En aften i selskab med Kirsten Hansdatter
02.11.2021
Af: Lene Steinbeck
Den lokale skuespiller Marianne Mortensen vil lægge ansigt og stemme til den jævne kvinde Kirsten Hansdatters historie Foto: Pressefoto.
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
Der kommer til at dufte af medisterpølse og æbleskiver på Egedal Rådhus den 11. november. Det lyder måske som et lidt aparte makkerpar. Men der er en meningen med galskaben – menuen stammer nemlig fra Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863.
”I dagbogen serverer de det ustandseligt. De serverer også flæsk og kaffepunch, i det hele taget omsætter de virkelig meget mad,” siger Line Ludvigsen, der er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Foreningen er sammen med kommunens to andre lokalhistoriske foreninger i Stenløse og Ølstykke gået sammen med etnolog Carsten Hess og Egedal Arkiver og Museum om at lave en aften med netop dagbogen og Kirsten Hansdatter i centrum.
Den unge kvinde boede for 150 år siden med sin familie på en mindre bondegård i landsbyen Knardrup. I 1863 var hun 24 år, og hver dag det år skrev hun i sin dagbog om livet på landet for en ung ugift kvinde. Det var bestemt ikke kedeligt. Kirsten Hansdatter og hendes familie gik på mange visitter og fik ofte gæster. Og de blev trakteret flot – med medisterpølse og æbleskiver.
”Hun beskriver rigtig mange måltider, fordi de meget ofte har gæster. Det er en af de ting, jeg hæftede mig ved i dagbogen: Hvor meget de havde gang i. De havde gæster og gik selv på besøg hele tiden. I dag bruger vi rigtig meget tid foran en skærm. Men de gik ofte på visitter, nogle til langt ud på aftenen. Man får virkelig en oplevelse af, hvordan livet har været for en ung pige i 1863,” fortæller Line Ludvigsen.
Musik, oplæsning og mad
Etnolog Carsten Hess vil holde oplæg om dagbogen og Kirsten Hansens liv og kaste lys over, hvorfor dagbogen er så unik og hvad vi kan bruge den til i dag. Men Kirsten Hansdatter selv vil også dukke op – i skikkelse af den lokale skuespiller Marianne Mortensen.
”Hun kommer ind på scenen med et lille stearinlys, pen og blæk og skriver i dagbogen, som den rigtige Kirsten Hansdatter gjorde det hver dag i et helt år. Der vil være en vekselvirkning mellem at Carsten Hess fortæller om dagbogen og at Marianne Mortensen læser udvalgte passager fra dagbogen op,” fortæller Line Ludvigsen.
Inden pausen vil der være et musikalsk indslag med gamle skillingsviser, hvorefter man kan strække benene og lade næsen vise vej til et par af aftenens øvrige hovedpersoner: Medisterpølsen og æbleskiverne.
Illustrationer viser selskabslivet i 1863
I rådhussalen vil der være en lille udstilling af genstande fra tiden: redskaber fra køkkener, tørvespader, river spinderokke og andre tidstypiske genstande, som Kirsten kan forestilles at have haft i hænderne. På væggene hænger plancher med illustrationer af Ib Friis – en afdød lærer og kunstner fra Værløse, der i 1980’erne lagde et stort arbejde i at fortolke og sammen med Værløse Kommune udgive dagbogen.
”Det er nogle meget fine og illustrative tegninger, som viser hvordan man gik og serverede ved bordet, eller hvordan man dansede og legede blindebuk. De vil blive sat op over genstandene. Derudover kan man opleve kvinder, som spinder på spinderok og sidder og syr i hånden. Det gjorde Kirsten hele tiden,” fortæller Line Ludvigsen.
Efter pausen vil Carsten Hess fortælle om Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, der i sin samtid var en anerkendt maler. I rådhusets foyer vil man kunne se en lille udstilling af billeder af malerier, som Ane Marie har malet. Man kan også se billeder af familien, som Carsten Hess vil fortælle lidt mere om i den afsluttende del af oplægget.
Line Ludvigsen ser frem til aftenen og håber, at mange vil lægge vejen forbi.
”Dagbogen er helt unik og giver os et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters dagbog fortjener virkelig at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.
En aften i selskab med Kirsten Hansdatter – En bondedagbog fra 1863
Tid: Torsdag d. 11. november 2021 kl. 19-21.30
Sted: Byrådssalen, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Pris: 20 kr. + gebyr. Billetter købes her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.