Helmuth Barner. Kilde: Henning Bjørn Larsen: Roskilde amt under besættelsen 1940-45. Historisk Samfund for Roskilde Amt, 1990.

Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.

’Til min gamle medkriger Osted Erik. Fra din Helmuth Barner.’ Således står der skrevet på den udgave af Helmuth von Barners bog, som den svenske kunstner Anna Kristensen finder i sin fars reol i Sverige, da hun rydder op efter forældrenes død i 2010. Annas far, som er afsættet for den aktuelle udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, var leder af Ostedgruppen, der var en del af den større modstandsgruppe Borupholdet. Modtagergruppen Borupholdet deltog i over 100 våbenmodtagelser på markerne omkring Ringsted, Roskilde, Lellinge, Køge og Borup. Den blev ledet af Helmuth von Barner, der 50 år efter krigens afslutning sætter sig for at vende tilbage til oplevelserne under krigen og huske og få andre til at huske i stedet for at glemme – hvilket der var mange, der ellers prøvede efter befrielsen.

Borupholdet foran Roskilde Domkirkes port 30. maj 1945. Helmuth er ikke med på fotografiet på dagen, hvor der ellers var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet. Kilde: Køge Arkiverne

Taktløse cykelpatruljer i skoven

Helmuth kom til Borup i foråret 1944. Efter afslutningen af skovbrugsstudiets teoretiske del skulle han gennemføre uddannelsens afsluttende, et-årige praktiske del ved Grønholdtgård, der var en pragtfuld skovridergård ca. 2 km vest for Borup. Han var glad for at komme ud af København efter et par års kurértjeneste udsat for tysk hornmusik og patruljering.

Ved nærmere eftersyn var den landlige idyl dog ikke fuldendt. Der var mørklægning her som alle andre steder, og i juni rykkede det berygtede Schalburg-korps ind på den nærliggende Ringsted Kaserne. Schalburg-tropperne – danskere i tysk tjeneste – var flittige folk. Altid var de på patrulje, enten på cykel eller i bil. Helmuth skriver, at han holdt mest af bilpatruljerne. De kunne høres og ses i god tid. Cykelpatruljerne dukkede op på en taktløs og uforudsigelig måde, og der var også andre strejfpatruljer, som bestod af mænd fra Roskilde og Ringsted, som på cykel gennemtrawlede området nat og dag.

Våbenmodtagelser under svære forhold

Helmuth blev kontaktet og bedt om at skaffe så mange modtagepladser som muligt og udbygge modtagerhold og transportgrupper. Englænderne ville nemlig gerne undgå den farlige transport af våben fra Jylland til Sjælland og ønskede derfor at iværksætte våbennedkastninger på Sjælland. Tænker man tilbage, er det utroligt, at våbenmodtagelser kunne gennemføres i Borupområdet, skriver Helmuth. Afstanden mellem Ringsted og Roskilde og mellem Ringsted og Køge er i luftlinje kun ca. 30 km – et relativt lille område at skjule sine aktiviteter i. Ud over cykelpatruljerne var der var tyske soldater i Roskilde og en del i Køge.

Men det gik heller ikke altid som planlagt. Modtagelsen af våbennedkastningen med kodeordet ELISABETH ved Munkeskov ved Haslev i februar 1945 gik helt galt. Helmuth fortæller, at lysfolkene var på plads og ventede. De syntes, at de havde ventet en evighed, og så lige med et hørte de en maskine. I deres utålmodighed tændte de lygterne og morsede til den. Det skulle de ikke have gjort. Maskinen svingede hurtigt rundt og kom tilbage i et mægtigt dyk og afgav en række salver fra maskingeværer. Modstandsfolkene rullede sig under nogle små graner, der dog ikke gav meget beskyttelse. Heldigvis blev ingen ramt. Men der herskede en arrigskab over, at de havde fejlet og ængstelse for piloterne i den maskine, der formodentlig var på vej. Der var imidlertid ikke andet at gøre, end at komme bort fra området. Alle sivede væk fra pladsen i al stilfærdighed, hvilket var godt, da der ikke gik mere end en halv time, før der var to tyske vogne på stedet.

Den første side i bogen om Borupholdet med en hilsen fra Helmuth til Osted-Erik, som indgår i Anna Kristensens bog GRETHE – en vapenmottagning. Ekstöm & Garay, 2020.

Jeg ser mig lykken har føjet

Da befrielsesbudskabet lød 4. maj 1945 blev det modtaget med en dyb lettelse og glæde. Helmuth skriver:

’Her stod vi så – udmattede og med nerverne i laser:  1 kvinde og omkring 27 mænd. Ingen arresterede. Ingen torterede. Ingen dræbte. Vi tænkte vel på den gamle soldatersang: Jeg takker min Gud, jeg slap så godt. Jeg ser mig lykken har føjet. Plaget mig ej en ulidelige tørst, da var jeg af hjertet fornøjet.’

Helmuth fortæller, at det var begrænset, hvor meget tid, der havde været til at lære praktisk skovbrug under opholdet på gården. Men han havde erhvervet en del specialviden, hvor han var sine studiekammerater overlegen:

Grantræer på 2-3 meters højde er egnede til at skjule containere

Grantræer på 3-5 meters højde er egnede til at skjule forskræmte modstandsfolk

Grantræer på 10-15 meters højde er egnede til at skjule transportkøretøjer

Bøgetræer på 22-25 meters højde er magnetiske og tiltrækker metalgenstande på 200 kg.

Helmuth er ikke med på fotografiet af Borupholdet taget foran Roskilde Domkirke d. 30 maj, hvor der var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet.

Glimt fra besættelsestiden

Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

Læs de øvrige portrætter i serien her.

Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.