Forløsning, glæde og store forventninger fyldte Det Kongelige Palæ: Roskilde Domkirke får nyt verdensarvscenter
04.12.2024
Formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, præsenterede visionerne for det nye verdensarvscenter. Det skal etableres i Det Kongelige Palæ, som ligger lige ved siden af Roskilde Domkirke. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
En glædens dag for Roskilde, for Danmark og for hele verden. Det var kongstanken, der satte tydelige præg på stemningen i Det Kongelige Palæ på dagen, hvor det blev offentliggjort, at finansieringen til et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på plads.
Allerede fra den tidlige morgenstund mandag den 2. december sitrede det i Lauritz de Thurahs ikoniske gule bygningskompleks, det barokke Kongelige Palæ midt i Roskilde. Palæet, der har knap 300 år på bagen, dannede i al sin aldrende charme rammen om en glædelig nyhed, som skulle afsløres på et pressemøde for særligt inviterede. Da gæsterne begyndte at myldre ind i garderoben, faldt vinterfrakker og halstørklæder, og forventningsfulde smil blev afsløret.
Til at byde velkommen og slå fast, hvor monumental dagens nyhed var, gik Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bag mikrofonen.
”I 29 år har vi i Roskilde og ved Roskilde Domkirke ventet på dagen i dag. Så lang tid er det nemlig siden, at den majestætiske og monumentale Domkirke blev udnævnt til UNESCO Verdensarv. Et af de umistelige steder, som vi ikke kan undvære på denne klode, så vigtig er den”, sagde direktør Morten Thomsen Højsgaard i sin velkomst og lagde op til, at tilhørerne nu skulle høre om projektet og om byens, statens og kirkens forhold til den kongelige gravkirke.
Det er den unikke arkitektur og status som kongelig gravkirke, der i 1995 sikrede Domkirken en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Siden har der været ønske om at formidle Domkirkens historie bedre og for flere. Nu er ventetiden slut, og det var tydeligt at mærke på den vidtløftige og spændte stemning i Det Kongelige Palæ.
”Vi er samlet i dag for at fejre, at det nu bliver muligt at fortælle historien om Roskilde Domkirke på en endnu bedre måde og for endnu flere mennesker. Som formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke er det mig en meget, meget stor fornøjelse at sige følgende: Roskilde Domkirke får et verdensarvscenter,” proklamerede formanden for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, hvorefter klapsalver, store smil og forløsning spredte sig i rummet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glædede sig over det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke, der har stor, kulturel betydning – ikke bare for Roskilde, ikke bare for Danmark, men for hele verden. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Landets nye samlingspunkt
Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bliver bygherre på verdensarvscenteret, mens museumsorganisationen ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Fondsorganisationen har rejst over 125 millioner kroner til at styrke formidlingen i og omkring Roskilde Domkirke, og Morten Langager benyttede lejligheden til at rette en hjertelig tak mod donorerne. Derefter præsenterede han visionerne for det kommende besøgscenter, som med dagens store nyhed nu kan realiseres.
”Jeg glæder mig til at forvandle drømme til realiteter sammen med jer, der står her i lokalet, og sammen med alle de dygtige mennesker, der arbejder for den her sag. Vi står op skuldrene af folk, der kom før os – og vi arbejder med noget, der skal gives videre til næste generationer. Med verdensarvscentret får vores land et nyt samlingspunkt. Det synes vi i bestyrelsen er værd at råbe hurra for: Længe leve verdensarv, længe leve verdensarvscentret,” sagde Morten Langager og udbragte sammen med hele forsamlingen et trefoldigt hurra, der rungede i palæets højloftede lokaler.
Herefter fik Roskildes borgmester, Tomas Breddam, ordet.
”Jeg er stolt, ydmyg og ufattelig glad over, at vi kan fortælle om dette verdensarvsvidunder til alle vores borgere, til Danmark – ja til hele verden. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver 2028,” lød det blandt andet fra en tydeligt glad borgmester.
Medier og særlige indbudte gæster var spændt mødt op til afsløringen af, at Danmark får et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Det skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ, som også dannede rammen om dagens gode nyhed. I Lauritz de Thurahs smukke og ikoniske bygninger skal der frem mod 2028 etableres udstillinger, der formidler historien om monumentet Roskilde Domkirke og om monarkiet, der bruger Domkirken som kongelige gravkirke. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Bred politisk opbakning
Det nye verdensarvscenter skal etableres i dele af Det Kongelige Palæ – Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks, hvor også mandagens pressemøde og fejring af nyheden blev afholdt.
”Det er på alle måder formidabelt at være her i dag og sammen med jer fejre, at vi nu – langt om længe – får et verdensarvscenter her i Roskilde. Domkirken har enorm betydning, ikke bare for Roskilde, men for Danmark. I virkeligheden tror jeg, at det er de færreste danskere, der gør sig det klart, at der her i byen ligger noget, der er lige så betydningsfuldt som Pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Domkirken er underformidlet. Det laver vi om på i dag,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i sin tale.
