Fremmed fugl, sjælden sten

Af: Emil Winther Struve

Fig. 1. Tapkile eller skafttapøkse? Stenalderredskabet fundet ved Jørlunde.
Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

– fund af en tapkile fra den yngre
bondestenalder ved Jørlunde

Mange kender det. På traveturen er blikket stift vendt mod jorden,
og blikket scanner de mange sten på mark, strand eller i skovbunden:

”Ligner den der ikke noget?”, ”den her kunne godt ligne en økse lidt”, ”mærk lige, hvordan den ligger godt i hånden!”.

Håbet er lysegrønt, og stenene vendes i hånden med optimistiske
forhåbninger – oftest forgæves.

… og dog. Nogle gange tilsmiles man af heldet, og ikke bare er den
lidt tvivlsomme sten faktisk et af stenaldermenneskenes tildannede
redskaber – den gemmer også på en helt særlig historie.

EN UNDSEELIG STEN ER SJÆLDEN KILE ELLER ØKSE

Henrik Buitenhuis har en interesse for fortiden og går med metal-
detektor i sin fritid. Gennem sin hobby gør han en del metalfund, der afleveres til danefævurdering hos ROMU.

”ROMU modtager danefæindlevering af fund gjort inden for museets arkæologiske ansvarsområde, der udgøres af kommunerne Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal. Fundene registreres og videresendes til danefævurdering hos Nationalmuseet.”

Fig. 2. Tapkilen er fundet tæt ved byen Jørlunde i Nordsjælland.

Ved en indlevering havde Buitenhuis ud over de mindre stykker af metal
også medbragt en relativt stor sten fundet på hans ejendom lidt uden for Jørlunde i Frederikssund Kommune (fig. 2). Ved første øjekast kan stenen for det utrænede øje ligne enhver anden marksten. Dens relativt ru og grovkornede overflade giver ikke indtryk af en fin og nænsom forarbejdning.

Hvordan kan det ejendommelige redskab ellers beskrives? Det er tildan-
net af et stykke granit, som indledningsvist er tilhugget og formgivet med en stump flintmejsel, hvorefter overfladen er jævnet ved slibning med en blødere sten.

Den vejer 1584 g, og bliver vi i lægmandsbetegnelserne for opsamlede marksten, vil den sandsynligvis skulle placeres i kategorien ”tung sten”.

“Tolkningen af tappens funktion er altså afgørende for forståelsen af redskabets brug og for, hvilken benævnelse der dermed er mest korrekt”

Fig. 3. I profil ses tapkilens/skafttapøksens formgivning tydeligere. Foto: Kristian
Grøndahl, ROMU.

Når man ser nærmere på stenen, træder en klassisk økseform frem: fire tildannede sider, en stump afrunding i kilens/øksens nakkeende og modsat en tilspidset æg (fig. 1). Ses øksen i profil, bemærkes en tydelig indsnævring i smalsidens tykkelse, således at nakkeenden fremstår som en tap øverst på selve øksebladet, der er tykkere (fig. 3). Tappen er afgørende i navngivningen af genstandstypen både som kile (tapkile) og som økse (skafttapøkse). Tolkningen af tappens funktion er altså afgørende for forståelsen af redskabets brug og for, hvilken benævnelse der dermed er mest korrekt.

Tapkilen – som vi for nemheds skyld vil kalde den her – er 19,5 cm lang. Den er 7,7 cm bred på det bredeste sted og 7,2 cm bred ved overgangen mellem blad og tap. Her måles også den maksimale tykkelse på 5,8 cm, inden formen indsnævres til en tykkelse på ca. 4,6 cm, hvormed den markante tap dannes (fig. 3).

