Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord
Pressemeddelelse
10.11.2021
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
ROMU SØGER NY FORPAGTER TIL MUSEUMSCAFEERNE PÅ RAGNAROCK OG ROSKILDE MUSEUM
Fra 1. oktober er der mulighed for at overtage forpagtningen af museumscaféerne på de to populære ROMU-museer RAGNAROCK og Roskilde Museum. Her udløber aftalen med tidligere forpagter Freunde. Forpagtningerne udbydes samlet eller hver for sig.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS
I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.