![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-dorthe-skaber-nye-kredit-romu-min-scaled.jpg)
Som museumsinspektør er Dorthe Godsk Larsen en nøgleperson i udviklingen af Roskilde Museum. Foto: ROMU
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
Udstillingen var næsten klar til åbning. Kunstværkerne var for længst ankommet fra Sverige. Aftalerne med den svenske kunstner Anna Kristensen om, hvordan de skulle udstilles sammen med udvalgte genstande fra museets samling, var på plads. Efter mange ugers forberedelse så museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen frem til, at Roskilde Museum kunne åbne særudstillingen om Annas fars historie som modstandsmand på Roskilde-egnen – og til at museet dermed kunne tage del i forårets markering af 75-året for befrielsen.
Så kom meldingen i marts 2020 om, at hele landet skulle lukkes ned. Udstillingsåbningen måtte udsættes til den anden side af sommerferien.
”Jeg havde på det tidspunkt kun været ansat i ROMU i tre måneder, og jeg glædede mig meget til at opleve, hvordan de besøgende ville tage imod udstillingen. Særudstillingen griber fortællingen om besættelsen an fra en anden vinkel, end kulturhistoriske museer typisk gør. Her indgik en kunstners meget personlige fortælling i samspil med museets samling og viste, hvordan oplevelsen af kunsten kan berige historieformidling og omvendt. Desværre måtte vi trykke på pause og udskyde åbningen,” fortæller den 44-årige museumsinspektør, der bor med sin familie i Herslev uden for Roskilde.
Synlighed i en lukketid
Dorthe Godsk Larsen gav sig dog ikke til at trille tommelfingre. Sammen med sine kolleger gik hun straks i gang med at sadle om til en ny virkelighed – som museumsinspektør ved et museum, man ikke kunne besøge fysisk.
.
”Vi satte os for at finde andre måder at være museum på. Under overskriften ’Mens vi venter på Grethe’ udgav vi en serie af artikler og videoer om udstillingen og om besættelsestidens Roskilde, både på vores egne digitale platforme og i samarbejde med Dagbladet”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der også indgik samarbejde med en række andre kulturaktører i Roskilde om at markere 75-året for befrielsen den 4. maj med et fællessangsarrangement sendt live via Facebook.
”Vi vil og skal være synlige, også når dørene er lukkede – og der er ingen tvivl om, at vi i forårets lukkeperiode kun har set begyndelsen på nye måder at være museum på. Hurtigudviklende teknologier vil fortsat byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og det digitale vil skabe nye museumsrum,” siger Dorthe Godsk Larsen
Ikke kun i en corona-tid
Ambitionen om at finde nye måder at være museum på vil spille en stor rolle i Dorthe Godsk Larsens arbejde – også i fremtiden, når verden har lagt pandemien bag sig. Den ambition er nemlig helt central for Roskilde Museums udvikling i de kommende år – en udvikling, som Dorthe er ansat til at stå i spidsen for:
”Roskilde Museum står i dag som en stærk og central institution i byen. Det fundament skal vi bygge videre på i den fremtidige udvikling af museet. Vi skal finde nye veje til at bringe museet i spil i forskellige sammenhænge og på nye måder, så vi vedbliver med at være relevante og vedkommende – både for de mange der allerede kender og besøger os, og for dem, som ikke kommer her så tit – endnu,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Her kommer Dorthe Godsk Larsens mangeårige erfaring med museumsformidling og faglige baggrund som idehistoriker til hjælp: ”Idehistorie giver et godt fagligt grundlag til at skabe en anderledes og aktualiserende tilgang til museumsformidling, der både er udfordrende og underholdende. Og jeg har altid i mit arbejde været drevet af lysten til at finde nye veje for mødet mellem museumsinstitutionen og de besøgende”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der tidligere har været ansat ved blandt andet HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Byens museum
Et særligt fokus for Roskilde Museum, som er ét af i alt ti besøgssteder i museumsorganisationen ROMU, vil være på at styrke museets identitet som byens museum.
”Byer betyder noget. Vi lever og arbejder i dem, vi går tur i dem, vi dør i dem. Som byens museum er museets vigtigste genstand byen. Udover at være et museum for byens historie er det også et museum om byen i dag og for den mulige by i morgen. Museet skal være katalysator for at roskildenserne kan genopdage deres egen by – i udstillinger og formidlingstiltag på museet og online, men også ved at være synlige uden for museets mure i byrummet. Som byens museum skal Roskilde Museum både involvere og få byens indbyggere og besøgende til at se på byen med nye øjne, forestille sig byens fortid, være i dens nutid og være med til at forme byens fremtid,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
FAKTA
- Dorthe Godsk Larsen, Museumsinspektør med formidlingsansvar for Roskilde Museum
- Født 1976
- Bor i Herslev ved Roskilde
- Cand.mag. i Æstetik og Kultur og Idéhistorie i 2006
- Har tidligere arbejdet på Koldkrigsmuseums Stevnsfort, Museet for Samtidskunst og HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling
- Ansat i ROMU, som Roskilde Museum er en del af, i december 2019
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.