Fig. 4. Tydeligt slid ses som afspaltninger på æggen og sort patinering af æg og bredside. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

TAPKILE/SKAFTTAPØKSE – TVIVLEN OM REDSKABETS FUNKTION

Den kendte, nu afdøde arkæolog og professor P.V. Glob har behandlet genstandstypen i sin doktordisputats fra 1944 omhandlende den jyske enkeltgravskultur. Følges Globs typologiske inddeling, defineres redskabet fra Jørlunde som en tapkile af undergruppen A1, hvilket forsigtigt daterer den til perioden ca. 2600-2400 f.Kr. Glob beskriver, hvordan det for alle typer af tapkiler gælder, at der kan findes eksemplarer med knusemærker i nakkeenden som tegn på, at nakkeenden er blevet tildelt hårde slag.1

“Stenens gråbrune nuancer brydes flere steder af mørke plamager, der afspejler slid efter kilens/øksens anvendelse til bearbejdning af træ.”

Tapkilen fra Jørlunde fremviser netop tydelige knusemærker i nakkeenden men har også andre distinkte spor efter brug. Stenens gråbrune nuancer brydes flere steder af mørke plamager, der afspejler slid efter kilens/øksens anvendelse til bearbejdning af træ. Slitagen ses tydeligst ved æggen, hvor der også ses flere mindre brudskader. Yderligere er de mørke slidspor tydeligst på den fremtrædende kant mellem blad og tap på bredsiderne, som udgør de dele af stenen, som har haft den største kontaktflade under brug. Det er tydeligt, at der er tale om et flittigt brugt arbejdsredskab.

Forud for Globs afhandling var kilerne klassificeret som skafttapøkser.2 De to betegnelser for genstandstypen afspejler en oprindelig usikkerhed i forståelsen af typens funktion. Var der tale om en kile eller en økse? Hvor et øksehoved er skæftet og bruges til direkte slag – f.eks. til at fælde et træ – placeres kilen på det emne, man ønsker at bryde, hvorefter man slår på kilen for at presse den ned – f.eks. når en træstamme skal flækkes
på langs.

Fig. 5. Udbredelsen af den jyske enkeltgravskultur (rød markering). Fund af tapkiler/
skafttapøkser i Danmark (prik). Jørlundefundet markeret (stjerne). Efter Glob 1945,
Fig. 85. og Iversen 2015, Fig. 4.34.

DET JYSKE OPHAV
For at forstå tvivlen om genstandstypens benævnelse må vi grave lidt i redskabets oprindelse, der ligger langt fra fundstedet ved Jørlunde. Tapkilerne fra den yngre bondestenalder er ikke usædvanlige i Danmark. Der kendes mere end 300 fund fra hele landet. Derimod er fundtypen meget usædvanlig på Sjælland, hvor der med fundet fra Jørlunde nu kendes til fem eksemplarer. Årsagen til den skæve fordeling på landsplan skal findes i redskabstypens tilhørsforhold til den jyske enkeltgravskultur.

Den jyske enkeltgravskultur betegner en befolkning, som i perioden 2800-2400 f.Kr. indvandrer og etablerer sig i dele af det vestlige Danmark – særligt i Vestjylland. Indvandringen sker som led i en på europæisk plan større folkevandringsbølge i denne periode. En bølge, som i Sydskandinavien resulterer i fremkomsten af enkeltgravskulturen i det vestlige Danmark og stridsøksekulturen i dele af Sverige og Norge.3 En af de tydeligste arkæologiske markører for de nye befolkningsgruppers ankomst er deres markant ændrede gravskik, når man sammenligner med den eksisterende befolknings skikke. Den såkaldte tragtbægerkultur havde i flere hundrede år anvendt og genbrugt de store megalitanlæg – jættestuerne – til deres begravelser. Betegnelsen enkeltgravskultur demonstrerer, at de nye befolkninger medbragte en tradition for at begrave deres døde enkeltvist i små jordhøje.

Til Sydsverige, Jylland samt store dele af det centrale og vestlige Europa medbragte de nye befolkninger en anderledes idéverden, som kan ses gennem udformninger af økser og keramik men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer. Som en del af den nye befolknings ”værktøjskasse” introduceredes sammen med nye typer af flotte stridsøkser også tapkilen/skafttapøksen, der på linje med stridsøksen kunne medgives som gravgave i forbindelse med ritualerne knyttet til de nye gravskikke.

“Tolkningen af den anderledes skæftning har ledt til betegnelsen skafttapøkse, idet tappens funktion her netop bliver knyttet til skæftningen.”

