Fremmed fugl, sjælden sten

Af: Emil Winther Struve

Fig. 1. Tapkile eller skafttapøkse? Stenalderredskabet fundet ved Jørlunde.
Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

– fund af en tapkile fra den yngre
bondestenalder ved Jørlunde

Mange kender det. På traveturen er blikket stift vendt mod jorden,
og blikket scanner de mange sten på mark, strand eller i skovbunden:

”Ligner den der ikke noget?”, ”den her kunne godt ligne en økse lidt”, ”mærk lige, hvordan den ligger godt i hånden!”.

Håbet er lysegrønt, og stenene vendes i hånden med optimistiske
forhåbninger – oftest forgæves.

… og dog. Nogle gange tilsmiles man af heldet, og ikke bare er den
lidt tvivlsomme sten faktisk et af stenaldermenneskenes tildannede
redskaber – den gemmer også på en helt særlig historie.

EN UNDSEELIG STEN ER SJÆLDEN KILE ELLER ØKSE

Henrik Buitenhuis har en interesse for fortiden og går med metal-
detektor i sin fritid. Gennem sin hobby gør han en del metalfund, der afleveres til danefævurdering hos ROMU.

”ROMU modtager danefæindlevering af fund gjort inden for museets arkæologiske ansvarsområde, der udgøres af kommunerne Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal. Fundene registreres og videresendes til danefævurdering hos Nationalmuseet.”

Fig. 2. Tapkilen er fundet tæt ved byen Jørlunde i Nordsjælland.

Ved en indlevering havde Buitenhuis ud over de mindre stykker af metal
også medbragt en relativt stor sten fundet på hans ejendom lidt uden for Jørlunde i Frederikssund Kommune (fig. 2). Ved første øjekast kan stenen for det utrænede øje ligne enhver anden marksten. Dens relativt ru og grovkornede overflade giver ikke indtryk af en fin og nænsom forarbejdning.

Hvordan kan det ejendommelige redskab ellers beskrives? Det er tildan-
net af et stykke granit, som indledningsvist er tilhugget og formgivet med en stump flintmejsel, hvorefter overfladen er jævnet ved slibning med en blødere sten.

Den vejer 1584 g, og bliver vi i lægmandsbetegnelserne for opsamlede marksten, vil den sandsynligvis skulle placeres i kategorien ”tung sten”.

“Tolkningen af tappens funktion er altså afgørende for forståelsen af redskabets brug og for, hvilken benævnelse der dermed er mest korrekt”

Fig. 3. I profil ses tapkilens/skafttapøksens formgivning tydeligere. Foto: Kristian
Grøndahl, ROMU.

Når man ser nærmere på stenen, træder en klassisk økseform frem: fire tildannede sider, en stump afrunding i kilens/øksens nakkeende og modsat en tilspidset æg (fig. 1). Ses øksen i profil, bemærkes en tydelig indsnævring i smalsidens tykkelse, således at nakkeenden fremstår som en tap øverst på selve øksebladet, der er tykkere (fig. 3). Tappen er afgørende i navngivningen af genstandstypen både som kile (tapkile) og som økse (skafttapøkse). Tolkningen af tappens funktion er altså afgørende for forståelsen af redskabets brug og for, hvilken benævnelse der dermed er mest korrekt.

Tapkilen – som vi for nemheds skyld vil kalde den her – er 19,5 cm lang. Den er 7,7 cm bred på det bredeste sted og 7,2 cm bred ved overgangen mellem blad og tap. Her måles også den maksimale tykkelse på 5,8 cm, inden formen indsnævres til en tykkelse på ca. 4,6 cm, hvormed den markante tap dannes (fig. 3).

