”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige
ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Af: Stine Blegvad
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.
Udgravninger gav ny viden om guldskat
I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.
Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.
Når ny viden skal findes i magasinet
Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.
I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.
Levende undervisning med festival som prisme
I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.
Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.
Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.
Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.
Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:
- Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
/museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard - Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
- Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
- Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
/arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess - Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
/museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen - Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
/museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm - Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
/museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen - Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
/museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck - ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
/museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard - ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
/museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.
Fakta
”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.
ISBN 978-87-88563-85-6
Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen
Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER
Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil”
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.
WEEKEND MED FORTIDSMINDER OG FORÅRSFORNEMMELSER
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021