God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år
20.12.2022
![0KG_1568 kopier](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/12/0kg-1568-kopier-scaled.jpg)
Mens det sjældne, historiske håndskrift Liber Elienses kunne ses på Roskilde Museum, aflagde Hendes Majestæt Dronningen museet et mindeværdigt og opmuntrende besøg. Foto: Kristian Grøndahl.
2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere
Af Morten Thomsen Højsgaard
En storsmilende majestæt besøgte i efteråret Roskilde Museum. Anledningen var også speciel. Efter lange og meget besværlige forhandlinger var det lykkedes for museet at få mulighed for at udstille det særdeles sjældne engelske håndskrift fra den tidlige middelalder, Liber Eliensis, også kaldet Ely-håndskriftet.
Håndskriftet sætter navn på den første kendte biskop i Roskilde, Gerbrand. Det nævner også byens navn, Roscylde, for første gang. Og så knytter håndskriftet byen og bispen sammen med danernes folk og datidens kongemagt, for det var selveste Knud den Store, der skrev under på den aftale fra 1022, der lå til grund for det hele.
Et scoop var det at få det håndskrift til byen netop i år 2022, hvor Roskilde Stift havde læst skriften på pergamentet og planlagt en storstilet fejring af 1000 års dansk bispehistorie med Roskilde som begyndelsespunkt.
At vores meget historisk interesserede og kyndige Dronning samtidig valgte at lægge vejen forbi både domkirke og museum i anledning af jubilæet, gjorde kun vingesuset større. I udstillingen om Roskildes middelalder på Sankt Ols Stræde kunne majestæten også se andre genstande – fra Grønland, Norge og Tyskland – som vidner om de vidtstrakte forbindelser, Roskilde havde i den tidlige middelalder, hvor grundstenene til den pompøse domkirke også blev lagt.
Mange besøg efter covid-19
Andre gæster fra nær og fjern har i år fulgt i Dronningens spor og besøgt Roskilde Museum, hvor der trods energikrise og nervøsitet over inflation har været solid fremgang at spore. Interessen har været stor også for andre udstillinger, blandt andet om det at bo i en by og om jagten på spor efter neandertalere.
Efter to år, der har været stærkt præget af restriktioner og frygt for covid-19, har det været en kæmpe glæde endelig i det meste af 2022 at kunne gennemføre planlagte aktiviteter og udstillinger ikke alene på Roskilde Museum, men på alle de ti besøgssteder, som museumsorganisationen ROMU driver.
Helt eventyrligt har det været at deltage i og opleve de traditionsrige julemarkeder, som i år i den grad har fået luft under vingerne.
På naturskønne Tadre Mølle strømmede folk til for at se nissen vågne og gøre en god handel. I den charmerende Lützhøfts Købmandsgaard har julemåneden budt på årets travleste dag med hestevogn og juleknas som i gamle markedsdage. I Frederikssund fungerer kombinationen af juletræssalg og museumsformidling på Færgegården, der ligger så smukt ved fjorden og Kronprins Frederiks Bro.
I den kreative bydel, Musicon, hvor Danmarks pop- og rockmuseum, RAGNAROCK, har til huse, er julemarkedet nu så stort, at det er ved at vokse ud af de eksisterende rammer. Det bidrager til tiltrækningskraften, at RAGNAROCK i år fik en stærk fornyelse i den permanente udstilling med lydstudiet ”Have a Cigar”, som et af Danmarks væsentligste popbands, TV-2, har indspillet flere af deres største hits på.
Museumsorganisation med mange opgaver
ROMU har ledelsesansvaret for arbejdet med verdensarv og turisme ved Roskilde Domkirke. Vi dyrker også pop, rock og ungdomskultur med et nationalt sigte. Vi har det kulturhistoriske ansvar i fire kommuner, Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal. Vi fører tilsyn med fredede fortidsminder i det midt- og vestsjællandske område.
Vi indsamler genstande – fra et spektakulært moselig fundet nær Egedal Rådhus til gule plakater, der vidner om den sommerdag, da verdens største cykelløb kørte igennem vores ansvarsområde i overværelse af mere end 200.000 mennesker. Vi registrerer, vi bevarer, vi forvalter, vi formidler, vi forsker, vi kommunikerer både i autentiske fysiske rum og digitalt på hjemmesider, via sociale medier og i pressen.
At være museum i dag med så mange opgaver kræver adskillige, højt specialiserede medarbejdere med stærke kompetencer samt dygtige og dedikerede frivillige. Det har vi! At være museum i dag med meget omskiftelige vilkår forudsætter også mange og stærke samarbejder med kommuner, myndigheder, turismeorganisationer, andre uddannelses- og vidensinstitutioner, lokale foreninger samt flere forskellige fonde. Det er vi så heldige også at have.
Historie for borgernes skyld
Som noget ganske enestående er det i år lykkedes ROMU via disse samarbejder at medvirke til at rejse tilsagn om midler til nye kulturhistoriske projekter på samlet over 30 millioner kroner. Det er vi på en gang meget stolte af og dybt taknemlige over.
Først og sidst er vi som museumsorganisation til for borgernes skyld. Vi passer på den fælles kulturarv, der knytter os alle sammen i et historisk fællesskab, og vi elsker at dele oplevelser med og indsigter i kulturhistorien for store og små, majestæt og menigmand, turister og lokale borgere, til højtider som julen og på alle andre tidspunkter af året i så mange sammenhænge, vi overhovedet kan komme afsted med.
2022 blev et historisk og løfterigt år for ROMU med en 1000-års-begivenhed og med rigtig mange gæster, nye initiativer og gode tilsagn, der peger frem mod endnu bedre tider.
Mens højtiden stunder til, skal der på denne baggrund lyde et stort og hjerteligt TAK til alle, der har været i forbindelse med ROMU og bidraget til at udbrede kendskabet til historie og kulturarv også i 2022. Vi glæder os meget til mange gensyn!
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.