Elever fra 5.b på Østervangsskolen i Roskilde har tegnet silhuetter af øjne. Billedkunstner Maria Lau Krogh skaber ud fra elevernes tegninger værket ’Skyggernes hus’ i Kreativt hus for børn – Algade 31. Foto: Kreativt hus for børn
Det er småt med kulturtilbud for tiden. Derfor er arrangørerne bag Lysfest 2021 særligt begejstrede for, at årets Lysfest kan afholdes. Roskildes borgere kan glæde sig til et skud kultur og lys, helt uden at bryde forsamlingsforbud og afstandskrav.
Lys har den fordel, at det kan ses på afstand. I nogle tilfælde endda på meget lang afstand. Det kan man ved selvsyn opleve ved Lysfest2021, hvor arrangørerne har tænkt kreativt for at samle byen – uden at samle borgerne.
Hen over byens tage, på de klareste aftener helt fra Himmelev til Hyrdehøj, kan man opleve den ene af de to lysinstallationer, der bliver dominerende for årets fejring af lyset. ’Viften’, som værket hedder, vil lyse over Stændertorvet og byens tage alle dage fra 16-22. I samme tidsrum kan man gå en tur i Bibliotekshaven, hvor værket ’LYSEKKO’ indbyder til nysgerrighed og opdagelse.
Lysfesten, som kan trække op til 10.000 mennesker på én aften, vil i år i stedet strække sig over fem aftener, fra den 25.-29. januar.
”Nu skal man ikke alle sammen stå klar fredag aften for at tage del i Lysfesten. Det kan man gøre i løbet af de fem dage, det varer. På den måde opfordrer vi til, at man ikke samler sig i store klumper for at opleve lyset, men tager det i sit eget tempo. Og så er der jo også mulighed for at opleve det flere gange i løbet af ugen,” fortæller Sofie Jekel, der er projektleder på Lysfest2021 og til dagligt arbejder på Roskilde Bibliotek.
Savner at levere kulturtilbud
Bag Lysfesten står otte lokale kulturinstitutioner, som har det til fælles, at de det seneste år alt for ofte har haft et ’Lukket pga. corona’-skilt på døren. Og selv om pandemien tydeligt har sat sit aftryk på Lysfest2021, er det ikke skuffelse over det, der ikke blev, som fylder hos arrangørerne. I stedet er det glæde over, at der er en lysfest at se frem til i slutningen af januar.
”Vi savner da at levere kulturtilbud til borgerne! Derfor er Lysfesten i år måske vigtigere end nogensinde. Vi vil rigtig gerne vise alle, at bare fordi Roskilde stort set er lukket ned, så lever kulturen altså stadig,” lyder det fra Sofie Jekel.
Ud over de store lysinstallationer på Stændertorvet og i Bibliotekshaven kan man hos Kreativt hus for børn – Algade 31 opleve værket ’Skyggernes hus’. Det er skabt og udviklet af billedkunstner Maria Lau Krogh i samarbejde med 5.b fra Østervangskolen. Temaet er savn – det kan de fleste relatere til i denne tid. Værket er placeret i udestuen, der vender mod Roskilde Kloster.
Og har man planer om at holde sig hjemme, kan man stadig være med. Med stearinlysstumper i den ene hånd og en vejledning i den anden kan man støbe sine egne lys. Det er Byens hus, som står bag den bæredygtige tanke om at give nyt liv til de udtjente stearinlys. Vejledningen til at støbe lys kan findes på www.kulturstrøg.dk
Bibliotekshaven vil i år blive oplyst af værket ’LYSEKKO’, som er skabt af kunstnergruppen Tokyo Blue. ’LYSEKKO’ kan opleves alle dage kl. 16-22 under Lysfesten. Foto: INSP Media
Kulturstrøget
Kulturstrøget er en alternativ gåtur i Roskilde bymidte, hvor du møder midtbyens otte kulturinstitutioner. Kulturstrøgsstrækningen løber parallelt med Algade fra Stændertorvet ved Roskilde Domkirke og Byens hus, gennem det smukke, gule palæ, som huser Roskilde Kunstforening og Museet for Samtidskunst. Herfra går Kulturstrøget over den brostensbelagte plads ved Roskilde Museum og videre langs den grønne sti, der fører forbi byens kreative hus for børn ved Algade 31, Roskilde Kloster og Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
Lysfesten på Kulturstrøget i Roskilde
Lysfesten er fejringen af lyset i den mørke tid og et stort fælles initiativ blandt Kulturstrøgets aktører. En kulturnat, hvor Kulturstrøgets institutioner inviterer børn, unge og voksne fra Roskilde og omegn til en gåtur langs det oplyste Kulturstrøg. Hvor Lysfesten tidligere har været én stor samlende begivenhed, bliver den i 2021 pga. covid-19 spredt ud til hele ugen – fra mandag til fredag d. 25.-29. januar kl. 16-22. Lysfesten har været afholdt siden 2013.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.