Kort over genforeningssten i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner udarbejdet af museumsinspektør Cille Krause. De fem sten er markeret med lyserøde prikker.
Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.
Frederikssundstenen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund.
I Frederikssund vajede flagene i byens gader den 10. juli 1920 samme dag som den store fest på Dybbøl. Byens butikker lukkede kl. 11, der afholdtes festgudstjeneste i kirken, og efter denne mødtes man på festpladsen, hvor stenen blev afsløret. Som inskription er anvendt første vers fra Henrik Pontoppidans genforeningsdigt ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918 og udtrykker håbet om Sønderjyllands snarlige genforening. Med ord som datter, søster, moder og sønner henvises til familiebåndet mellem Danmark og Sønderjylland. De afsluttende vers berører de lidelser sønderjyderne har været igennem, ikke mindst tabet af seks tusind sønner i 1. verdenskrig. Stenen er et eksempel på den almindelig tradition, hvor man mindes, at den dansksindede del af Slesvig er kommet ”hjem” til Danmark, og hvor den uretfærdige grænse fra 1864 er overvundet.
Håbets sten – Genforeningsstenen i Jyllinge, Klinten.
Stenen i Jyllinge blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget på Jyllinge Klint. Læs om genforeningsstenen i artiklen her.
Genforeningsstenen i Roskilde Bypark, Frederiksborgvej 36, 4000 Roskilde.
En sten med en kontroversiel historie. Oprindelig stod stenen ved restaurationen i Roskilde Bypark, men blev efter ti år flyttet til sin nuværende placering ved den sydøstlige indgang til Byparken. Længe lød historien, at stenen blev skænket af hofjægermester Havsteen Maglegaard og rejst af fotograf cand. phil Hude. Roskilde Kommune havde svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, ligesom der ikke havde været foretaget en afsløringsceremoni. Det viser sig imidlertid, at stenen blev afsløret den 31. oktober 1920 og overdraget til byens borgmester. Forinden havde en komite af Roskildeborgere ansøgt byrådet om tilladelse og økonomisk støtte til opstilling af genforeningsstenen, der blev bevilliget på byrådets møde den 2. september 1920. Genforeningsstenen står til højre for stien, der løber fra Sankt Gertruds kilde ind i byparken.
”I skal ikke blive glemt” – Snoldelev, Solrødvej 1, 4621 Gadstrup.
På 10 årsdagen for genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Snoldelev afsløret. Med teksten ”I skal ikke blive glemt, Dybbøl 11 juli 1920” henvises til den tale, som statsminister N. Neergaard holdt ved Dybbøl i 1920, hvor han lovede det danske mindretal syd for grænsen, at de ikke skulle blive glemt.
Neergaard foretog selv afsløringen af stenen: ”så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”. Efter genforeningen opstod et dansk mindretal syd for grænsen på ca. 10.000 personer. Det tyske mindretal nord for grænsen var på 25.000. De to mindretal organiserede sig med egne foreninger, kirker og skoler og modtog statslige bidrag fra deres respektive moderlande.
Genforeningsstenen i Lyndby, Lyndbygade 19, 4070 Kirke Hyllinge.
På genforeningsstenen i Lyndby flyder fortid og nutid sammen. Stenen – en tidligere helleristningssten – blev afsløret den 9. juli 1920. Lærer P. Poulsen holdt tale og sluttede således: ”Så står da denne sten som en af vort lands ejendommeligste genforeningssten med de tusindårige oldtidsmærker, de smukke helleristninger eller solmærker på bagsiden og indskriften fra 1920 på forsiden. Fortid og nutid er her forenet i mindet, der for nulevende og ufødte slægter vidner om Danmarks glæde over genforeningen, en glæde, som forhåbentlig aldrig vil dø…”
På stenen ses tre bølgelinjer og et træ, som symboliserer den danske nationalsangs sidste omkvæd: ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Stenen stod oprindelig ud for den store bronzealderhøj, Bavnehøj, men er senere blevet flyttet til sin nuværende placering foran det tidligere rådhus i daværende Bramsnæs Kommune.
Referencer:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/
https://graenseforeningen.dk/genforeningen-2020
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag, 2019.
Per Steenholdt: Falsk genforeningssten er alligevel ægte. I Roskilde Avis, uge 7, 2020.
