Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog
10.05.2024
Af Lene Steinbeck
Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. Gravene tegnede sig som ovale/rektangulære nedgravninger i undergrunden. Foto ROMU
Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.
Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.
Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.
”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.
Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.
De fleste af gravene på Stålmosegårdgravpladsen er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto: Nationalmuseet.
Nyt syn på gravskikke
I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.
”Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå.”
”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.
Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.
”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.
I nogle af gravene fandt man personligt udstyr – som her, hvor en grav foruden lerkar indeholder smykkeudstyr med perlekæde, dragtsmykker og en romersk sølvmønt. Foto Ole Malling.
Et grøftesystem blandt gravene
Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.
“Grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra”
”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”
Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.
”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”
Et udvalg af lerkar fra gravene. Lerkarrene er typisk blevet brugt i husholdningen, inden de er lagt i graven sammen med den døde. De vidner om gravritualer, hvor det er vigtigt at forsyne de døde med mad og drikke. Foto ROMU.
Viden til glæde for alle
Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.
”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.
Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.
Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU
’Stålmosegård’ er første bind i trilogien ’Jernalderens Vindinge’, som samler al tilgængelig viden fra arkæologiske udgravninger ved Vindinge. Publikationerne udkommer i et samarbejde mellem ROMU, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Syddansk Universitetsforlag. Bind to kommer til at handle om bopladsen Vindinge Vest, mens tredje bind skal belyse boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Istidsjægere og stenaldermennesker ville også bo i Egedal
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
Skenkelsø Mølle hilser efteråret velkomment med magisk lysfest
På tærsklen til årets mørkeste tid tænder Skenkelsø Mølle lys, når museet igen i år afholder lysfest. Både børn og voksne kan komme med på et lysende eventyr, når stævningsskoven i efterårsferien omdannes til et fortryllende, magisk univers.
Udstillingen ”Forvandlinger” får nyt liv hos Fors og Frederiksberg Kommune
De seneste fire år har udstilling på Roskilde Museum fortalt om genbrug og affald gennem tiderne. Nu skal udstillingen selv forvandles. I god genbrugsånd får en del af de udstillede glas – med alt fra dyreknogler til slikpapir – nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og Affaldsguiderne i Frederiksberg Kommune.
To praktikanter til kommunikation og markedsføring af ROMUs ti museer
Vil du være en del af et team, der skaber opmærksomhed om alt fra popdronninger til kongegrave? Er du selv glad for museer, og vil du være med til at få endnu flere gæster til ROMUs ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre? Så søg praktik hos ROMU til foråret 2026.
Når gyset bringer dig tættere på fortiden
’Allehelgen på Færgegården’ formidler historien, så den mærkes og huskes – og minder om traditioner, der ikke alene er importerede for nylig fra USA, men som har rødder langt tilbage hertillands.
En aften i Roskilde Domkirke med Ken Follett og katedralernes magi
Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv 2025.
En hovedrengøring i museets wunderkammer
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger har et håndplukket team snart været hver enkelt genstand nænsomt igennem.
