![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-dorthe-skaber-nye-kredit-romu-min-scaled.jpg)
Som museumsinspektør er Dorthe Godsk Larsen en nøgleperson i udviklingen af Roskilde Museum. Foto: ROMU
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
Udstillingen var næsten klar til åbning. Kunstværkerne var for længst ankommet fra Sverige. Aftalerne med den svenske kunstner Anna Kristensen om, hvordan de skulle udstilles sammen med udvalgte genstande fra museets samling, var på plads. Efter mange ugers forberedelse så museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen frem til, at Roskilde Museum kunne åbne særudstillingen om Annas fars historie som modstandsmand på Roskilde-egnen – og til at museet dermed kunne tage del i forårets markering af 75-året for befrielsen.
Så kom meldingen i marts 2020 om, at hele landet skulle lukkes ned. Udstillingsåbningen måtte udsættes til den anden side af sommerferien.
”Jeg havde på det tidspunkt kun været ansat i ROMU i tre måneder, og jeg glædede mig meget til at opleve, hvordan de besøgende ville tage imod udstillingen. Særudstillingen griber fortællingen om besættelsen an fra en anden vinkel, end kulturhistoriske museer typisk gør. Her indgik en kunstners meget personlige fortælling i samspil med museets samling og viste, hvordan oplevelsen af kunsten kan berige historieformidling og omvendt. Desværre måtte vi trykke på pause og udskyde åbningen,” fortæller den 44-årige museumsinspektør, der bor med sin familie i Herslev uden for Roskilde.
Synlighed i en lukketid
Dorthe Godsk Larsen gav sig dog ikke til at trille tommelfingre. Sammen med sine kolleger gik hun straks i gang med at sadle om til en ny virkelighed – som museumsinspektør ved et museum, man ikke kunne besøge fysisk.
.
”Vi satte os for at finde andre måder at være museum på. Under overskriften ’Mens vi venter på Grethe’ udgav vi en serie af artikler og videoer om udstillingen og om besættelsestidens Roskilde, både på vores egne digitale platforme og i samarbejde med Dagbladet”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der også indgik samarbejde med en række andre kulturaktører i Roskilde om at markere 75-året for befrielsen den 4. maj med et fællessangsarrangement sendt live via Facebook.
”Vi vil og skal være synlige, også når dørene er lukkede – og der er ingen tvivl om, at vi i forårets lukkeperiode kun har set begyndelsen på nye måder at være museum på. Hurtigudviklende teknologier vil fortsat byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og det digitale vil skabe nye museumsrum,” siger Dorthe Godsk Larsen
Ikke kun i en corona-tid
Ambitionen om at finde nye måder at være museum på vil spille en stor rolle i Dorthe Godsk Larsens arbejde – også i fremtiden, når verden har lagt pandemien bag sig. Den ambition er nemlig helt central for Roskilde Museums udvikling i de kommende år – en udvikling, som Dorthe er ansat til at stå i spidsen for:
”Roskilde Museum står i dag som en stærk og central institution i byen. Det fundament skal vi bygge videre på i den fremtidige udvikling af museet. Vi skal finde nye veje til at bringe museet i spil i forskellige sammenhænge og på nye måder, så vi vedbliver med at være relevante og vedkommende – både for de mange der allerede kender og besøger os, og for dem, som ikke kommer her så tit – endnu,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Her kommer Dorthe Godsk Larsens mangeårige erfaring med museumsformidling og faglige baggrund som idehistoriker til hjælp: ”Idehistorie giver et godt fagligt grundlag til at skabe en anderledes og aktualiserende tilgang til museumsformidling, der både er udfordrende og underholdende. Og jeg har altid i mit arbejde været drevet af lysten til at finde nye veje for mødet mellem museumsinstitutionen og de besøgende”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der tidligere har været ansat ved blandt andet HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Byens museum
Et særligt fokus for Roskilde Museum, som er ét af i alt ti besøgssteder i museumsorganisationen ROMU, vil være på at styrke museets identitet som byens museum.
”Byer betyder noget. Vi lever og arbejder i dem, vi går tur i dem, vi dør i dem. Som byens museum er museets vigtigste genstand byen. Udover at være et museum for byens historie er det også et museum om byen i dag og for den mulige by i morgen. Museet skal være katalysator for at roskildenserne kan genopdage deres egen by – i udstillinger og formidlingstiltag på museet og online, men også ved at være synlige uden for museets mure i byrummet. Som byens museum skal Roskilde Museum både involvere og få byens indbyggere og besøgende til at se på byen med nye øjne, forestille sig byens fortid, være i dens nutid og være med til at forme byens fremtid,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
FAKTA
- Dorthe Godsk Larsen, Museumsinspektør med formidlingsansvar for Roskilde Museum
- Født 1976
- Bor i Herslev ved Roskilde
- Cand.mag. i Æstetik og Kultur og Idéhistorie i 2006
- Har tidligere arbejdet på Koldkrigsmuseums Stevnsfort, Museet for Samtidskunst og HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling
- Ansat i ROMU, som Roskilde Museum er en del af, i december 2019
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
ROMU SØGER NY FORPAGTER TIL MUSEUMSCAFEERNE PÅ RAGNAROCK OG ROSKILDE MUSEUM
Fra 1. oktober er der mulighed for at overtage forpagtningen af museumscaféerne på de to populære ROMU-museer RAGNAROCK og Roskilde Museum. Her udløber aftalen med tidligere forpagter Freunde. Forpagtningerne udbydes samlet eller hver for sig.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS
I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.