Fig. 4. Tydeligt slid ses som afspaltninger på æggen og sort patinering af æg og bredside. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

TAPKILE/SKAFTTAPØKSE – TVIVLEN OM REDSKABETS FUNKTION

Den kendte, nu afdøde arkæolog og professor P.V. Glob har behandlet genstandstypen i sin doktordisputats fra 1944 omhandlende den jyske enkeltgravskultur. Følges Globs typologiske inddeling, defineres redskabet fra Jørlunde som en tapkile af undergruppen A1, hvilket forsigtigt daterer den til perioden ca. 2600-2400 f.Kr. Glob beskriver, hvordan det for alle typer af tapkiler gælder, at der kan findes eksemplarer med knusemærker i nakkeenden som tegn på, at nakkeenden er blevet tildelt hårde slag.1

“Stenens gråbrune nuancer brydes flere steder af mørke plamager, der afspejler slid efter kilens/øksens anvendelse til bearbejdning af træ.”

Tapkilen fra Jørlunde fremviser netop tydelige knusemærker i nakkeenden men har også andre distinkte spor efter brug. Stenens gråbrune nuancer brydes flere steder af mørke plamager, der afspejler slid efter kilens/øksens anvendelse til bearbejdning af træ. Slitagen ses tydeligst ved æggen, hvor der også ses flere mindre brudskader. Yderligere er de mørke slidspor tydeligst på den fremtrædende kant mellem blad og tap på bredsiderne, som udgør de dele af stenen, som har haft den største kontaktflade under brug. Det er tydeligt, at der er tale om et flittigt brugt arbejdsredskab.

Forud for Globs afhandling var kilerne klassificeret som skafttapøkser.2 De to betegnelser for genstandstypen afspejler en oprindelig usikkerhed i forståelsen af typens funktion. Var der tale om en kile eller en økse? Hvor et øksehoved er skæftet og bruges til direkte slag – f.eks. til at fælde et træ – placeres kilen på det emne, man ønsker at bryde, hvorefter man slår på kilen for at presse den ned – f.eks. når en træstamme skal flækkes
på langs.

Fig. 5. Udbredelsen af den jyske enkeltgravskultur (rød markering). Fund af tapkiler/
skafttapøkser i Danmark (prik). Jørlundefundet markeret (stjerne). Efter Glob 1945,
Fig. 85. og Iversen 2015, Fig. 4.34.

DET JYSKE OPHAV
For at forstå tvivlen om genstandstypens benævnelse må vi grave lidt i redskabets oprindelse, der ligger langt fra fundstedet ved Jørlunde. Tapkilerne fra den yngre bondestenalder er ikke usædvanlige i Danmark. Der kendes mere end 300 fund fra hele landet. Derimod er fundtypen meget usædvanlig på Sjælland, hvor der med fundet fra Jørlunde nu kendes til fem eksemplarer. Årsagen til den skæve fordeling på landsplan skal findes i redskabstypens tilhørsforhold til den jyske enkeltgravskultur.

Den jyske enkeltgravskultur betegner en befolkning, som i perioden 2800-2400 f.Kr. indvandrer og etablerer sig i dele af det vestlige Danmark – særligt i Vestjylland. Indvandringen sker som led i en på europæisk plan større folkevandringsbølge i denne periode. En bølge, som i Sydskandinavien resulterer i fremkomsten af enkeltgravskulturen i det vestlige Danmark og stridsøksekulturen i dele af Sverige og Norge.3 En af de tydeligste arkæologiske markører for de nye befolkningsgruppers ankomst er deres markant ændrede gravskik, når man sammenligner med den eksisterende befolknings skikke. Den såkaldte tragtbægerkultur havde i flere hundrede år anvendt og genbrugt de store megalitanlæg – jættestuerne – til deres begravelser. Betegnelsen enkeltgravskultur demonstrerer, at de nye befolkninger medbragte en tradition for at begrave deres døde enkeltvist i små jordhøje.

Til Sydsverige, Jylland samt store dele af det centrale og vestlige Europa medbragte de nye befolkninger en anderledes idéverden, som kan ses gennem udformninger af økser og keramik men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer. Som en del af den nye befolknings ”værktøjskasse” introduceredes sammen med nye typer af flotte stridsøkser også tapkilen/skafttapøksen, der på linje med stridsøksen kunne medgives som gravgave i forbindelse med ritualerne knyttet til de nye gravskikke.

“Tolkningen af den anderledes skæftning har ledt til betegnelsen skafttapøkse, idet tappens funktion her netop bliver knyttet til skæftningen.”

