Frisk luft og fortid – tre idéer til ture med indhold
Af arkæolog Cille Krause, ansvarlig for tilsynet med de fredede fortidsminder
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/01-besoegende-paa-skibssaetningen-foto-cille-krause.jpg)
Der er tusindvis af fortidsminder at udforske i det danske landskab. Så længe man passer på dem og er opmærksom på, om de ligger på privat grund, hvor der ikke er adgang, er det bare med at gå på opdagelse i fortidens spor. Foto: Cille Krause /ROMU
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
Hvis du er på jagt efter frisk luft og fortid – i god afstand til andre – skulle du tage at slå et smut forbi Børnehøjen (en dobbelt jættestue fra bondestenalderen), Mastehøj (en gravhøj formentlig fra bronzealderen) eller Nebbe voldsted (et beskyttet borganlæg fra middelalderen). Her får du et lille indblik i hvert af de tre steder. Der er meget, vi endnu ikke ved – men vi ved nok til at sætte fantasien på gled:
Børnehøjen – som at løfte taget af en LEGO-bygning
Adresse: Det store grønne areal ud til vejen Børnehøjen
Her kan du opleve en dobbelt jættestue fra den del af bondestenalderen, der kaldes mellemneolitisk tid – det vil sige 3200-2400 f.Kr. Jættestuer var gravanlæg, og der var plads til at flere kunne begraves derinde. Man kan kalde dem en slags “genbrugsgravplads”.
Oprindeligt har der ligget flere såkaldte “dæksten” som loft over gravkamrene, men de er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. Store kampesten var i høj kurs på den tid, hvor man anlagde veje, broer og jernbaner. Hvis man havde en dysse eller en jættestue liggende på sin jord, kunne man tjene penge på at sælge stenene til anlægsarbejdet. At dækstenene mangler på den dobbelte jættestue, giver os mulighed for at se, hvordan man har konstrueret anlægget – lidt ligesom når man løfter taget af en LEGO bygning. Når man skulle ind i kammeret, foregik det gennem gangen.
Hvis du har lyst til at kravle ind i en jættestue med ”låg på”, kan du besøge den i Øm, lidt sydvest for Roskilde. Her er der også offentlig adgang. Og husk lommelygten, for der er mørkt derinde.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/02-mastehoej-en-flot-udsigt.foto-romu-cille-krause.jpg)
Udsigten fra oldtidshøjen Mastehøj er formidabel. Foto: Cille Krause /ROMU
Mastehøj – måske røvet af gravrøvere
Adresse: Store Valbyvej. Over for parkeringspladsen til Himmelev Skov og den gamle grusgrav.
Her er du 50 meter over havet og kan opleve en fantastisk udsigt over Himmelev, Roskilde og Roskilde fjord.
Gravhøjen er ikke udgravet, og derfor er det heller ikke muligt med sikkerhed at sige, præcis hvor gammel den er. Den er dog formentlig fra bronzealderen – det vil sige mellem 1700-500 f.Kr. Selve højen er lidt “slidt” af tidens tand. Den har derfor lidt stejle sider og i toppen er der en hulning. Denne hulning stammer formentlig fra et forsøg på gravrøveri. Hvem der har gravet i højen og hvornår, ved vi ikke. Højen er i dag fredet, og der er ikke nogen, der får lov til at grave i den igen.
Gravhøje har i oldtiden ligget som perler på en snor langs fjorden. Den videnskabelige assistent og tegner, Magnus Petersen vandrede i 1847 fra Roskilde til Frederikssund. Undervejs talte han gravhøjene. Det blev han træt af, da han nåede til 400, og da var han endnu ikke kommet frem. 40 år efter gjorde han samme tur, men da var størstedelen af gravhøjene fjernet, så bønder kunne udnytte jorden. I 1937 blev fredningsloven vedtaget. Samtlige fortidsminder blev herefter fredet og måtte ikke fjernes.
Nebbe voldsted – borganlæg med god beliggenhed
Adresse: Boserupvej. Mellem fjorden og Store Kattinge Sø. Parker evt. ved Kattinge Værk.
Voldsted er et fagudtryk for et forsvarsværk. Sådan et ligger der på en landtange mellem Roskilde Fjord og Kattinge Sø. Det er lagt dér, fordi det er besværligt at komme derud og derfor lå godt i forhold til at forsvare sig. Den slags voldsteder blev i middelalderen opført af velhavende og/eller kongelige familier til beskyttelse. Dengang var Kattinge Sø ikke en sø, men en del af fjorden. Stedet var således beskyttet af vand mod nord, vest og øst. Der var kun adgang fra syd ad landtangen langs med den nuværende Store Kattinge Sø. I dag løber Boserupvej hen over det fredede fortidsminde, og der er nem adgang nord om Store Kattinge Sø.
I middelalderen har man lavet anlægget ved at gennemskære landtangen to steder – på den måde opstod der tre holme eller “små-øer”.
Ved en undersøgelse i 1959 udgravede man fundamentet til et nærmest kvadratisk tårn af munkesten, en slags “mursten”, på den sydligste og mindste holm i anlægget. Hvordan bygningerne på de andre holme har set ud, ved vi ikke. Måske var de også af munkesten, eller måske var der tale om nogle mere almindelige bindingsværkhuse. I mange år har stedet være dyrket, og efterhånden er de tre holme blevet jævnet ud. Man kan dog stadig fornemme både anlæggets størrelse og den strategiske beliggenhed.
I de skriftlige kilder fra middelalderen nævnes Nebbe første gang i 1315, men hvornår borgen blev grundlagt, ved vi ikke. I anden halvdel af 1300-tallet kom det i Dronning Margrethes I’s besiddelse. Hun overdrog borgen til Roskilde bispestol, som ikke havde interesse i stedet – derfor forfaldt det borganlæg, der stod her. Man kan forestille sig, at byggemateriale fra borgen hurtigt er blevet plyndret og brugt til andre byggerier – det var værdifulde materialer.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/03-boernehoejen-de-to-indgange.-romu-cille-krause.jpg)
Der var plads til at begrave flere personer i den dobbelte jættestue Børnehøjen, som er fra bondestenalderen. Foto: Cille Krause /ROMU
Nysgerrig på mere?
I dag findes der næsten 34.000 registrerede og fredede fortidsminder. Der er både tale om dysser, gravhøje, borge- og voldsteder, kirkeruiner, broer, milesten og mange flere typer. De ligger spredt i hele landet, og måske lægger du slet ikke mærke til dem i dagligdagen? Tilsammen udgør de en vigtig del af vores fælles kulturarv og hver af dem rummer et lille stykke historie. Måske du er blevet nysgerrig på, hvor du kan finde flere fredede fortidsminder?
Med appen “§ 3-natur” kan du få stillet din sult. Den giver bl.a. oplysninger om, hvor de fredede fortidsminder ligger og linker videre til den landsdækkende database Fund og Fortidsminder. Appen ”§ 3-natur” er så fuld af gode informationer, at museets arkæologer indimellem også bruger den i deres professionelle arbejde. Der er nok at udforske derude.
Rigtig god tur!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken.
ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE
De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum
NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME
SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.
BRUGER SIN FRITID PÅ AT GRAVE FORTIDEN FREM: ‘JEG FORTSÆTTER SÅ LÆNGE MINE BEN KAN HOLDE’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.