Tapkilernes/øksernes placering i enkeltgravene er med til at skabe tvivl om deres funktion som kile eller økse. De stridsøksehoveder, som oftest findes i gravene, har alle gennemboringer – såkaldte skafthuller – og blev brugt som økser. I gravene er der både fundet enkelte tapkiler med gennemboringer til skaft og tapkiler uden gennemboringer, der måske også har været brugt som økser trods fraværet af skafthuller. Man kan tænke sig, at tapkilen har været skæftet med et vinkelbøjet økseskaft (fig. 6). Tolkningen af den anderledes skæftning har ledt til betegnelsen skafttapøkse, idet tappens funktion her netop bliver knyttet til skæftningen.

Teorien bakkes op af det faktum, at tapkileøkserne fundet i grave hører
til de mindste eksemplarer af typen med længder under 14 cm.5 De er således markant mindre end eksemplaret fra Jørlunde, der med en vægt på mere end 1.500 g må formodes at være alt for tung til en skæftning af denne type. Eksemplarer som tapkileøksen fra Jørlunde peger i stedet på en brug af typen som en svær kile til trækløvning. Et eksempel på en sådan anvendelse kendes fra et fund i en mose ved Urup i Vestjylland, hvor der i de bevarende moselag er fundet en delvist kløvet træstamme
med en fastklemt tapkile, der må være gået tabt, da stammen ved arbejdet
er sunket ned i moselagene.

Konklusionerne om tapkilernes anvendelse forbliver tvetydige. Anvendelsen som kile eller økse har altså med stor sandsynlighed været afhængig af det enkelte eksemplars størrelse. Et overvejende flertal må dog grundet størrelse betegnes som tapkiler, hvormed denne betegnelse fremstår mest korrekt. Der findes dog sikre eksempler på, at små tapkiler har været skæftede og dermed kan betegnes som skafttapøkser. Muligvis har mindre eksemplarer af tapkiler uden gennemboring haft funktion af vinkelskæftede økser, hvormed de kunne anvendes som gravgaver. Eller måske har selv mindre, simple kiler været fundet værdige som gravgaver? Tapkilen fra Jørlunde bekræfter den nuværende forståelse af genstandstypen. Eksemplarets størrelse og vægt samt slidspor
peger entydigt anvendelse som netop kile til trækløvning.

Fig. 6. Eksempel på vinkelbøjet økseskaft fra bondestenalderen. Tegnet på baggrund af
fund fra Dümmersee, Tyskland. Efter Vang Petersen 1999, Fig. 50. Tegning: Lykke Johansen.

SJÆLDEN PÅ SJÆLLAND

Enkeltgravskulturen bredte sig ikke til de østdanske øer, hvor den eksisterende
tragtbægerkultur fortsatte endnu nogle århundreder. Derfor hører enkeltgravskulturens typiske genstande til sjældenhederne på Sjælland. Her regner vi de få fund som udtryk for sparsom samhandel og gaveudveksling mellem landsdelene eller måske i sjældne tilfælde som udtryk for en spredt tilflytning til øerne.

Der har formentligt ikke været et stort importbehov for værktøj knyttet til skovrydning på Sjælland. I perioden tolkes generelt for befolkningen en nedskalering af landbruget mod et mere forskelligartet bopladsmønster med et øget fokus på jagt og fiskeri. Et pollendiagram lavet på prøver fra et vandhul blot tre kilometer fra tapkilens findested viser ingen tegn på betydelig skovrydning i området i perioden.

Tapkilens udprægede tilhørsforhold til det jyske område gør dens tilstedeværelse i Jørlunde til lidt af en gåde. Var den en prestigefyldt handelsvare, en gave eller måske en kær ejendel for en sjælden tilflytter? Vi ved, at handel og kontakt mellem befolkningsgrupper både på regionalt og overregionalt niveau har foregået gennem hele bondestenalderen, så i perspektivet af det generelle fravalg af enkeltgravskulturens øksetyper i det østdanske område har ejeren af tapkilen fra Jørlunde med sit tilvalg sendt signaler om et personligt udsyn og måske en omfavnelse af de nye befolkningsgruppers ideer.

KIG NED!

På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier. Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.