Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

15.01.2024

Af Lene Steinbeck

Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.

Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.

Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.