Indsamling: Husker du, da hele Danmark tog afsked med Frederik 9.?
07.01.2022
![Frederik IX, Kong Olav](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/01/foto-willy-henriksen-ritzau-scanpix-scaled.jpg)
Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.
Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.
Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.
I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.
Fortsat stor betydning i dag
”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Folkelig og utraditionel
Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:
”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”
Fortæl din historie
Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.
Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.
Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.
FAKTA
Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.
Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
ROMU SØGER NY FORPAGTER TIL MUSEUMSCAFEERNE PÅ RAGNAROCK OG ROSKILDE MUSEUM
Fra 1. oktober er der mulighed for at overtage forpagtningen af museumscaféerne på de to populære ROMU-museer RAGNAROCK og Roskilde Museum. Her udløber aftalen med tidligere forpagter Freunde. Forpagtningerne udbydes samlet eller hver for sig.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS
I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.