Tre af hans politiske kollegaer var også mødt op for at fejre den gode nyhed. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne glæder sig til at kunne tage sine børn med i verdensarvscentret.
”Når man oplever danmarkshistorien gennem kirker, så ved man også, at man står på et fundament, som er vigtigt at kende for at finde ud af, hvem man er. Jeg er fuld af glæde over Danmarks fremtid, når vi ser det her projekt,” sagde Susie Jessen.
De konservatives kulturordfører Birgitte Bergman er også overbevist om, at det nye verdensarvscenter har stor betydning for os alle sammen.
”Hvis ikke vi fornyer den kultur, vi står på, og formidler den på en ny måde, så tror jeg, vi mister nogen undervejs. Vi skal forny for at bevare. Jeg synes, det er en fantastisk dag. Tillykke til jer og til os alle.”
Zenia Stampe, kulturordfører for De Radikale, er opvokset i Roskilde, og på trods af sine ideologiske ståsteder har Domkirken haft stor betydning for Zenia Stampe:
”Jeg er opvokset i et meget venstreorienteret hjem. Jeg er ikke døbt, jeg var ikke medlem af folkekirken, senere blev jeg republikaner – men jeg var så pavestolt af at bo på den side af Clermontgade, der hørte til Roskilde Domkirke. Selv om jeg stadig ikke er døbt og principielt er republikaner, har jeg altid været ekstremt optaget af kirker og af vores kongehus’ historie.”
Hun glæder sig over, at den verdenskulturarv, der har været hendes og byens lokalmiljø, nu bliver åbnet for alle.
En glad borgmester havde taget det brede smil med. Både under talen og i efterfølgende interview var det en tydeligt stolt Tomas Breddam, der kommenterede på nyheden om verdensarvscentret, som byen har drømt om i 29 år. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner
Verdensarvscentret forventes at åbne i Det Kongelige Palæ i 2028. ”Den helt perfekte bygning til det helt perfekte formål”, lød det fra formanden for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn, Bjarne Hald. Han glæder sig over, at Domkirken, som ikke bare er verdensarv, men også aktiv sognekirke, nu får et besøgscenter.
”Vi er stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med et verdensarvscenter bliver der mere plads til på en gang at udfolde kirkens liv og til at være det historiske vingesus for Roskilde, som vi også er,” lød det fra Bjarne Hald.
Samspillet videreføres i den grad. Udover at rumme udstillinger og formidling, skal Det Kongelige Palæ fortsat være base for Roskilde Stift og for biskop Ulla Thorbjørn Hansen.
”Det kommende verdensarvscenter er et udtryk for samarbejde og netværk på tværs af kulturinstitutionerne. Jeg glæder mig til sammen med centret at være fælles om både Roskilde Domkirke og Roskilde Palæ. Vi får et rigtig tæt naboskab med fortsat bispebolig og kontor i østfløjen og stiftsadministration på førstesalen. Verdensarvscentret bliver endnu en aktør, der åbner dørene til Roskilde Domkirkes historie,” lød det fra biskoppen, der var sidste taler på programmet.
Herefter var der kaffe og lidt sødt til, mens gæsterne gik rundt og fordøjede dagens glædelige nyhed med hinanden. På væggen kørte en film, der er optaget i forbindelse med Christian 9.s begravelse i 1906. Her ses kongens begravelsesfølge forlade Det Kongelige Palæ. Kvinder i sorte sørgedragter og mænd med ekstravagante fjer i hovedbeklædningen trådte ud af den selvsamme dør, som dagens gæster 118 år senere trådte ind ad. Denne gang i mere muntre omstændigheder: Snart skal døren være ankomst for gæster i det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke.
Roskilde Domsogns næstformand Jesper Kejlhof og formand Bjarne Hald får en op kaffe ovenpå dagens gode nyhed, som Bjarne Hald i sin tale kaldte ”en drøm, der går i opfyldelse.” Det nye verdensarvscenter skal i samspil med den levende sognekirke, som Roskilde Domkirke også er, udfolde den lange historie om Roskilde Domkirke og de gravlagte konger og dronninger. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Mads Lebech, direktør i A.P. Møller Fonden, som støtter projektet med 60 millioner kroner, i samtale med biskoppen for Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Direktør Morten Thomsen Højsgaard rundede pressemødet af med en ekstra tak til fonde og bevillingsgivere og opfordring til samarbejde mellem folk i projektet, i byen, i staten og i kirken. I baggrunden Susie Jessen (DD), Zenia Stampe (RV), Birgitte Bergman (C) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Fakta:
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Det forventes, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.
Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 mio. kr.
Læs mere på verdensarvscenter.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling
At være praktikant hos ROMU har været meget mere end et midlertidigt job for Sif Hermansen. Det har været en rejse fyldt med oplevelser og personlig udvikling.
Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger
’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.
Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge
Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang
Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.
VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Katedraler, vikingeskibe og historiske håndværk skal inspirere unge på DM i Skills – og kalde stoltheden frem
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche.
