Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølevand

22.04.2024

Af Lene Steinbeck

Arkæolog Ole Kastholm har tidligere selv været skipper på en række traditionelle nordiske både og rekonstruerede vikingeskibe og har en praktisk forståelse for vikingernes sejlads. Den, kombineret med eksperimentelarkæologisk data, har han brugt til at udregne den ideelle rejsetid for sagnkongernes sørejse mellem Uppsala og Lejre. Foto: Trine Sejthen. ROMU.

 

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

I dag kan man køre fra Lejre ved Roskilde til Uppsala nord for Stockholm på omkring 8 timer. Der er motorveje og bro, og der er ingen umiddelbar grund til at frygte bagholdsangreb.

Knap så luksuriøs var rejsen for 1500 år siden. Ikke desto mindre kan man læse i sagnlitteraturen, at konger fra Skjoldungeslægten i Lejre og fra Ynglingeslægten i Uppsala foretog rejsen for at besøge hinanden. Men hvor lang tid brugte de på at nå fra det ene kongesæde til det andet? Og hvad betød rejsen for kongerne?

Det satte Ole Kastholm, der er arkæolog og seniorforsker ved ROMU, sig for at undersøge som en del af det store, tværnordiske projekt ’Viking Dynasties’, der er udviklet af KrogagerFonden. Her har arkæologer fra Danmark og Sverige i samarbejde undersøgt kontakten mellem de to mytiske kongeslægter på hver sin side af Øresund. 

”Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”

I princippet kunne det meste af turen foregå over land, men den mulighed har Kastholm og hans kollegaer anset for så usandsynligt, at de har udelukket den.

”Det er en over 700 km lang strækning i fugleflugtslinje gennem et uvejsomt landskab. Det er ikke sådan lige at finde vej, det er bøvlet at have noget med og bøvlet at forsvare sig. Desuden er det ikke muligt for kongen at færdes standsmæssigt på den måde. Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”

Rejse med forhindringer

Derfor må turen være foregået til søs fra Roskilde Fjord og op til den østsvenske skærgård. Men den faktiske rejsetid er svær at udregne.

”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvordan de gjorde. Skulle de ind undervejs for at besøge alliancepartnere? Var der områder med store religiøse tabuer, man skulle undgå, eller steder, man holdt sig fra, fordi andre kontrollerede farvandet? Rejsetiden bliver jo både defineret af ruten og af eventuelle stop undervejs. Men fordi vi ikke kender til den del, så er det taget ud af regnestykket.”

Det samme gælder materielle skader og dårligt rejsevejr. Et knækket ror eller en flænge i sejlet måtte repareres, før man kunne rejse videre, lige som vejret havde stor indflydelse på rejsen. Alle disse faktorer har Kastholm set bort fra for at udregne den ideelle rejsetid.

Den imaginære rejse, som Ole Kastholm har foretaget i et lige så imaginært vikingeskib, tager sit udspring i Lejre og altså Roskilde Fjord, som man må formode, at kongen selv kontrollerede. Op langs fjorden lå en koncentration af anløbspladser med maritime specialer, som vendte ud mod fjorden.

”Det er en form for indgangsportal til Lejre med en masse fund, som fortæller om vidstrakte netværk med tråde til Roskilde Fjord. Kongen har udnyttet landskabet til at kontrollere, hvem der kan komme ind, og derved gøre fjorden til et trygt rum. Det er umuligt at besejle for fremmede. Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem,” forklarer Kastholm.

Et moderne vikingeskib på vej ned gennem Roskilde Fjord. Maritimt Forsøgscenters ”Aslak” er inspireret af det knap 22 m lange skib fra Ladbygraven på Fyn, som er dateret til ca. 925 e.Kr. Foto: Ingeborg Stenbæk Madsen.  

På svensk udebane

Vel ude af den trygge fjord, ændrer rejsen karakter. Først venter det åbne Kattegat, som har været svært at kontrollere. Området ned til Øresundstragten har sandsynligvis til en vis grad stadig været kontrolleret af Lejrekongen og virket hjemligt. Men når man har rundet sydspidsen af Sverige, møder man op langs den svenske østkyst de fremmedartede klippekyster, som er helt anderledes at besejle. Omkring Stockholm er man tæt på målet, men her venter en sidste udfordring: En indsejling, der minder om den i Roskilde Fjord – men med omvendt fortegn. Her var Lejre-kongen på udebane.

”Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem.”

 ”Det er et kontrolleret område, og du er afhængig af en ombord, der kan navigere. Det er en labyrint af små, granbevoksede øer, og man er absolut prisgivet i forhold til at finde vej. Man har også været afhængig af en form for beskyttelse – ellers har man været i en udsat position.”

