Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord
Pressemeddelelse
10.11.2021
![Emil Struve Kildedal Nord](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/11/emil-struve-kildedal-nord-scaled.jpg)
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.