Arrestationen af K. B. Martinsen på privatadressen på Frederiksborgvej. Fotografiet stammer fra filmen Frihedens Sol over Roskilde, som kan ses på udstillingen. Kilde: Nationalmuseet

2. verdenskrig bød på adskillige dramatiske begivenheder i og omkring Roskilde. Journalist, historiker og forfatter Niels-Birger Danielsen har samlet flere eksempler her, som han uddyber ved foredrag på Roskilde Museum i anledning af særudstilling om arven fra modstandskampen.

På befrielsesdagen, lørdag den 5. maj 1945, opholdt både den 39-årige SS-Obersturmbannführer K.B. Martinsen, tidligere kommandør for Frikorps Danmark og chef for det nazistiske Schalburgkorps, og hans hustru sig i parrets rækkehus på Frederiksborgvej 51B i Roskilde.

Martinsen vidste, at han var stærkt eftersøgt og var én af de første, der ville blive anholdt efter den tyske kapitulation, men han havde opgivet enhver tanke om at flygte for både tyskerne og modstandsbevægelsen. Han havde i flere uger levet et stille familieliv med konen og de to halvstore børn.

“I morgenens radioavis havde han hørt om, at modstandsbevægelsen var begyndt at hente folk (…), og han var klar over, at det ikke kunne vare længe, før turen kom til ham selv,” skrev forfatteren Frank Bøgh i biografien Krigeren.

“Klokken 10.40 bemærkede han, at der kørte en stor rutebil op foran huset, og ud af bussen myldrede en stor flok tungt bevæbnede mænd, alle med modstandsbevægelsens armbind. Mændene lagde sig i stilling rundt om huset, hvorefter to politifolk gik hen til hoveddøren og bankede på. Martinsen lukkede selv op, og høfligt, men bestemt blev han anholdt.

Derefter fulgte nogle groteske minutter, for det var meningen, at andre eftersøgte nazister skulle være bragt med bussen, men det lykkedes ikke.

“Martinsen sad alene i bussen under hele turen, og det viste sig, at én af modstandsmændene var en tidligere spejderkammerat fra byen, så de to mænd sad på den resterende del af turen og udvekslede fælles minder,” berettede Frank Bøgh.

K.B. Martinsen kom derefter til at sidde i varetægtsarrest i over fire år, og efter at være blevet dødsdømt i både Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret blev han den 25. juni 1949 henrettet ved skydning på Christianshavns Vold.

Fire frihedskæmpere mejet ned i vejkryds
En tragisk fejltagelse kostede samme dag fire modstandsfolk fra Roskilde livet. En kurer fra Danmarks Frihedsråd blev sendt mod Korsør i en F8 Ford, som en lokal våbenmodtagegruppe havde benyttet under modtageaktioner, og han var ledsaget af tre frihedskæmpere.

Det hastede åbenbart, for bilen passerede gennem Ringsted i stor fart uden om en vejspærring. Derfor opstod det indtryk, at det var folk på flugt fra det berygtede håndlangerkorps HIPO, og der gik besked til Sorø. Her tog en deling frihedskæmpere opstilling i Albertikrydset og lagde punktersøm ud. Da sømmene havde punkteret dækkene, åbnede Sorø-frihedskæmperne ild med deres maskinpistoler, og alle fire Roskilde-folk blev dræbt under den langvarige beskydning.

Mordkommando i omegnsby
Roskilde-egnen kom natten til den 24. februar 1945, mindre end tre måneder før krigsafslutningen, ud for et tredobbelt terrordrab.

Tysk politi var kommet under vejr med, at et ægtepar, Knud og Eline Brynning, i deres villa, ‘Masterhøj’, på Store Valbyvej 17 i omegnsbyen Himmelev havde en logerende, og at der holdt en politibil i garagen. Det var korrekt, for den logerende var den 37-årige kriminalbetjent Sigurd Bernskov, der var leder af det illegale politi i Roskilde, der var blevet opbygget efter den tyske aktion mod dansk politi den 19. september 1944.

Da det om aftenen den 23. februar 1945 blev kendt i HIPO-hovedkvarteret på Politigården i København, at tre nazister var blevet likvideret, besluttede en gruppe Gestapo- og HIPO-mænd under ledelsen af den 25-årige Jørgen Christian Sørensen (‘Lille Jørgen’) at foretage en hævnaktion mod beboerne i villaen.

Midt om natten kørte de i stor fart fra København. Da de nåede frem, skød de Brynning på gårdspladsen og Bernskov i bryggerset. Eline Brynning var ikke vågnet, fordi hun havde taget sovemedicin, og ‘Lille Jørgen’ gik nu op på 1. sal og aflivede den sovende kvinde med maskinpistolsalver.

Jørgen Christian Sørensen blev efter dødsdomme i alle retsinstanser henrettet den 15. marts 1950.

Stak kollega og ven til HIPO
De sidste krigsmåneder bød i Roskilde også på en af modstandskampens mest notoriske stikkeraffærer.

Den 19-årige journalistelev Torben Wulff udgav sammen med blandt andre den jævnaldrende kollega og kammerat Jørgen Arboe-Rasmussen et illegalt blad, ‘Roskilde-Kureren’. For at skaffe penge kontaktede han imidlertid den 20. januar 1945 HIPO på det lokale gendarmeri. Det førte til en razzia, hvorunder de fleste af gruppemedlemmerne blev anholdt, men Arboe-Rasmussen og Wulff flygtede sammen til København. Her aftalt de et møde med et tredje gruppemedlem på Cafe Brønnum på Kongens Nytorv den 5. februar 1945.

Wulff gik igen i aktion, og før det aftalte møde dukkede en patrulje HIPO-folk op, og den 29-årige William Carl Møller Rasmussen skød og dræbte den blot 19-årige Jørgen Arboe-Rasmussen.
Torben Wulff blev derefter arresteret som en del af sit dække for stikkeriet, og han blev indsat i Frøslev-lejren.

Efter befrielsen vendte han tilbage til sin læreplads på Roskilde Dagblad og nåede blandt andet at skrive en nekrolog over Jørgen Arboe-Rasmussen, som han havde stukket.  Den 12. maj 1945 blev Wulff imidlertid arresteret, for nogle af de anholdte HIPO-folk fra Roskilde havde under afhøringer fortalt om hans rolle i optrævlingen af gruppen bag ‘Roskilde-Kureren’.

Torben Wulff blev allerede den 4. juli 1945 dødsdømt ved Københavns Byret som den første under retsopgøret, men straffen blev ændret til fængsel på livstid ved landsretten. Ved Højesteret blev det imidlertid på ny dødsstraf, og Wulff blev som 21-årig henrettet den 8. maj 1947.

Arboe-Rasmussens morder, den 32-årige William Møller Rasmussen, blev idømt livsvarigt fængsel i byretten i Roskilde, men dødsstraf i både landsret og Højesteret. Han blev skudt på Christianshavns Vold den 22. januar 1948.

Niels Birger Danielsen holder onsdag den 9. september 2020 kl. 17 foredrag om 2. verdenskrig på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3. Entréprisen, der også omfatter adgang til særudstillingen ”Grethe – en våbenmodtagelse” er – som du kan se her – blot 85 kr.

Læs mere om særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse” her.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.