Ole Kastholm har ud fra en masse eksperimentelarkæologisk data regnet sig frem til, at den ideelle rejsetid er 75 sømil i døgnet.

”Det tal ligner det vi ved fra rejsebeskrivelser fra middelhavsområdet. Men man skal tage det med et gran salt. Alle ved, at der kan være modvind, og at det kan tage en uge bare at komme ud af Roskilde Fjord. Eller at vejret er så dårligt, at du slet ikke kommer afsted. Men hvis du havde medvind, sejllykke og ikke stoppede, kunne du gøre det på syv døgn.”

Sejlruten mellem Lejre og Uppsala er ca. 500 sømil, hvilket svarer til ca. 900 km. Kort: Ole Kastholm, ROMU.

Rejse for syns skyld

Men hvad var egentlig kongernes incitament til de lange og potentielt farlige rejser? Det har Ole Kastholm også undersøgt. Blandt andet med baggrund i den amerikanske antropolog Mary Helms’ forskning i magthavernes rejser. For selvom vi måske har en tendens til at tro, at fortidens rejser altid måtte have praktiske årsager, som krig eller handel, så var der også dengang andet og mere på spil.

“Den, der besidder fremmed viden, som andre ikke besidder, får en særlig aura. Kongen opnår den her viden ved at rejse ud til steder, som andre måske kun kender på et mytologisk plan, og kommer hjem med nyt. Det er en måde at cementere sin magt på. Derfor er det rejsen i sig selv, der er kvaliteten. Det kan godt være, at man så etablerer handelsnetværk og derefter rejser primært for at handle. Men det kommer i anden række.”

 

”Jeg ser det som en markering af en elite. Det handler om at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur.”

Ole Kastholm forestiller sig, at Lejrekongen har rejst med et mindre følge af skibe og selv ladet sig transportere i et skib, der kan minde om det, der er fundet i Ladby på Fyn. Samtidig har han nok ikke stået tilbage for at gøre brug af tidens revolutionerende nybrud: Sejlet. Det dukker op i Skandinavien omkring 600-tallet. Og det er ikke bare et heldigt tilfælde. For skandinaverne må have kendt til romernes brug af sejlet længe før. Hvis det var løsningen på et funktionelt behov, ville det være dukket op tidligere, mener Kastholm.

”Jeg ser det som en markering af en elite, en måde at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur. Det er jo en helt tyst måde at bevæge sig på, at man kan få vinden til at bevæge båden.”

Søvejen fra Østersøen og ind til Uppsala er kompliceret. I yngre germansk jernalder (500-750 e.Kr.) kunne man sejle ind sydfra, men i vikingetiden (750-1050) lukker denne passage efterhånden til på grund af landhævninger, og man må i stedet sejle gennem Stocksund ved det nuværende Stockholm. Kort: Ole Kastholm, ROMU.

Sejlet som magtsymbol

Sejlet kommer til Skandinavien i en periode, hvor kongesæderne med monumentale byggerier og grave opstår i blandt andet Lejre og Uppsala. Teknologien omkring sejlet er en oplagt måde for en konge at spille med musklerne.

”Det er jo ikke bare at sætte en klud på en pind – der er et væld af specialviden i det at lave et sejl. Det kræver en dyb viden om samspillet mellem det aerodynamiske og hydrodynamiske. Hvad gør skroget, og hvad gør sejlet? Derudover er det en gigantisk investering i ressourcer at sætte sejl på skibene,” fortæller Ole Kastholm.

Andre steder i verden kan man se samme mønster. Sejlet dukker op med mange hundrede års mellemrum, men ofte i samme situation: I staters formative fase.

”Min tanke er, at der er en kobling mellem arkitekturen i kongemagten og sejlets indførelse. Der sker gerne der, hvor stater er ved at blive skabt. Der er et behov for at markere sig, så man bygger gravmonumenter, paladser og så videre. Og så kommer der altså sejl på skibene,” slutter Ole Kastholm.

Man kan altså roligt gå ud fra, at Lejre-kongen ankom standsmæssigt til Uppsala, og at det imponerende syn af et udspilet sejl gennem den drilske skærgård må have gjort indtryk.

Ole Kastholm er museumsinspektør og seniorforsker ved museumskoncernen ROMU. Artiklen ’The Dynasties at Sea in the Late Iron Age’ er publiceret i bogen ‘Viking Dynasties – Lejre and Uppsala between archaeology and text’, som udkommer i forsommeren 2024. Bogen markerer afslutningen på forskningsprojektet Viking Dynasties, der er et dansk-svensk samarbejde, som er udviklet og støttet af KrogagerFonden.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.

ROMU søger kulturhistorisk konservator

ROMU søger kulturhistorisk konservator

Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.