Tapkilernes/øksernes placering i enkeltgravene er med til at skabe tvivl om deres funktion som kile eller økse. De stridsøksehoveder, som oftest findes i gravene, har alle gennemboringer – såkaldte skafthuller – og blev brugt som økser. I gravene er der både fundet enkelte tapkiler med gennemboringer til skaft og tapkiler uden gennemboringer, der måske også har været brugt som økser trods fraværet af skafthuller. Man kan tænke sig, at tapkilen har været skæftet med et vinkelbøjet økseskaft (fig. 6). Tolkningen af den anderledes skæftning har ledt til betegnelsen skafttapøkse, idet tappens funktion her netop bliver knyttet til skæftningen.

Teorien bakkes op af det faktum, at tapkileøkserne fundet i grave hører
til de mindste eksemplarer af typen med længder under 14 cm.5 De er således markant mindre end eksemplaret fra Jørlunde, der med en vægt på mere end 1.500 g må formodes at være alt for tung til en skæftning af denne type. Eksemplarer som tapkileøksen fra Jørlunde peger i stedet på en brug af typen som en svær kile til trækløvning. Et eksempel på en sådan anvendelse kendes fra et fund i en mose ved Urup i Vestjylland, hvor der i de bevarende moselag er fundet en delvist kløvet træstamme
med en fastklemt tapkile, der må være gået tabt, da stammen ved arbejdet
er sunket ned i moselagene.

Konklusionerne om tapkilernes anvendelse forbliver tvetydige. Anvendelsen som kile eller økse har altså med stor sandsynlighed været afhængig af det enkelte eksemplars størrelse. Et overvejende flertal må dog grundet størrelse betegnes som tapkiler, hvormed denne betegnelse fremstår mest korrekt. Der findes dog sikre eksempler på, at små tapkiler har været skæftede og dermed kan betegnes som skafttapøkser. Muligvis har mindre eksemplarer af tapkiler uden gennemboring haft funktion af vinkelskæftede økser, hvormed de kunne anvendes som gravgaver. Eller måske har selv mindre, simple kiler været fundet værdige som gravgaver? Tapkilen fra Jørlunde bekræfter den nuværende forståelse af genstandstypen. Eksemplarets størrelse og vægt samt slidspor
peger entydigt anvendelse som netop kile til trækløvning.

Fig. 6. Eksempel på vinkelbøjet økseskaft fra bondestenalderen. Tegnet på baggrund af
fund fra Dümmersee, Tyskland. Efter Vang Petersen 1999, Fig. 50. Tegning: Lykke Johansen.

SJÆLDEN PÅ SJÆLLAND

Enkeltgravskulturen bredte sig ikke til de østdanske øer, hvor den eksisterende
tragtbægerkultur fortsatte endnu nogle århundreder. Derfor hører enkeltgravskulturens typiske genstande til sjældenhederne på Sjælland. Her regner vi de få fund som udtryk for sparsom samhandel og gaveudveksling mellem landsdelene eller måske i sjældne tilfælde som udtryk for en spredt tilflytning til øerne.

Der har formentligt ikke været et stort importbehov for værktøj knyttet til skovrydning på Sjælland. I perioden tolkes generelt for befolkningen en nedskalering af landbruget mod et mere forskelligartet bopladsmønster med et øget fokus på jagt og fiskeri. Et pollendiagram lavet på prøver fra et vandhul blot tre kilometer fra tapkilens findested viser ingen tegn på betydelig skovrydning i området i perioden.

Tapkilens udprægede tilhørsforhold til det jyske område gør dens tilstedeværelse i Jørlunde til lidt af en gåde. Var den en prestigefyldt handelsvare, en gave eller måske en kær ejendel for en sjælden tilflytter? Vi ved, at handel og kontakt mellem befolkningsgrupper både på regionalt og overregionalt niveau har foregået gennem hele bondestenalderen, så i perspektivet af det generelle fravalg af enkeltgravskulturens øksetyper i det østdanske område har ejeren af tapkilen fra Jørlunde med sit tilvalg sendt signaler om et personligt udsyn og måske en omfavnelse af de nye befolkningsgruppers ideer.

KIG NED!

På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier. Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.