Historiske informationstavler fortæller spændende historier fra Egedals fortid
22.09.2023
Af Søren Møgelvang Nielsen
Foto: Rolf Kjær Hansen
Spredt i landskabet på udvalgte steder i Egedal kan du møde informationstavler, der fortæller en flig af Egedals historie. Inga Nielsen og Rolf Kjær-Hansen er nogle af kræfterne bag skiltene, og de vil gerne give dig en ekstra lille oplevelse med på vejen, når du går eller cykler i Egedals landskaber.
25 tavler fordelt ud over Egedal formidler områdets spændende historie, netop hvor den udspillede sig.
Det er Egedals tre historiske foreninger – Ledøje-Smørum Historiske Forening, Stenløse Historiske Forening og Ølstykke Historiske Forening – samt Egedal Arkiver og Museum, som sammen med kommunen har opstillet de historiske informationstavler.
Inga Nielsen fra Ledøje-Smørum historiske forening har været en del af arbejdsgruppen, der har udviklet de historiske tavler.
”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde omkring at udvælge steder og lave historiske beskrivelser til tavlerne, som fortæller baggrunden for de steder de er sat op,” siger Inga Nielsen og fortsætter:
”Et godt eksempel er den historiske tavle vi har opsat ved Svenskestenen i Smørum. Mange kender godt til stenens eksistens, men kender ikke nødvendigvis den bagvedliggende historie om, hvordan lokale bønder i afmagt slog 10 svenske soldater ihjel i 1600-tallet. Tavlerne giver historisk indsigt på steder, hvor det ikke altid er nemt at se den historiske betydning med det blotte øje,” siger hun.
Historisk viden er drivkraft
Og netop den historiske indsigt er noget af det, der har været en stor drivkraft i arbejdet hos Inga Nielsen.
”Vi skal lære af historien, og jeg synes det er vigtigt, at mennesker har et nuanceret billede af, hvordan folk har levet i gamle dage, og hvad der skulle til for at overleve. Historisk indsigt er i min optik med til at sikre, at der træffes bedre beslutninger i nutiden. Vi skal vide, hvad vi er rundet af,” siger hun med begejstring i stemmen.
Der er i alt opsat 25 tavler på tværs af Egedal Kommune. De fortæller om oldtidsstier, jættestuer, bautasten, gravhøje og meget mere.
Fortæller om runestenens forgænger
Ved Dyvelåsen med udsigt ud over Værebro Ådal er der ligeledes opsat en tavle ved siden af fire markante bautasten, fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiver og Museum samt projektleder på arbejdet med de historiske tavler. Bautastenene blev fundet under udgravningen af det, der skulle vise sig at være Sjællands største gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid (550 – 1.050. e.Kr.).
”I dag ligger Råbroparken og Søagerbakken på gravpladsen, som bestod af i alt 125 grave. Bautastenene er bevarede, og de har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. De bevarede bautasten står på deres oprindelige plads, og på den historiske tavle fortæller vi både om bautastenene og de spændende fund, der er gjort ved udgravninger,” siger han og fortsætter:
”Vores håb med de historiske informationstavler er at gøre for eksempel gåturen endnu mere interessant og give borgere og besøgende i Egedal et dybere indblik i de spændende historier, som Egedal rummer. Det skaber viden og interesse for vores fælles historie,” siger han.
Flere tavler på vej
Ifølge Rolf Kjær-Hansen og Inga Nielsen er det planen, at der skal opsættes endnu flere historiske informationstavler i Egedal. Det er noget, der løbende bliver arbejdet på. Og hvis tavlerne giver blod på tanden i forhold til få endnu mere historisk viden, er der, ifølge Inga Nielsen, råd for det.
”Egedal Leksikon, som ligger på Egedal Kommunes hjemmeside, er et rigtig godt opslagsværk til at give indblik i Egedals historie og finde supplerende info til det, der står på tavlerne. Derudover er man altid velkommen til at kontakte sin lokale historiske forening og høre om mulighed for at få arrangeret en historisk vandring,” siger hun.
Find en oversigt over de historiske informationstavler i Egedal her: historiske-tavler.pdf (egedalkommune.dk)
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Færgegården inviterer til Børnenes Sankt Hans midt i midsommerens magi
Sankt Hans-bålet bliver allerede tændt kl. 19, så også de mindste kan holde sig vågne til aftenens højdepunkt. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix
Ikonisk, dansk sølvfigur skal til udlandet: Odin fra Lejre udlånes til stor udstilling i Holland
Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden og tidlig middelalder.
Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by
Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen med oplevelser for både børn og voksne.
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Legetøjet byggede bro i kølvandet på krigen – nu vækkes historien til live
I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.
Svenskeslaget opruster på formidlingen og går bagom det ældgamle fjendskab
’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.
Verdensarvscenter sender stor og prestigefyldt udstillingsopgave i udbud
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Torben Stevold er ny formand for Roskilde Museumsforening
Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.





























