Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?
07.01.2022
![Frederik IX, Kong Olav](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/01/foto-willy-henriksen-ritzau-scanpix-scaled.jpg)
Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.
Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.
Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.
I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.
Fortsat stor betydning i dag
”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Folkelig og utraditionel
Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:
”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”
Fortæl din historie
Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.
Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.
Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.
FAKTA
Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.
Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet