine 1/03, 14-17.
Margaryan, A. m.fl. 2020: Population Genomics of the Viking World. Nature, vol. 585, 390-396.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
SAGNKONGER OG NEANDERTALERE STRØG TIL TOPS. SE HELE TOP-10 PÅ ROMU.DK I 2020
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020.
FEM DAGE MED KULTUR OG LYS I MØRKET
Det er småt med kulturtilbud for tiden. Derfor er arrangørerne bag Lysfest 2021 særligt begejstrede for, at årets Lysfest kan afholdes. Roskildes borgere kan glæde sig til et skud kultur og lys, helt uden at bryde forsamlingsforbud og afstandskrav.
FRA DIREKTØR I BYGGEBRANCHEN TIL FRIVILLIG I ROMU: KELD VIL SKABE RUM TIL UDFOLDELSE
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED
I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.
UNN GEMMER FORFÆDRENES SPARSOMME SPOR TIL EVIGHEDEN
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE
Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør
LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND
Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.
DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!
I disse dage begynder dagene at blive længere, og solen vender mere og mere tilbage. Også for muserne er der lys forude, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard i julehilsen
LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN
I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.
16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN
Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.