Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De fem sten er markeret med lyserøde prikker.

Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.

Frederikssundstenen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund.

I Frederikssund vajede flagene i byens gader den 10. juli 1920 samme dag som den store fest på Dybbøl. Byens butikker lukkede kl. 11, der afholdtes festgudstjeneste i kirken, og efter denne mødtes man på festpladsen, hvor stenen blev afsløret. Som inskription er anvendt første vers fra Henrik Pontoppidans genforeningsdigt ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918 og udtrykker håbet om Sønderjyllands snarlige genforening. Med ord som datter, søster, moder og sønner henvises til familiebåndet mellem Danmark og Sønderjylland. De afsluttende vers berører de lidelser sønderjyderne har været igennem, ikke mindst tabet af seks tusind sønner i 1. verdenskrig. Stenen er et eksempel på den almindelig tradition, hvor man mindes, at den dansksindede del af Slesvig er kommet ”hjem” til Danmark, og hvor den uretfærdige grænse fra 1864 er overvundet. 

Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.

Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.

Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.

En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.

I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.

På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.

Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.

Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.

På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”

På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.

Referencer:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

https://graenseforeningen.dk/genforeningen-2020

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag, 2019.

Per Steenholdt: Falsk genforeningssten er alligevel ægte. I Roskilde Avis, uge 7, 2020.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.