”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige
ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Af: Stine Blegvad
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.
Udgravninger gav ny viden om guldskat
I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.
Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.
Når ny viden skal findes i magasinet
Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.
I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.
Levende undervisning med festival som prisme
I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.
Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.
Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.
Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.
Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:
- Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
/museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard - Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
- Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
- Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
/arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess - Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
/museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen - Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
/museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm - Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
/museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen - Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
/museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck - ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
/museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard - ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
/museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.
Fakta
”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.
ISBN 978-87-88563-85-6
Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen
Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.