Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge
29.04.2024
Pressemeddelelse
Af Lene Steinbeck
Stålmosegård er navnet på en stor begravelsesplads fra jernalderen beliggende i Vindinge. ROMUs arkæologer er i øjeblikket i gang med at udgrave flere dele af pladsen, og har allerede gjort en række bemærkelsesværdige fund, men faktisk har der været udgravning på stedet af flere omgange siden 70’erne. Alt dette kan kan du læse meget mere om i den nye bog ‘Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.
Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet. Arkæologer fra blandt andet ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.
Fundene kan man se og læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.
”Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter” fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen
Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Et særligt sted
Gravpladsen er en af de største på Sjælland fra romersk jernalder, og siden begyndelsen af 1970’erne har arkæologer fra blandt andet ROMU haft blikket rettet mod området. Det har resulteret i en lang række fund, som er samlet i bogen.
”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.
Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. De fleste af gravene er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto Nationalmuseet.
Meningsfuldt forskningsarbejde
Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.
”Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum,” fortæller hun.
’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’ er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.
’Stålmosegård’ er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Administrationschef i ROMU
Administrationschef i ROMU 14.06.2026Roskilde Museum vil være et af flere arbejdssteder for den kommende administrationschef i ROMU. Foto: Kristjan Løk /ROMU Er du en erfaren leder, der brænder for både kultur og administration? Trives du i en varieret hverdag, hvor...
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning
Til årets kildemarked, der har middelalderen som tema, kan man møde en plantekyndig kvinde, som giver gode råd om planternes helbredende kræfter – i hvert fald som man så på dem i middelalderen. Foto: Susan Skree




























