Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog
10.05.2024
Af Lene Steinbeck
Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. Gravene tegnede sig som ovale/rektangulære nedgravninger i undergrunden. Foto ROMU
Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.
Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.
Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.
”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.
Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.
De fleste af gravene på Stålmosegårdgravpladsen er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto: Nationalmuseet.
Nyt syn på gravskikke
I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.
”Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå.”
”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.
Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.
”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.
I nogle af gravene fandt man personligt udstyr – som her, hvor en grav foruden lerkar indeholder smykkeudstyr med perlekæde, dragtsmykker og en romersk sølvmønt. Foto Ole Malling.
Et grøftesystem blandt gravene
Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.
“Grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra”
”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”
Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.
”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”
Et udvalg af lerkar fra gravene. Lerkarrene er typisk blevet brugt i husholdningen, inden de er lagt i graven sammen med den døde. De vidner om gravritualer, hvor det er vigtigt at forsyne de døde med mad og drikke. Foto ROMU.
Viden til glæde for alle
Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.
”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.
Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.
Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU
’Stålmosegård’ er første bind i trilogien ’Jernalderens Vindinge’, som samler al tilgængelig viden fra arkæologiske udgravninger ved Vindinge. Publikationerne udkommer i et samarbejde mellem ROMU, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Syddansk Universitetsforlag. Bind to kommer til at handle om bopladsen Vindinge Vest, mens tredje bind skal belyse boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Dansksproget samfundskritisk hardrock og thrash metal: Rockmuseet arrangerer koncert-række for metalfans
Danmarks rockmuseum hylder livemusikken med en koncertrække, der har hård rock og metal på programmet. Den første koncert byder på poetisk samfundskritik og tonstunge riffs, når ’Skarnet’ optræder i januar, og i marts giver ’Artillery’ en opvisning i old school thrash metal.
Sjældent og prægtigt hjelmfund cementerer Lejre-kongernes storhed
I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.
Lejre Museum søger timelønnede til formidling og undervisning
Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.
Kommerciel chef
Er du en erfaren leder med en passion for kultur og kommerciel udvikling? Har du lyst til at sætte dit præg på en stor museumsorganisations fremtidige vækst og generering af indtægter? Trives du med at arbejde på og lede medarbejdere på flere matrikler? Så er det dig, vi søger som vores nye chef for salg og marketing!
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid 13.12.2024Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard foran Vestfløjen i Det Kongelige Palæ, hvor der i løbet af de næste fire år skal indrettes Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke....
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter13.12.2024Af Lene SteinbeckStort set alle større landsdækkende medier bragte den 2. december nyheden om, at Danmark får et Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Her er det TV2 News, hvor der i et længere indslag...
Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked
Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked 06.12.2024Af: Lene SteinbeckJulebordet er pyntet og venter blot på gæsterne. Det må dog vente længe – for opdækningen er en udstilling med nogle af møllemuseets fine julegenstande. Foto: Preben...
Forløsning, glæde og store forventninger fyldte Det Kongelige Palæ: Roskilde Domkirke får nyt verdensarvscenter
Forløsning, glæde og store forventninger fyldte Det Kongelige Palæ: Roskilde Domkirke får nyt verdensarvscenter 04.12.2024Formand for Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager, præsenterede visionerne for det nye verdensarvscenter. Det...
Danmark får et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Danmark får et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke 02.12.2024 Foto: Kristian Grøndahl /ROMU Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Og...
Museumspraktik i Roskilde og Frederiksunds historie
Museumspraktik i Roskilde og Frederiksunds historie 25.11.2024Foto: Kristian Grøndahl/ROMU. Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse,...
